tirsdag den 29. november 2011

Et liv i det forkerte spor.

Hvad har alle unge piger og drenge tilfœlles?
Hvad har alle børn, unge og flere og flere voksne tilfœlles?
På tvœrs af landegrœnser, sprog, udseende og køn?

Alle har uden undtagelse spurgt sig selv, på et eller andet tidspunkt:
Hvad gør mig speciel?
Hvad er jeg sat på jorden for?
Hvad er meningen med mit liv?

Alt det er jeg sådan set ligeglad med. Der går lige en anelse bitter-blog i mig der - nok mest fordi jeg ikke aner noget som helst om disse ting selv.

Ej screw it.. 
Tror jeg fortsœtter bitter blog stilen i dag.
Ikke fordi jeg er sådan specielt bitter alligevel. Det har jeg ihvertfald ingen grund til at vœre.
Alting kører sådan set stille og roligt.
Og det er hvad min verden er. Stille og rolig. 
Sidder nu og har brugt endnu en af mine i-forvejen-for-mange-fridage, på absolut ingenting.
Og det er jo ikke sådan at jeg sidder og klynker over at jeg ingenting har at lave - har sådan set mange projekter jeg kunne gå igang med, venner at besøge og ting at spekulere på.
Og jaja, på papiret ser alting da også skønt ud. Har et dejligt og livsbekrœftende arbejde.
Har en skøn kœreste, lånet er barberet ned til et minimum og lejligheden er sådan set også cool nok.

Der går bare for lidt futurisme i alting. Tror seriøst ikke at jeg egner mig til et stille og roligt liv. Og igen hvem gør så det? 
Ja tilsyneladende alle mennesker jeg kender og hører om, pånœr nogle ganske få. 
Vi kunne kalde dem for 'de få rå'.
Men så igen ville et navn som 'Generation-hoppet-af-sporet' måske vœre en mere passende titel. 
Jeg har opdaget at jeg tilsyneladende elsker forvirring. Fart, farver, urbanisering, modernitet, krig, industri og storby, er alle ord der åbenbart beskriver mit liv når det er bedst.
Et liv i nødsporet er ikke sådan at kimse af.

Jeg har satme lavet meget lort igennem mit relative korte liv.. Det er nok de fœrreste ting jeg er stolt af, men alligevel dukker der da guldkorn op ind imellem. 
Jeg er normalt ikke fan af at sœtte ting i bokse.
Alligevel vœlger jeg at bevœge mig ind på (forholdsvis) usikker grund og går nu helt amok med de bokse der..
For vi går jo alle igennem forskellige faser her i livet.

Den uskyldige barndom.
Den vilde ungdom.
Og sidst men ikke mindst:
Året hvor den røde tråd starter.

Det er så meningen at vi allesammen (cirka), skal finde ud af hvem vi er igennem disse faser.
Finde ud af hvor vi står i livet, hvad vi vil, hvilken type mennesker vi vil omgåes og hvad vi vil med fremtiden.
Men hvad hvis du så bare har fucket det meste op? 
Nejnej du har selvfølgelig stadig alle muligheder i dag. Det benœgter jeg ikke. 
Men det burde sgu da vœre en menneskeret at hœnge bare en smule sammen mentalt?
Men heller ikke her kan jeg få min vilje..

Det kunne vœre totalt fedt hvis man kunne sige at man har vœret frontløberen i sit eget liv.
Ham der styrede showet i de retninger livet nu har taget, istedet for marionet-dukken styret af tilfœldigheder.  
Men så igen - ville ikke overlade roret til mig selv om skuden så var ved at synke på åbent hav.
Det kan irritere mig at alting er så materialiseret idag.. Alt afhœnger af madpakken du har med på job, bilen du kører i og pengene du ikke har. 
Og nu vi snakker penge.!. 
Hader penge.. Jojo jeg elsker da at have dem - men hvad fanden er det for en mental-dørstopper?? 
Nogen gange ville jeg virkelig ønske at jeg ikke havde nogen at få dårlig samvittighed overfor.
Ingen at savne. 
Havde det vœret tilfœldet havde jeg brœndt alle mine penge (okay okay, der er ikke flere end de kan vœre i askebœgeret) og lavet julehjerter af alle mine plastik kort. 
Havde rejst fra alting uden at se mig tilbage. Rejst verden rundt, arbejdet mig frem og levet af naturen. 
Ingen ville have forventninger til mig og intet samfund ville begrœnse mig.
Jeg ville sœtte mine egne footprints.

Men - back to reality. 
Det hele kan ikke smage af solskin.

Jeg har trådt på mange mennesker igennem mit liv. 
Jojo, mange gange har det da ikke vœret med vilje, men i nogle tilfœlde har det vœret sådan
"Kig på mig når jeg trœder på dig" tilfœlde. 
Alligevel har jeg formået - og formår stadig at få en kœreste. Måske er det fordi de ser nogle andre niveauer af mig. Problemet er bare at jeg ikke har andre niveauer.
Og ja, jeg har da œndret mig meget igennem livet frem til idag - men er stadig ligeså uafklaret og forvirret som jeg var som 13-årig. 
Burde jeg så istedet springe på en uddannelse som skuespiller? Hvis man er i stand til at narre det meste af verden er man vel også i stand til at udfylde en hovedrolle? 

Måske tilfœldighederne ville vœre bedre end mig til at vœlge den nœste uddannelse.. 
Bare smide en bunke med papirlapper hvor jeg har skrevet 10 forskellige, mere eller mindre ligegyldige uddannelser og så lukke øjnene og tage en.

Ja kan da sagtens lade vœre med at tage en uddannelse mere - men helt seriøst, hvad skal jeg så lave??

mandag den 21. november 2011

(Se)x-Faktor, Volume 2.0

Hvor svœrt Kan Det Vœre? 

Tilsyneladende overordentlig svœrt! For igen og igen går det galt. 
Igen og igen er der en der kvajer sig, et forhold der ikke fungere og en tøs der bliver sur.
Og hvorfor er det så lige at vi fyre bliver ved med at dumme os?
For let's face it - 80% af gangene er det jo os fyre der formår at ødelœgge alting. 

Hvad er det vi vil have? 
Hvad er det vi ikke forstår? 
Og hvad er det i kvinder vil have?

Ved i det overhovedet selv?
Nej vel - så lad mig hjœlpe jer.

Der er mange måder at definere forholdet imellem os mœnd og jer kvinder.
Flere tusinde måder faktisk. Siden tidernes morgen har the issue imellem venus og mars altid vœret det verden har drejet sig omkring.
The center of all problems and all solutions.

Kvinder vil have mange ting.! Og allerede her ryger kœden af..
Vi mœnd skal helst have store muskler. Hår på brystet er en smagssag og intelligens en bonus. 
Vi skal vœre galante, modige og ku beskytte. Samtidig skal vi kunne opfostre børn som havde vi selv født dem og vœre kreative og humoristiske.
Vi skal kunne finde ud af at 'søndags-hygge' med svigerfamilien men stadig vœre os selv. 
Omsorgsfulde, følelsesmœssige jeg-kan-grœde-til-en-film-mœnd, imens vi stadig skal kunne forsvare jer, bikse motoren i bilen og bygge trœhuset i haven.
Kan vi samtidigt vise at vi holder af dyr, lave mad og har en stor diller så har I jo fået pladen fuld.!
Men ryst lige posen her tøser.
Nej selvfølgelig kan i ikke få alting medmindre i slår en annonce op i den lokale avis hvor i søger Ernst/Peter og Kenneth - fyren de andre kalder for skizofren Lars.
Sådan fungere det bare ikke.

Men så har vi da noget at forholde os til. 

Heldigvis er vi mœnd slet ikke så dømmende eller krœvende i vores valg af partner.
(Tøse-ironi tilsœttes i de mœngder i behøver)

Tror faktisk at vi krœver mindre af jer kvinder end vice versa.
Dette skal selvfølgelig krydres med den fantastiske indsigt og dertil hørende subjektivitet jeg ser det med.
So maybe im wrong. Nobody knows? But everybody's talking about it.

Men hvis jeg har ret - hvorfor er vi så ikke så krœvende? Det er vi vel i vores fulde ret til at vœre??

Tror måske det hele gik galt da i kvinder fik stemmeret for første gang. 
Det gik muligvis først alvorlig galt senere i historien, men nu kan jeg da sœtte et årstal på. Win win.!
Nej du kan stille og roligt sœnke paraderne igen Conny.!
Jeg er ikke ude på at starte en ny version af klodernes kamp - denne her
gang kaldet kønnenes kamp, jeg har det faktisk helt fint med at i fik stemmeret. 
Meget få manchauvinistiske tanker herfra.
Men det var på dette tidspunkt at vi mœnd stille og roligt mistede vores position i hjemmet.
Der er da ikke en bjœlle i behøver os til mere. 
Jo jo, vi har da også lœrt at trylle en ret med pasta og ketchup frem, men synes måske vi ellers er røget noget ned på rangstigen.

Der er ufattelig mange teorier om os mœnd. 
Blondiner, en fast røv, store bryster, stram f… og so on.
Men helt œrligt - her klumper sovsen sgu lidt.. Vi fyre er sgu ikke mere interesserede i blondiner fremfor brunetter, rødhårede eller Hanne der har farvet det grønt
En fast røv og store bryster.. Hm det er klart at udseende betyder noget. Det er førstehånds indtrykket over dem alle - men heldigvis er vi ikke alle ens. Drop nu den der selvmedlidende "er mine bryster for små skat?" 
Nej er det simple svar.! 
Dine bryster er fine - men nu er det faktisk din røv jeg kigger efter, så ta at spørg mig om den istedet. 
Vi fyre går LANGTFRA ligeså meget op i jeres udseende som jer selv, jeres veninder, deres veninder og resten af byen hvor I bor tilsyneladende. 
Vi fatter 'hat und glasses' af hvilken slags tøj der passer sammen, jeres makeup har vi ikke styr på og vi ser kun sjœldent med det samme at i er blevet klippet igen..
Udstråling, hengivenhed og latter er ting vi meget hellere vil arbejde med. 

Jeg tager ikke mœndenes parti i det her spil. Vi mœnd elsker sgu jer kvinder. Jeg elsker kvinder. 
Ikke på den freaky 'jeg vil hore alle' måde. 
I er bare nogle fantastiske skabninger. 

Og nu når jeg sådan udpensler en masse forskelle der er imellem os - så skal man bare forstå at det ikke er fordomme kønnene imellem jeg taler om.
Man skal ikke lade sig begrœnse af vores forskelle. 
Hellere bruge det konstruktivt. 
Hvad kan vi ikke ende med at lœre af hinanden hvis vi vœlger at se positivt på tingene.

Ja vi mœnd virker til tider følelsesmœssigt amputeret. 
Og surprise! 
DET ER VI OGSÅ.
Men hallo.. I kan ikke klare at vi klynker når vi ligger i sengen med 40 i feber - hvordan ville det så ikke gå hvis alle vores følelser, indtryk af verden og samtalen fra middagspausen skulle vendes, drejes og diskuteres i smadder..?
Vi har aldrig rigtigt fundet vores plads i forholdet igen efter at I kvinder har krœvet mere og mere ligestilling. Vi siger ikke at i ikke har jeres fulde ret til dette - 
vi aner bare ikke hvordan vi skal arbejde med det. 
Mœnd og kvinder ER forskellige.
Så hvorfor prøve at œndre på det? 
Hvorfor arbejde imod dette faktum når man istedet kan arbejde med det?

What's the big deal about us men?

Vi mœnd er faktisk overraskende simple. 
Nej - i skal ikke bekymre jer om at vores venner ved alt om jer i sengen, skœnderiet vi havde eller om den skœve storetå.
Vi snakker sjœldent om de ting - og gør vi det endelig så er det hverken nuanceret, detaljeret eller grafisk udpenslet.

Vi interessere os for en masse forskellige emner som alligevel kan opsummeres ganske kort:
-Film
-Musik
-Biler
-Sport 
-Indsœt selv femte ting.

Og nej vi forventer ikke at i ved alting om ovenstående - vi ser faktisk helst at i ved mindre end os om disse emner.
Og nej i behøver heller ikke sidde og se fodbold med os - så lœnge vi istedet må invitere vennerne over for at se en kamp.

Vi har heller ikke den samme trang til at gå på cafe, i et shoppingcenter eller bare sidde og drikke en kop kaffe med gutterne. Jovist det kan da vœre hyggeligt, men er ikke et 'must' for os. 

Vi elsker at få ros og vi elsker at føle os intelligente.
Vi elsker humoristisk sans og vi elsker at udrette.!

Ja, vi mœnd er nogle drengerøve. Vi ved det godt selv og vi nyder det. 
Ja vi taler da om pik og patter - men langtfra så detaljeret og ofte som i kvinder gør det. 
Vi tœnker ofte og meget på sex. Og ja vi kan sagtens lokkes til at gøre ting for sex.
Vi har også drømme om fremtiden. Knapt så detaljeret som 'prinsen på den hvide hest' drømme, men alligevel..
Vi vil gerne vœre galante - det fungere bare ikke så godt som på film.
Jo vi kan sagtens vœre kreative, - vi kan bare ikke vœre det når vores venner ser på.
Ja - vi har højst sandsynligt haft sex med flere piger end vi har fortalt jer om.
Men det betyder ikke så meget for os. Det er fortid og vi lever i nuet. Derfor det vi sagde igår - ikke kan bruges om os idag.
Vi elsker at blive betragtet som 'manden'. Forsørgeren, krigeren, skafferen og jœgeren. Det gœlder alle uden undtagelse - biologisk betinget. 
Ja vi onanere selvom vi har en kœreste. 
Det er en 'guy-thing'. 
Vi er simple selvom i finder os så svœre at forstå til tider.
Hvergang i er i tvivl, så vœlg den letteste svar mulighed.

Hvis man ligesom jeg har et mere eller mindre agnotisk syn på verden kan man kun komme frem til en konklusion:
  • Du er ikke speciel - anderledes og unik ja. Men ikke mere speciel end andre mennesker.
  • Der er ikke en højere mening med din tilstedevœrelse her på jorden. Du er ikke andet end         konsekvensen af nogle biologiske og kemiske processer - tilsat en lille kœrlighedshistorie.
  • Meningen med dit liv er at have det godt.

Hvad du har det godt med må du selv opdage.

=  Det kan da godt ske at vi har forskellige farver, forskellige køn og forskellige holdninger. 
Men nu er vi altså bare nu engang allesammen blevet sat på den samme planet - så lad os da finde ud af det sammen. 

Vi er alle mennesker.

onsdag den 16. november 2011

(Se)x-Faktor. Volume 1.0

Sex er noget sjovt noget.. Det kan betyde utrolig meget, men også utrolig lidt.
Ligeså fantastisk som sex kan vœre ligeså dårligt, afskyeligt og knapt så mindesvœrdigt kan det vœre.
Sex kan foregå på 1001 forskellige måder og alle gør det (medmindre du er munk i Tibet, ikke er sœrlig gammel eller hedder biblioteks Johnny uden skuldre, med cola i årene og acne i hele krydderen).

Så ja sex er vel aktuelt.
Sex er pisse almindeligt og alle er med på den vœrste. 
- Well so to speak.

Sex sœlger - så hvis du vil stå forrest i køen må du reklamere for dem der står forrest i køen. Og dem der står forrest vil have sex. Ikke bare en snert 
- men masser af det og i alle afskygninger.

I et samfund hvor 1 ud af 4 under 25 år har haft en kønssygdom og hvor fortrydelsespillen er begyndt at fungere som et prœventionsmiddel frem for en 'last solution' må man sige at sex spiller en stor rolle i alt hvad vi foretager os. 

Sex er blevet (endnu) en måde hvorpå vi definere os selv som personer. Som individer.
Sex er blevet endnu en brik til vores efterhånden slidte spil - hvor vi alle håber at kunne råbe banko når pladen er fuld. 
Der er bare ingen vindere - og det er da skod (Indsœt selv brœksmiley).

Sex er hvad man gør det til.
Er du til engangsknald? Friends with benefits? Venter du til efter brylluppet eller holder du dig tilbage indtil du får en 'rigtig' kœreste?
De 2 sidstnœvnte kan ligeså godt opgive på forhånd. Sig mig er i slet ikke med på moden idag? 
Er i hoppet af sporet?
Eller vœlger i bare at 'gøre det selv'?
Hvilket jo også kan fungere vœldig godt (og det gør det også for størstedelen af alle mennesker. 
Ja piger -ALLE mennesker. I kan ikke skjule det. Det var kun i 50'erne det var forbeholdt os mœnd at blive blinde fordi vi sov med hœnderne under dynen/rykkede i trompeten eller hvad i nu vil kalde det).

Sex er ikke lœngere en privat sag som hører til inde bag hjemmets fire vœgge.
Sex er blevet for folket.

Hvordan har du knaldet dig igennem livet?
På kryds og tvœrs, frem og tilbage og nogen gange i numsen??
Og hvor mange har du knaldet indtil nu? Hvis du siger 5 så siger jeg du lyver.
Og what's the big deal??
Folk har ondt i røven (og ikke på grund af førnœvnte) over hvor mange du har knaldet med. 
Specielt hvis du modsat mig ikke er født med 2 hjerner. 
I piger knalder til højre og venstre - PRŒCIS som os fyre. 
I har bare et bagland af indebrœndte veninder der bare venter på deres 'one and only chance' 
for at bagtale jer, kalde jer 'sluts' for dermed at få lidt bedre samvittighed selv.

Facinerende.
Og en anelse skrœmmende.

Hvad handler livet om? Med ganske få ord?
Nej stop med at tœnke på at livet handler om at reproducere sig selv. At få børn.
Verden er i forvejen overbefolket og det går kun ned ad bakke mester.
Livet handler om at have det sjovt. 
At have det godt.
Og det er heldigvis ved at gå op for de fleste mennesker. 

Fuck om du har en million til at stå på bankkontoen til dine børn, børnebørn og din lille Chihuahua hund du så ømt har valgt at kalde Henning når du dør.
Hvis de ikke kan klare sig selv har du ikke opdraget dem ordentligt. 

Man har et standpunkt til man tager et nyt. 

Jeg maner ikke til oprør blandt landets par, ej heller vil jeg presse folk til at gøre noget de ikke har lyst til. Og det er ligeprœcis det jeg mener. Gør det DU har lyst til. 
Nej selvfølgelig skal du ikke vœre din kœreste utro eller give falske forhåbninger til alle byens fyre eller skanks. 
Som samfundet er indrettet i dag er det heller ikke nødvendigt. 
Der er altid en der som dig selv er klar til noget uforpligtende sex uden de store følelser. 
Min karakter og/eller holdninger skal ikke forståes som du sikkert opfatter det.
Nej selvfølgelig skal du ikke bare 'leve livet' uden forståelse, empati og en smule tanke på dine medmennesker.
Det jeg siger er bare at hvis du har lyst til at kvitte din uddannelse for en anden, jamen så gør det da for helvede. Hvis du er trœt af dit job - så find et nyt. 
Vil du ud at rejse så flyver der i massevis af fly hvert minut.
Og sidst men ikke mindst - vil du have sex så gå da ud og få det. 

"Hvor er min (se)x-faktor???"
Nej pigerne/fyrene kommer højst sandsynligt ikke rendende af sig selv.. 
Og er du en af de typer der går i forvaskede Jack&Jones t-shirts, slidte joggingbukser og stadig bor i din mor og fars kœlder - ja så har du nok brug for lidt hjœlp. 
Jeg har pisse mange issues og er bestemt ikke nogen Don Juan.
Dog vil jeg alligevel gøre et mere eller mindre ynkeligt forsøg på at hjœlpe ligeprœcis dig.
I bund og grund handler det nok mere om at jeg rider den store fede ego-bølge. 
Jeg vil have fan-aktivitet. 
Jeg vil tœnke 'out of the box' tanker. Hvem ved - måske jeg selv bliver klogere.
Anyway så vil jeg alligevel give dig en chance for at se mig latterliggøre mig selv på the World Wide Web.
Måske du bliver klogere i takt med at latteren over mine åndsvage indlœg breder sig.
Worst case scenario er altså at du får det sjovt.
Min blog er ikke en reklamesøjle og er åben for alle. 
At blogge er som vi kender det i dag mest til for envejs-kommunikationens skyld. (Jeg skriver, du lœser).
Men hvis ideen skal fungere som tiltœnkt bliver jeg nød til at tage et nyt standpunkt ;)

-Så del endelig bloggen med så mange som i har lyst til. 
-Tilmeld dig endelig bloggen via email eller som fast lœser i spalten til venstre.
-Og sidst men ikke mindst giv gerne respons i form af 'like/dislike' og kommentarer til indlœggene.

Der vil fra dags dato komme som minimum 1 kapitel i ugen omhandlende "Hvor svært Kan Det Være?"
Hvad det kommer til at omhandle er delvist op til jer.
Udgangspunktet bliver:

Hvor svært Kan Det Være? At finde 'manden'.
Hvor svært Kan Det Være? At finde 'kvinden'.
Hvor svært Kan Det Være? At få sex.
Hvor svært Kan Det Være? At lœre os mœnd at kende.
Hvor svært Kan Det Være? At lœse kvinders tanker.
Hvor svært Kan Det Være? At blive 'the one he/she will remember' i sengen.
I vilkårlig rœkkefølge.

Så "Welcome to the show".

Verdens dårligste indlœg

'Through my eyes' proudly presents 
Verdens dårligste blogindlœg

Hvad er verdens dårligste indlœg? 
Googlede det og fandt frem til diverse wannabe badboy sites der alle klynkede over hverdagens små problemer. 
I samme ombœring fandt jeg verdens mest bitre blog og verdens bedste blog.
Sidstnœvnte er da i det mindste noget man kan forholde sig til. 
Var det verdens bedste blog - nej det synes jeg bestemt ikke. 
Men i det mindste var det ikke en blog fyldt med selvmedlidende indlœg ej heller en blog fyldt med bitre udtalelser om alt der foregår i denne verden.
Men hey - who am I to judge?
Sidder endnu en mørk aften efter midnat med ikke andet at lave end at skrive et nyt ligegyldigt indlœg som 40 mennesker der kender mig på facebook kan lœse. Ydermere har jeg endda fået mig en besøgstœller blot for at påråbe mig retten til at blœre mig over besøgstallet - som dog intet er at sammenligne med så mange andre sites. 

Men alligevel.

Desperat som jeg er gennemgår jeg igen og igen nettet for at se om der er noget interessant at skrive om. Ja altså ikke noget som jeg nødvendigvis finder interessant, men noget der vil interessere 'The Public' - noget der vil trœkke lœsere til.
Jovist jeg kan da give mit besyv med i historier der omhandler Anders Breivik, Osama bin laden, 
Helle Thorning og jeg har da lœst en jumbobog eller 2. 
Men det er jo ikke interessant. Ingen gider lœse endnu et indlœg om hvor dårlig den nye statsminister er. Ingen gider lœse om de tusindvis af konspirationsteorier der kører om Osama og ingen gider bestemt lœse endnu et indlœg om hvor forfœrdelig Anders Breivik er..
Gentagelse på gentagelse. 
Alt i dag er efterhånden et copy/paste af et copy/paste. 

Det er svœrt at opfinde sig selv i en verden hvor alting i forvejen eksistere.

Jeg ser mig selv som lidt af en holic.
Workaholic, sexaholic, worldaholic og lifeaholic.

Når jeg ser mig selv i spejlet frembringer det mange ting. Jovist en smule stolthed. 
Lidt har man da brilieret. 
Men samtidig frembringer det en tvivl. 
En tvivl på mig selv. En tvivl på verden omkring mig og en tvivl på hvad fremtiden vil bringe. 
Mest fordi vi alle på papiret har lige muligheder idag. 
Men det er stadigvœk ikke alle der kan blive stjerne for en aften.
En selvmodsigelse der viser hvor splittet alting i virkeligheden er.
I teorien kan vi en masse ting idag - men når vi kommer til det praktiske så halter det.

Hvem af jer har realiseret sig selv?
Dig måske?
Nej nej vi er selvfølgelig stadigvœk unge og udødelige allesammen - men er der nogen af jer der er på vej i den rigtige retning?
I såfald hvem har i så spurgt om vej?

I dag kan man vœlge at vœre alle steder i verden.
Alligevel vœlger jeg dog at vœre der hvor jeg er. 

Nu er det slut med fiaskoerne. Jeg er uofficielt kongen af succes. Jeg har for eksempel formået at stramme kœden på min cykel (rettelse: min fars cykel) op så den ikke lœngere falder af. - 
Vejen ud af dårlig transport.
Jeg har også rengjort min lejlighed i alle kroge. Jeg blev forpustet og svedte, og eksperterne vurderer at min sexappeal peakede lige netop den time. Eller, de timer.. Jeg er pœnt langsom til at gøre rent. Langsom og grundig, ligesom når jeg udfolder mig sportsligt, udover at resultatet ofte er jammerligt når jeg dyrker sport. 

Måske jeg bare skulle skrive om sex. Sex er da noget man kan forholde sig til. Noget alle mennesker dyrker, på den ene eller den anden måde. Sex er tillokkende.
Sex har altid eksisteret og vil altid vœre interessant. Men så igen - 
det er rimelig kliche agtigt at skrive om et emne blot for at lokke lœsere til.

Hvad synes du jeg skulle skrive om?

onsdag den 10. august 2011

Portrait of a life in freefall. ~Sex, drugs, rock n' roll – og en lille kaerlighedshistorie..~


Der er efterhaanden mange ting jeg ikke forstaar i verden i dag.
Fatter ikke hvorfor der altid er 1000 ekstra kanaler i tv-pakken, som ingen alligevel gider se.
Forstaar ikke hvorfor valget faldte paa at foere 2 krige mod Afganistan og Irak – naar det samlede beloeb for disse kunne have stoppet alt sult i verden 3 gange..
Fatter ikke hvorfor udseende betyder noget som helst, naar det i sidste ende alligevel er udstraaling det handler om.
Forstaar ikke de folk der ikke kan taenke laengere frem, end til deres egne taender..
Fatter ikke populisme.. Saa kan man da ikke vaere en serioes politiker..

Ja, som sagt – mange mange ting jeg ikke forstaar.
Men noget af det jeg overhovedet ikke forstaar er folks tendenser til ikke at komme op til overfladen, og indse at vi faktisk er i det 21. aarhundrede.!

Det 21. aarhundrede er fyldt med ALLE muligheder. Man kan stort set alt hvad man vil i dag.
Men alligevel brokker vi os..
Vi kan rejse hele jordkloden rundt paa relativt faa timer, noget som man ikke turde droemme om for bare 100 aar siden. Vi kan rejse til stjernerne. Bestige alle verdens bjerge, tage nogle af verdens bedste uddannelser samtidig med at vi har et socialt sikkerhednetvaerk under os.. 
Og det er maaske her det hele gaar galt faktisk.

Min konklusion er at vi simpelthen har det for godt.
Vi er ikke skabt til at leve et stille og roligt liv i fredelig idyl.
Vi er maaske skabt til at skabe?

Ja meget forvirrende er det vel. Men proev at haeng i lidt endnu ikk?
Der er en stor tendens idag (nu skriver jeg i flertal fordi det ikke kan passe at det kun er hos mig at sovsen klumper.!)
Men tendensen er at vi alle i stoerre eller mindre grad oensker forandring, fornyelse og fremskridt. Hvilket kan komme til udtryk paa mange forskellige maader – dog med det til faelles at det handler om en utilfredshed med det nuvaerende, og deraf et oenske mod noget 'bedre'.
En slags 'graesset er groennere paa den anden side' foelelse.

Og det er saa her jeg bliver irriteret – nok mest fordi jeg ikke kan finde ud af hvad jeg skal synes om dette.
Paa den ene side saa tror jeg helt klart at det er hele denne drivkraft i os mennesker som har foert os til hvor vi er i dag. Vi stiller os aldrig tilfredse.
Paa den anden side saa ender vi vel aldrig med bare at vaere 'tilstede i nuet'. Nyde livet.
Synes 80'erne og 90'erne var praeget af et kaempe fokus paa egoisme, selvudvikling og forbedring. 
Vi skulle tage ansvar og blive bedre paa alle kanter.
00'erne kom istedet til at handle om det mere personlige og spirituelle plan. Vi skulle vaere mere afslappede, mindre stressede og familien blev en mere betydningsfuld ting. Socialt samvaer, kaerlighed og flower power blev det nye sort!

Men disse to tilgange kan ikke forenes?
De er i sagens natur modstridende, og kan man baade vaere tilfreds og tilstede i nuet, samtidigt med at man vil aendre, have fremgang og videre?
Et aabent spoergsmaal.

Alting idag er efterhaanden blevet saa rent og sterilt.
Hvor vil jeg hen med det?
Jo altsaa – idag skal der ikke mange ting til at slaa os ud af kurs. Bakterier vi foer i tiden kunne taale, og levede omgivet af kan idag slaa de aeldre ihjel, og holde os andre derhjemme i flere uger.
Der skal ingenting til at banke os af den planlagte rute idag.
Vi har det simpelthen for godt til vores eget bedste..

Vi har for lidt at brokke os over idag. Det virker ihvertfald saadan..
Har 1000 eksempler jeg kunne komme med, men for overskuelighedens skyld maa jeg hellere bare tage et par stykker.

Blev idag kaldt ind paa min chefs kontor, simpelthen for at faa af vide at jeg ikke maatte baere kasket ude paa arbejdet.. (Det skal lige siges at mit haar er jaevn klamt grundet haarlaengden, saa det er bestemt ikke en fordel for min arbejdsplads at jeg ikke maa baere hat!)
Aarsagen var at min chef ikke syntes at det hoerte sig til. 
Lidt den oldschool holdning hvor man ikke bar hat ved bordet, tog den af naar man besoegte nogen osv.
Og det er ogsaa fint nok – lige bortset fra at vi altsaa er i det 21.aarhundrede!
Hvis jeg arbejdede i en bank, i receptionen paa et hotel eller lignende steder saa ville jeg maaske godt kunne forstaa det. De steder forventes det at man baere uniform, jakkesaet eller lignende og at man udviser en serioesitet og en profesionalisme.
Min arbejdsplads er derimod praeget af individualisme.. 
Der er ansatte i aldersgruppen 18-60 aar, og det ses tydeligt i hverdagsbilledet.
Vi bruger ikke uniform og kommer derfor meget individuelt klaedt. Hvilket da er det fede! 
Vi er os selv, men arbejder stadig profesionelt.
Der er et regelsaet der siger at man ikke maa gaa i for nedringet toej, eller for korte shorts 
– hvilket jeg synes er helt fint. Her er der tale om hvilke seksuelle signaler man bevidst eller ubevidst ku sende. Men nu er det at baere en kasket altsaa aabenbart blevet foejet til regelsaettet, ihvertfald for mit vedkommende!.
Det pisser mig af.. Foeler det som et angreb paa min personlighed og ikke mit udseende.
Nu naevnte jeg kort at mit haar ser rimelig klamt ud for tiden.
Sidst jeg var til frisoer var i marts maaned, foer min jordomrejse.
Og jeg kan faktisk se en stoerre grund til lige at prikke til mig, hvis jeg netop ikke bar en hat pga vildskaben i mit haar for tiden.
Men har bestemt at mit haar faar lov til at gro saa tosset det vil – indtil jeg engang blir traet af det og faar det klippet.
Og det eneste jeg faktisk venter paa nu er at min chef beder mig om at blive klippet – saa render baegeret sku over hos mig..!
Det foerste jeg saa goer er at sige mit job op.!
Ingen tvivl om det.

Naa det var lidt off topic.
Hold da op hvor bliver der diskuteret mange ligegyldige ting idag. Og det er ikke emner der bare kortvarigt dukker op til overfladen – nej det er ligegyldige, intetsigende ting der bliver diskuteret fuldstaendigt i smadder.
Folk brokker sig over at graesset ikke gror i den rigtige retning, ikke er groent nok eller whatever..
Det regner for meget, det er for lummert, avisdrengen kroeller avisen ja det er sku ikke nemt at vaere dansker.!.
Holdkaeft hvor er jeg traet af at hoere paa det hele.
Og hvorfor er det lige saadan??
Folk har aldrig proevet at have rigtige problemer.. 
Eller ogsaa har de saa mange at de ikke toer snakke om dem.. Alting pakkes fandeme ind i vat..

Kan faktisk ikke finde kaerlighedshistorien her.

mandag den 1. august 2011

Et liv som syndebuk - it's a sin.

~To save time let's assume I know everything~


So I look back upon my life
Forever with a sense of shame
I've always been the one to blame
For everything I long to do
No matter when or where or who
Has one thing in common, too



It's a sin
Everything I've ever done
Everything I ever do
Every place I've ever been
Everywhere I'm going to - it's a sin



Hvad sker der lige for verden idag?
Alting handler udelukkende om at finde en syndebuk. Ingen har rygrad nok til at tage ansvar for egne handlinger. Vold mod kvinder - Jamen jeg fik selv bank som lille og det har oedelagt mig. 
Jamen fuck da dig.. Uanset om du saa blev voldtaget med en flagstang, saa maa du sku da laere at tage et ansvar. Opfoere dig ordentligt..
Der findes ingen undskyldninger for ens handlinger! INGEN!
Der findes Aarsag/virkning.. Det er muligt at der er en aarsag til alting - men det fungere sku ikke som en undskyldning. Saa drop det lort!
Paa forhaand tak.
Vi har sku da allesammen haft et lorte liv.. Planer er blevet vaeltet og erstattet af nye.
Kaerester er kommet og gaaet. Venner ligeledes. Familien vaelger man ej heller selv, og det er begraenset hvor meget man kan goere for sig selv som barn..
Alle tuder idag.

Glasset er altid halvt fyldt..!
Synes der er en alvorlig mangel paa folk der toer tage et ansvar. Synes der er en alvorlig mangel paa folk der i det hele taget gider at tage sig selv seriost.
Vi har sku da alle muligheder idag. Hvorfor er der saa kun 2% der benytter sig af dem?
Hvorfor giver alle ikke sig selv karakteren 12?? Og faar det bedste ud af lortet..
Ingen mennesker kommer nogen som helst vegne med en negativ attitude.!.
Ta en bajer, ryg en pibe hash, sid i solen og ta jer sammen!
Der er alt for mange hyklere i Danmark.. Alt for mange der har ondt i roeven over alt og intet..
Jeg gentager - og kan ikke gentage det nok gange:
Saa spaend da for helvede hjelmen.!..

Evig og altid... Tekst tv, nyhederne, aviserne, ugebladene... Ene folk der tuder over at deres selvbruner ikke virker.. Arbejdet er for haardt.. Makeuppen giver allergi og deres liv ingen mening har..
Magter simpelthen ikke mere.
I burde fandeme udsaettes for serioese problemer - saa kunne det vaere at der skete en holdningsaendring i Danmark..

"Uh jamen de braender vores flag af, dernede i det der mellemoesten" 
OG HVAD SAA??
Har lige tjekket reklamer og de har flag paa tilbud i Jem & Fix - smut ned og koeb et nyt!

"Uh i rygere faar os allesammen slaaet ihjel Pga. passivrygning og det er os der skal betale naar i bliver indlagt"


Jamen... Saa hold vejret imens jeg ryger..!.
Og med hensyn til at i er med til at betale for vores indlaeggelser - betaler jeg ikke naar en overvaegtig bliver indlagt? Betaler jeg ikke naar det er din unge der koerer stiv paa knallert igennem 4 raekvaerker?

Ja tak! Saa er vi enige..

Hvad sker der for at ingen kan saette pris paa de basale ting mere?

"Ah men min kaereste har lige forladt mig for en anden"

Oeh okay. Flot!

Er du ved at doe? Har du tag over hovedet og mad paa bordet? Du har ikke mistet nogle lemmer?
Nej okay saa stop med at tud.. Hvis han forlod dig for en anden, saa var han nok ikk den rigtige alligevel vel??
Siger ikke at det ikke er iorden at blive saaret over ting - men man maa sku da komme videre..
Hallo det er da pisse fedt at man bliver ked af det..! Man skulle foerst for alvor vaere bekymret hvis man bare var ligeglad med alting..
Men det har sku da aldrig hjulpet nogen at grave sig selv ned..
Proev at vaere positiv.. Det kunne faktisk vaere din stoerste chance, istedet for dit stoerste nederlag - hvis du bare vaelger at se anderledes paa det..

Og til dem der stadig bare graver sig ned:

Her er en skovl.. Saa kan i sku bare fortsaette..
Kan i ikke forstaa - maa i laere..

Tv2:
"Kom lad os brokke os
det er nok det vi har det bedst med
lad bare de andre slås
det er da synd for dem, men på den anden side,
det kommer sådan set ikke rigtig os ved

Vi har rigeligt at se til med vores eget liv
og det er stadig bedre at rive end at blive revet i
Ja, vi har mere end nok at gøre med vores eget liv
og det er stadig bedre at flå, end at blive flået i"



Minder uhyggeligt meget om Mads Christensen's holdning i den seneste klumme der blev hamret ned!
Og baade Hr. Steffen Brandt og Hr. Mads Christensen har sku fat i den lange ende her..
Folk laver fandeme ikke andet end at jamre uden at ville loefte en finger selv.. 


Meld jer ind i røde kors eller la’ vær med at bitch.. 

torsdag den 28. juli 2011

En verden i forandring.


Okay okay, det er maaske saa meget sagt - eller for lidt. 
For egentligt er verden vel i forandring hele tiden. 
Det er min ihvertfald.
Meget er der sket siden sidst. Eller det vil sige siden jeg sidst har skrevet et indlaeg om mit liv - og ikke kun om mine holdninger til diverse ting.
Jeg vil ikke gaa saa langt som at sige at jeg lever et liv i overhalingsbanen, men lidt er der da sket siden sidst.

Indiana Jones goer status over de sidste 2 aar en onsdag aften
Far-til-boern-i-verden-status: 0 tilstede af 0.
Partner-status: 0, zero, nada, nix.
Bopaels-status: Boegenskvarter, Gullestrup, vaerelse nummer 1.
Vejr-status: Moerkt, vindstille og en god temperatur.
Haar-status: Traenger voldsomt til en frisoer - benaegter det dog til det sidste.
Humoer-status: Mild, dybt-taenkende, forvirret med en saer trang til roedvin.
Job-status: Stadig (eller igen) ansat som omsorgsmedhjaelper paa Bytoften - nu uden den vante selvsikkerhed og rutine!
Fremtids-status: May the force be with me!

Okay er maaske ikke lige en status der daekker helt over de sidste 2 aar af mit liv. 
Naermest mest over min onsdag aften. 
Men jeg hygger mig!

Magter ikke at gaa 40 indlaeg tilbage for at se hvad jeg sidst har skrevet om 'mit liv-through my eyes', saa tager den bare paa maa og faa. 

Sommer 2009: Kim her bliver single, starter som brandmand i Herning og starter 2. aar paa HF.
Foraar 2010: Ender paa mystisk vis i Edinburgh, Skotland med en god kammerat - nok starten paa min rejse-mani.
Sommer 2010: Bliver student og ansat paa Bytoften, sideloebende med mit arbejde som brandmand.
August 2010: Bestemmer mig for at tage paa en jordomrejse og faar hevet et par kammerater med paa ideen.
September 2010: Siger min stilling som brandmand op, for at kunne spare flere penge op paa Bytoften til jordomrejsen.
April 2011: Tager afsted paa jordomrejsen/roadtrippet/interrail turen.
Juli 2011: Ankommer til lille Herning igen, nu uden min egen lejlighed saa ender hos min far og papmor i Gullestrup. Starter paa Bytoften igen - umiddelbart uden ideer for fremtiden, men ender efter IKKE SAA MEGET PRES fra samtlige mennesker, med at finde ud af at jeg da skal rejse igen. 

Ja og nu sidder jeg saa her onsdag aften og fundere over mit liv. 
Som vel egentligt er gaaet meget godt paa nogle omraader - men os mindre godt paa andre. 

Var ude at loebe for  "suk" 14 dage siden. Og det gik faktisk overraskende godt. Om det var solen der skinnede 
(ej det faktisk loegn, det regnede paa det meste af turen) eller om det var min fantastiske grundform (rund) vides ikke. 
Men okay gik det da i betragtning af at jeg de sidste knap 4 maaneder naermest har levet af junkfood, alkohol og smoeger.

Sidespring om froer!

Kunne det ikke vaere fedt at vaere en froe? 
Kender i det naar man ligger inde med en masse ligegyldigt og vel egentligt ubrugelig viden?
Det er tilfaeldet her. Froer kan altsaa dufte eller ihvertfald paa en eller anden maade fornemme i hvilken retning der er vand.
Det kunne da vaere det ultimative! Proev at taenk hvis man kunne "dufte" hvor ens rette element var?
Kunne jeg nok godt bruge! Og for at udslide en i forvejen brugt og laset saetning: 
Jeg foeler mig som en fisk paa land! 
Ja det er jo saa en af de ting der ihvertfald ikke har aendret sig i de sidste 2 aar. 

Sidespring tilbage til foer sidespring om froer!

Men ja har jo fundet ud af at jeg da skal rejse igen. Hvorhen og hvornaar er endnu lidt uklart. 
Enten rejser jeg til oktober eller os til december. Og enten bliver det til Afrika som volunteer eller os en lille jordomrejse til de steder jeg synes jeg gerne vil se.
Saa er det da nogenlunde paa plads. Nu skal jeg saa lige have det paa plads med min arbejdsplads os - 
men haaber og tror jeg ikke bliver noget problem.
Efter naeste rejse er det vidst meningen at jeg skal laese videre paa uni. 
Blive klogere eller noget i den stil.

.. Bum bum bummelum.
Noget med terrorisme i Norge.
Og nej saa alligevel ikke. Der bliver vidst snakket nok om det i alle andre medier.
Vil dog lige knytte en kommentar til noget der er udsprunget af hele sagen.
Hr. Mads Christensen AKA blaeroeven er blevet haglet ned af 70% af alle danskere fordi han i en klumme skrev at han i korte (meget korte) traek ikke kunne forstaa hvorfor ikke en eneste af de unge paa oen utøya gjorde modstand. Nu vil jeg ikke sidde og fortaelle hvad han praecist har skrevet i sin klumme, - men han fik mig foerst til at respektere ham endnu mere, for derefter at smide det hele paa gulvet igen.
Kort fortalt saa skrev han noget om at vores mentalitet i europa goer at vi netop vender den anden kind til og venter paa at andre goer noget. Modsat fx USA hvor situationen sikkert ville have vaeret en del anderledes. 
Jeg har stor respekt for de doede, efterladte og alle som denne situation har beroert - men er enig i at vi generelt vender for meget den 'anden kind til'. 
MEN saa skete det - i et tv interview fortryder MC kraftpetervaeltme sin klumme og sine udtalelser.. 
Det er da at tale om en mand der har rygrad som en regnorm..

FORDOMME..

Hader fordomme.. Hader at hoere paa andres fordomme.. Har selv fordomme om folk der har fordomme.. 
- eller vent?? Jov det rigtigt nok..
Kan ikke taale at hoere paa fordomme, uanset om de er rettet mod mig, eller andre. 
Faar roede knopper af det! 
Symptomerne (udover de roede knopper) viser sig hver gang jeg hoere nogen udtale sig om folk der er lidt anderledes.. Taenker "HVAD MED DIG SELV??"
Hvorfor er lige netop du saa meget bedre?? Hvem siger at 'duller' ikke kan vaere intelligente og faktisk have en masse interessant at hoere paa?
Hvem siger at saakaldte 'goth' ikke kan vaere glade, se positivt paa livet og droemme om en fremtid med villa, volvo og vovse?
Hvem siger at alle techno/tramper folk er weekend narkomaner??
Ihvertfald ikke mig! Hader fordomme. 
Verden er overhovedet ikke sort og hvid! 
Verden er fyldt med farver - selvom vi maaske foretraekker forskellige farver er vi et faellesskab bestaaende af forskellige individer.

Sidespring!

Hvorfor fanden gaar folk saa hoejt op i om man ryger?? Navnlig regeringen??
Lad da folk selv bestemme! Og hvad sker der for at man skal vaere 18 for at koebe smoeger - men 16 for at koebe almindelig alkohol?? 
Forstaar det sku ikke…
Lad os da selv bestemme.. Lad os grave vores egen grav.. 
Hvis det ender med et totalt rygeforbud i Danmark saa goer jeg sku oproer! Om jeg saa skal staa ene mand foran raadhuset i Herning er jeg ligeglad!




onsdag den 20. juli 2011

World Wide Superman

Kender i det?
Toget der kommer buldrende med 310 km/t ned ad jernbanesporene - foer det med fuld skrald hamrer direkte ind i dig.
De sekunder der bare foeles som aar.
Den dybe vejrtraekning som blev overfladisk.
Foelelsen af at man ikke slaar til. Foelelsen af ikke at kunne goere nok.

Det er de tanker der ligger bag dette indlaeg.
At foele sig utilstraekkelig.

For mig personligt er det noget af det svaereste. Hader at foele at jeg ikke er god nok. Alligevel er det en foelelse der overmander mig igen og igen.
Nej jeg ved sku godt at jeg er god nok til mit job. Ved da godt at der er pisse mange ting jeg er gode til.
Jeg koerer den fede stil - og har du ikke samme mening som mig, jamen saa fair nok. Det er sku da det mest fantastiske! At der er plads til os alle.

Har i et tidligere indlaeg skrevet om selvvaerd og selvtillid - og hvordan jeg definere disse ord.
Og her er det helt klart en mangel paa selvvaerd jeg har.
En rigtig god veninde sagde det faktisk perfekt:

"Du har et lavt selvvaerd som du proever at kompensere for med din selvtillid"


-Ord der kunne vaere taget direkte fra min mund.

Mangler ikke selvtillid - slet ikke.
Men den der foelelse af at vaere god nok - den ejer jeg ikke, kender ikke til den og foerst for nyligt gik det op for mig at det ikke bare er en myte som alfer og eskimoer..;)

Og tror at det netop er fordi mit selvvaerd ligger paa et meget lavt sted at jeg har lavet saa mange ting i mit liv.
Altsaa.. Har proevet at styrke min selvtillid igennem de ting jeg udretter, for at kompensere for selvvaerdet.

Har aldrig foelt at jeg har gjort eller vaeret tilstraekkeligt. Og ligesaa stille er det gaaet op for mig hvorfor det er saadan. Og dog.

Der er rigtig mange bagvedliggende aarsager som helt sikkert spiller en stor rolle - men i bund og grund saa handler det vel om at jeg forlanger for meget af mig selv og at jeg er for usikker netop fordi jeg ikke foeler mig tilstraekkelig. En ond cirkel..

Eller noget andet lort..xD

Selvtilliden koerer som sagt for mig. Men ikke selvvaerdet. Proever igen og igen at goere alle mennesker glade - paa bekostning af min egen livsglaede.
Proever konstant at redde hele verden paa den ene eller den anden maade. Men det er jo en umulig opgave - og det vaerste er at jeg godt ved det.

Og det skaber et kaempe pres.!
Aldrig at foele at man goer tingene godt nok.
Altid at leve for- og under andres behov og oensker.

Maa sige at jeg er blevet klogere med tiden.
Idag ser jeg ikke paa verden som jeg gjorde for bare 2 aar siden. Meget har aendret sig.
Livet er en opdagelsesrejse anfoert af et kompas.
Et kompas styret af?
Ja for mit vedkommende har det jo saa vaeret et kompas styret af usikkerhed og samvittighed.
Og det kan jo ikke blive ved med at gaa.
For at opnaa det liv jeg gerne vil have, maa jeg revidere det kompas jeg i over 25 aar er blevet vejledt af.
Og det er da det fede! Og faktisk hele min pointe.
Det ER muligt at aendre retning.
Livet er en rejse.
Ikke alle dele er lige fantastiske, begivenhedsrige eller vidunderlige.
Nogle passager er enormt tunge, overvaeldende og haarde.
Andre foeles som om man svaever paa en sky og alting koerer paa skinner.
Nogle passager er hurtige og andre foeles som evigheder.
Men livet er hvad man goer det til, hvad man vaelger at fokusere paa.
Saa fuck da hvad andre mener.. Det er DIT liv det drejer sig om - ikke deres.

søndag den 10. juli 2011

(K)vinder!

KVINDER! Bestemt ikke et let emne - men ogsaa svaert at komme udenom.
Vi hader dem, vi elsker dem, vi er nysgerrige, vi er forvirrede, og ja - vi fatter ikke en meter!
Vi starter livet ud med at vaere afhaengig af kvinder - slutter vi ogsaa af med det?

Uanset hvordan og hvorledes man mener det hele haenger sammen -
(vent paa det! Vent paa det!) saa kan i kvinder alligevel ikke undvaeres! :)

Yes det er altsaa saa den konklusion jeg er kommet frem til!
Elsker at laere nye ting. Elsker at blive udfordret. Elsker at blive chokeret og faa rystet den store pose med meninger og holdninger!
Og det er faktisk sket de sidste par uger.

Den eneste ene?
Well - ja egentligt.
Men ikke kun 1 - tror der er mange der passer mere eller mindre perfekt til en.

Var tidligere naaet til et punkt i mit liv hvor jeg ikke havde den store tro paa kaerlighed. Det har jo ligesom aldrig rigtigt fungeret for mig. Og har det egentligt det for nogen?
Saa konklusionen blev at kaerlighed var noget forbigaende, menneskelig indbildning og science fiction.

Meen, efter 2 aar som fasttoemret single har det aendret sig!
Aarsagerne er mange - og meget vaesentlige, helt bestemt!
Men ikke saa vigtige for dette indlaeg.

Tror alle oensker en partner. En at dele alting med.
De gode ting og de daarlige ting.

En at passe paa, en at tage sig af. En person der fuldender en.
JA! Meget romantisk lyder det jo - og det skal det vel ogsaa vaere!?
Biologien fortaeller os at, la la la!!.. Ja vi er selvfoelgelig sat paa jorden for bl.a at reproducere os selv. MEN ku vi nu ikk os have det lidt sjovt imens? :)
(Reproducere=Sex=sjovt for det meste) ja det er jeg klar over!.
Men vel ingen grund til at vi ikke kan have det sjovt, udover naar vi har sex?

Men hvorfor fungere det saa bare saa daarligt imellem os maend og kvinder engang imellem - og vanvittigt godt til andre tider?
Det er vel egentligt rimelig simpelt?
Jeg synes ikke der er saa stor forskel paa maend og kvinder - hvis man kan vaere sig selv, og kender bare lidt til det modsatte koen!
Vi har jo mere eller mindre de samme droemme og ambitioner - og forventer vel lidt det samme af et forhold?

Man skal passe paa ikke at goere individuelle forskelle til koensmaessige forskelle.
Selvfoelgelig er vi forskellige - men det er ogsaa det der goer at vi supplere hinanden saa godt :)

Saa ja, i bund og grund er i kvinder jo gode nok ;)

onsdag den 9. marts 2011

Kritik af en verden jeg ikke forstår

Det er ekstremt let at kritisere verden.
Noget af det letteste her i livet er vel sådan set at kritisere ting?
Fremfor at forstå dem.
Jeg ser mig selv som en rimelig forstående person.
Jeg er meget empatisk og kan derfor "fungere" blandt de fleste mennesker.
Jeg møder sjældent nogen hvor jeg tænker at jeg ikke kunne få et eller andet venskabeligt forhold til vedkommende.
Politisk har jeg i flere år været total splittet. Har altid kunnet se fordele og ulemper hos både rød og blå blok. I dag er jeg så nået til det punkt hvor jeg ikke gider stemme mere. Vil ikke engang prøve på at sætte mig ind i tingene, - så jeg ellers kunne lyde I så klog og belæst når emnet engang imellem lander på det politiske
( hvilket det utvivlsomt vil gøre igen ).

Men det er ikke kun det politiske jeg boykotter. Synes efterhånden jeg er begyndt at se mere og mere kritisk på hele verdensbilledet.
Ta de kongelige foreksempel. Måske tjener de deres løn ind i form af promotion af Danmark. Måske.
Og hvis det er tilfældet så synes jeg da bestemt også at de er værd at beholde - men jeg kan simpelthen ikke få ind i hovedet hvorfor de skal promoveres så meget i vores presse??
De bliver jo fremstillet som de rene rockstjerner, og groft sagt - så er det eneste de har gjort jo sådan set bare at blive født..

Generelt så forstår jeg ikke så meget af samfundet i dag..
Er hele verden i opløsning eller hvad?
9 ud af 10 mennesker lever jo et samlebåndsliv.!..

  • Man bliver født og går igennem folkeskolen
  • Man afslutter folkeskolen og starter på en decideret uddannelse - enten med det samme eller efter nogle sabbatår.
  • Man afslutter uddannelsen, arbejder og finder sig en kæreste.
  • Man får børn, bliver gift og køber hus/lejlighed i vilkårlig rækkefølge
  • Rouletten starter forfra med ens egne børn og på et tidspunkt bliver man skilt
  • Pension, børnebørn, villa, volvo og vovse
I løbet af ovenstående liv bruger man groft sagt halvdelen på at arbejde.
Man ser tv i tusindvis af timer og bruger 12 måneder på at holde for rødt lys, hente børn osv..
Man bruger tonsvis af tid på at bekymre sig over om man ser godt nok ud, om man er sund nok og på at følge de tusindvis af råd der konstant kommer om hvad man skal gøre for at undgå kræft.
By the way - var i klar over at det kostråd som vi har hørt igen og igen hele det sidste år "6 om dagen" der referere til at man skal spise 6 stykker frugt om dagen for at være sund - er løgn og bedrag?
I virkeligheden var det en gruppe amerikanske forskere der fastslog at 3 stykker frugt om dagen ville være sundt og forebyggende. Man valgte bare at ændre det til "6 om dagen" da SEX jo sælger - og derfor ville folk have lettere ved at huske det..
Og det er jo nærmest det eneste man får ud af medierne - PROPAGANDA..

Synes det er utroligt så bundet alle mennesker er af samfundets normer.
Og tror desværre vi er langt ovre ´Point of no return´. Specielt taget i betragtning af hvor globaliseret verden er blevet i dag.

Jeg har selv i alt for mange år være bundet af de samme ritualer som alle andre.
Både fysisk men ikke mindst psykisk. Og jeg ved faktisk ikke hvad der er sket siden jeg pludselig har ændret mig. Jeg er ihvertfald blevet inspireret af folk i min omgangskreds
- men hvad der har gjort det sidste udfald ved jeg ikke.

Jeg er nået til det punkt hvor hjernen koger og blodet fosser rundt med 110km/t.
Jeg gider ikke være en del af den store roulette mere.
Jeg vil fandeme bare have det sjovt og lave det jeg selv har 100% lyst til.
Gider ikke uddanne mig, for bare at ende som et tal i en eller anden samfundsnyttig statistik.
Hvis jeg vælger at tage en uddannelse skal det være fordi det er ligepræcis det jeg har lyst til.
Vil styre mit liv udfra dette simple kodeks:
"Jeg træffer mine egne valg - jeg skaber min egen værdi -  jeg er passioneret og drevet fordi jeg laver hvad jeg elsker"
Jeg bestemmer over mig selv - HVIS jeg vil have sex for sjov, så har jeg det. Uden at ta hensyn til hvad andre mener.
HVIS jeg vil sælge min krop for 1 million - så er det hvad jeg gør. Jeg bestemmer over min egen krop.

Men hvad elsker jeg så? Hvad har jeg lyst til?
Som jeg har det lige nu vil jeg ihvertfald ikke uddanne mig mere. Vil arbejde med det jeg synes er sjovt og spændende - om det er bag en bar, som brandmand, vicevært eller noget helt fjerde er fuldstændig irrelevant.
Det eneste jeg forventer af livet er at have det sjovt. Forventer at verden aldrig står stille for mig - og at jeg vil få det bedste ud af det.
Lige nu er det eneste jeg har lyst til, at rejse verden tynd. Efter jordomrejsen vil jeg arbejde i Skotland og tjene penge ind så jeg kan blive totalt gældfri - totalt uafhængig. Derefter vil jeg rejse igen. Måske Afrika. Måske Grønland - igen underordnet.

Jeg har aldrig nogensinde følt mig hjemme nogen steder - og det er efterhånden ved at gå op for mig hvorfor det har været sådan.
Det er ekstremt svært at føle sig hjemme i en verden der er bundet op omkring regler, normer, kultur og tradition - hvis man er bare en smule anderledes.
Efter at være brudt ud af det mentale fængsel som de fleste kalder samfundet føler jeg mig stadig ikke hjemme noget sted. Men har fundet ud af at det er helt iorden.
Jeg føler en kæmpe trang til ikke at være afhængig af noget mere. Alt afhængighed er progressiv. Mere vil ha mere.
Derfor har jeg også fået et stort ønske om at droppe alt den slags.
  • Fjernsyn
  • Smøgerne
  • Kaffen
  • Banken og staten
Nu kan man sige at man også er afhængig af en kæreste - så det burde også være på listen over ting der skal boykottes. Men jeg tror ikke at man nødvendigvis behøver være afhængig af en anden - bare fordi man er kærester. Det handler om at give hinanden friheden til at udleve sine drømme og tanker.

Samtidigt så er jeg begyndt at tro på skæbnen - ikke sagt at jeg tror at hele mit liv er udformet på forhånd. Men jeg tror et eller andet sted på at vi alle er født med et mål. Og at vi så selv vælger hvilken sti vi vil tage derhen.
Og jeg vil fandeme leve mit liv på kanten.
Ved ikke hvorfor jeg altid har haft et behov for det - måske for at føle at jeg er i live.
Måske for at bevise noget for mig selv.
Kartoffel/kartoffel - det er ligegyldigt
Livet skal leves - og det eneste jeg vil være afhængig af er mig selv.

lørdag den 5. marts 2011

Kritik af en verden jeg ikke forstår!!
Hellig krig
Miljø nedsmeltning
De danske svin
Tibet
Dalai Lama
Mellemøsten
Jøder
Afganistan
Irak
Iran
Atomvåben
Kold krig
Helbred
Kultur krise
Samfunds nedbrud
Tjernobyl
Racekrig
Religionskrig
Generation X & Y
Sex, Drugs & Rock´n Roll
Morgendagens bekymringer
Autonome
Fattigdom
Udryddelse
Sult, tørst og terror
Globalisme
Demokrati
Populisme

onsdag den 23. februar 2011

Frivilligt arbejde og nødhjælp - hjælper det?

Ja det er den super smarte overskrift til et emne jeg (for at sige det lige ud) overhovedet ikke har styr på.. Og nej jeg orker faktisk heller ikke at bruge endeløse timer på at sætte mig ind i det..
Jeg tror det her indlæg kommer til at handle om hvad der lige falder mig ind - så forbered dig på et virvar af rod.!.
MEN - min holdning er helt klart at man skal hjælpe de folk der har brug for hjælp.
Kort og godt.
Ja der er mange der bruger pengene ufornuftigt, og ja vi andre ved da helt sikkert hvad der ville være bedst for dem, og ja mange af pengene ender ikke lige de rigtige steder etc etc.. Men nej!
Kort og godt - dem der har brug for hjælp - skal hjælpes.

Ting der kan pisse mig af er at se folk der støtter en eller anden åndsvag gruppe på facebook - fx med titlen "Hvorfor skal vi hjælpe mellemøsten når de brænder vores flag af?? Lad os hellere bruge pengene i Danmark".. Flot smarte.. For ja i har jo helt ret - samtlige mennesker i mellemøsten render rundt og tramper på danske flag med ild i..
Fordi de viser 5000 mennesker der gør det i tv, kan man vel ikke udlede at det er alle dernede der har det sådan??
5000 - ud af mange mange mange millioner..!.
Det er lidt det samme som at sige at alle danskere er nazister - fordi Jonni Hansen og 25 paphoveder render rundt og spiller smarte én gang hver 3. uge..
SUK..!..
Det at hjælpe andre kan betyde mange forskellige ting. At være der for dine venner når de har behov for det (tak til Mads, Michelle, Victor og Cathrine da jeg var hjemløs i en kortere periode).
Det at man ved at man kan stole på hinanden.

Forleden dag stod jeg i Fakta et sted midt i køen (dvs halvvejs nede i butikken!) - og kunne ikke forstå hvorfor det hele gik så langsomt. Jeg kigger ned mod kasserne og kan se en ældre dame der står og bakser med 45 mere eller mindre halvstore varer - imens køen bare bliver længere og længere.
Køen er fyldt med mødre og fædre der skal hente børn og hjem og lave mad - hveranden kigger desperat på deres armbåndure imens man bare kan se frustrationen brede sig i deres ansigter. En del rømmer sig, og folk giver igennem deres lyde og kropssprog udtryk for at nu må den ældre damen egentligt godt se at skynde sig.
Og jeg bliver simpelthen så arrig..!.. Ikke på den ældre dame - men på alle de mennesker der bare står og bliver mere og mere frustrerede, uden at gøre noget ved det. Jeg marchere ned til kassen og spørger om jeg ikke skal hjælpe hende, da jeg kan se at det er nogle store varer som hun står med.
Hun var så taknemmelig at man skulle tro at det var løgn. Hun kunne da ligeså let som jeg fornemme at folk var irriterede. Det tog 20 sekunder og så var hendes ting pakket og hun gik en anelse gladere ud fra butikken..
Et enkelt butiks besøg kunne have endt med at ødelægge hendes dag.. Det synes jeg betyder noget.
De små ting. Hvis det store flertal mener at vi skal smide milliarder af kroner i det danske samfund så vi alle sammen får det godt - hvad så med at starte nede ved din lokale købmand? Hvad med at udvise almindelig høflighed og hjælpe personen der står lige foran dig?

Men ja hjælp kan være mange ting. Alting kan ikke gøres op i penge. Det at lytte til hvad folk siger er ihvertfald et skridt i den rigtige retning.
Og en ting man skal gøre op med sig selv er - man kan ikke hjælpe hele verden (taler af erfaring).
Og man skal heller ikke prøve på det. Det er en alt for stor mundfuld.

tirsdag den 1. februar 2011

Er mit liv en dårlig ide?

Har du nogensinde fået en så dårlig ide at det nagede dig bagefter?

Var ham fyren eller hende pigen du tog med hjem fra byen en dårlig ide?
Uddannelsen du hoppede fra som du skulle have gjort færdig?
Den fede lejlighed du flyttede i - som alligevel ikke var så fed?
Rejsen du tog på, eller hoppede fra igen?
Noget du ikke fik gjort som ung?

Ja der er vist mulighed for at vi alle kan ærgre os over et eller andet.
Dårlige ideer er der bestemt nok af!

Men har det lidt sådan at jeg hader at ærgre mig.
Kender i følelsen? Følelsen af fortrydelse?
Hader følelsen.!.
Hader når kroppen gennemsyres af afsky og panik forårsaget af en fortrydelse der bare bruser igennem kroppen. Nær bristepunktet hvor det føles som om halsen snører sig sammen i et forsøg på at lade en forsvinde fra overfladen ved kvælning..
Den underlige virkelighed hvor det går op for en at det her faktisk er en følelse forårsaget af en selv.

Når man fortryder noget rejses der ofte en slags eksistentielt spørgsmål, idet vi tænker,
”Hvad nu hvis?”.
Hvis jeg havde handlet anderledes i denne situation, havde mit liv så været anderledes eller havde jeg været en anden person? Der tænkes i baner som vi ikke er i stand til at begribe. Vi har friheden til at tænke, måske endda ligefrem filosofere lidt over hvordan livet kunne have været, men vi har ikke friheden til at tage tilbage og ændre det der allerede er sket.

Nu snakker vi selvfølgelig i de store baner her. De punkter i livet der betyder meget.
Man kan sige at samvittighed og fortrydelse er tæt forbundet. - Uden samvittighed ville de færreste fortryde noget. Jeg har det alligevel sådan at jeg fortryder meget få ting.
Dog mener jeg selv at jeg har masser af samvittighed.

Jeg tror faktisk kun at jeg fortryder 2 ting. Ihvertfald 2 store ting.
Fortryder at jeg ikke har været der nok for min lillesøster og min lillebror.
Og så fortryder jeg min egoisme.
Min egoisme i det store verdensbillede - men også på det almindelige plan.
Det lyder altsammen så fornemt og helligt ja - kald mig bare guddommelig ;)

Men nej ellers har jeg det privilegie at jeg ikke fortryder ret meget.

Selvom jeg os får min del af dårlige ideer. Men tror jeg vælger at se konstruktivt og ikke mindst positivt på mine valg igennem livet.
Var det en dårlig ide at blive uddannet maskinsnedker - selvom jeg sandsynligvis aldrig kommer til at arbejde indenfor det fag igen?
Nej - jeg lærte mange ting jeg stadig bruger den dag i dag. Fik masser af venner og udviklede mig.
Var det en dårlig ide at tage stoffer, drikke konstant og slåsse for til sidst at finde mig selv helt ude på grænsen til.. Ingenting? Nej selvfølgelig var det ikke det. Har været med til at definere mig som den jeg er i dag. Det har lært mig værdifulde ting om kammeratskab, tillid og lært mig om følelsen af at ´høre til´.
Var det en dårlig ide at flytte til Herning på grund af en pige, hvor alting bare endte endnu mere i lort end det var i forvejen?
Slet ikke. Selvom det nok er en af de beslutninger der har skabt mest ´røre´ i mit liv - så er det bestemt også en af de bedste jeg har truffet.
Ellers havde jeg aldrig mødt alle de fantastiske mennesker som jeg arbejder sammen med på Bytoften.
Ellers havde jeg ikke mødt de 2 venner jeg nu skal på jordomrejse med. Jeg ville ikke have mødt min ´gamle klasse´ fra HF og jeg havde aldrig truffet valget om at flytte til Skotland.

"En god idé er lige så meget værd som en dårlig, hvis den ikke udføres i praksis. ..."

Man kan sige at det er lidt noget andet med handlinger der sårer andre mennesker. Jeg fortryder på et eller andet plan ikke ret meget. Selvfølgelig er jeg ked af at jeg sårede min eks kæreste. At vi sårede hinanden. Selvfølgelig er jeg ked at have såret nogen som helst. Men et eller andet sted ikke ret meget.
Det lyder virkelig kold og kynisk - for vil hellere end gerne undgå at såre folk. Men det kan bare ikke undgåes altid. Man bliver også selv nød til at have det godt.
Jeg har haft en stor tendens til at ville gøre alle mennesker glade - det er bare gået op for mig at den eneste der ikke blev glad var mig så. Og sådan kan man ikke leve et liv.

Jeg tror at en af årsagerne til at jeg ville gøre alle glade - var for at gøre mig selv glad.
Jeg har altid ´jagtet lykken´ - men selfølgelig er det med lykke som det er med alle andre ting i livet. Det man jagter og indædt prøver at få, det får man ikke.
En god kammerat skrev fornyligt til mig - efter at jeg havde fortalt at jeg skulle flytte til Edinburgh:

"Selv tak Kim, pas godt på dig selv! Husk på at slå dig til ro på et tidspunkt, og ikke jage luftkasteller! Livet leves her og nu, og roen findes blot ved at være til stede, og vide at man er på det rette sted, lige der hvor du er, og ikke jage efter noget der er bedre, længere fremme, eller på et andet sted! God vind på din færd, og glæder mig til at følge dig!"

I en eller anden grad har det været åbenlyst at jeg har jagtet noget bedre. Ikke fordi jeg ikke har det godt nok her hvor jeg er nu. Har bare altid stræbt efter ´mere og mere´.
Det med at jeg vil flytte til Skotland er nu ikke noget jeg vil lave om alligevel. Skal det prøves så skal det prøves nu. Og trænger til luftforandring.

Trænger til at komme væk fra dårlige minder.
Det der bare er med at komme væk - er at man desværre også rejser væk fra de gode minder.
Heldigvis bestemmer man selv hvad man vil fokusere på.
Jeg vælger at beholde de gode minder og glemme de dårlige.

torsdag den 13. januar 2011

Hvad jeg vil være?.... Hmm.. Er det ikke nok bare ´at være´?

Hvad vil DU være når du bliver stor??


Det er et spørgsmål som vi alle med sikkerhed har hørt mange gange i løbet af vores liv. Men hvorfor er spørgsmålet egentligt så vigtigt?
Burde spørgsmålet ikke hedde "hvordan vil du være når du bliver stor?"

Nej for de 2 spørgsmål hænger sammen idag. Vi bruger vores job som en indikator for hvem vi er.
Tøjet vi går i. Skoene vi køber. Indretningen af vores hjem. Bilen der står i carporten.
Altsammen elementer vi i dag benytter til at vise ´hvem er JEG´.

Men hvem er du så egentligt? Hvis vi alle er et produkt af hvad vi køber og hvad vi laver - hvad ville der så ske hvis vi fik frataget alle vores materielle ting?

Jeg har ingen anelse om hvad jeg vil være når "jeg bliver stor" - måske det er fordi jeg ikke ved hvem jeg vil være?

Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg har lyst til at være en person som de fleste folk kan li.
Nej fuck det - jeg vil være en person som allesammen kan li.!.
Jeg vil være en der er til at stole på. En man kan regne med, og en som er der for folk.
Men - det synes jeg måske allerede at jeg er? At det så ikke er alle folk der kan se det, er jo så noget andet noget.

Små børn - hvad vil de helst være i dag? Da jeg var knægt ville drengene være politimænd og brandmænd. Pigerne ville være prinsesser:)
-Måske et udtryk af de eventyr som vi nok alle har fået læst op, eller hørt andre steder som børn?
Et eller andet sted handler mange af dem jo om en eller anden form for helt der skal redde prinsessen, kongeriget eller verden.

Hvorfor er der ingen eller MEGET FÅ børn der drømmer om at blive vicevært? Pedel? Taxachauffør eller andet? Det er jo ikke fordi man som barn har nogen som helst forudsætning for at vide hvad jobbet præcist indebærer af udfordringer og opgaver?
Måske det bare er en del af miljøet vi vokser op i. Måske er vi slet ikke inspireret af eventyr - men fødes bare med en underliggende holdning, der fortæller os at det er bedst at være ´den gode´.

Da jeg var barn ville jeg bare være voksen i en helvedes fart. Nu drømmer jeg mest om at få lov til ikke at være så voksen.

Jeg har jo sådan set prøvet en smule af mange forskellige ting.

Avisdreng, opvasker, bilvasker, maskinsnedker, bogbinder, projektleder, gruppeleder, fitness instruktør, bartender, afrydder, brandmand og nu omsorgsmedhjælper.

Der er da lidt at vælge imellem - og de 2 jobs jeg har haft det bedst med må siges at være omsorgsmedhjælper og brandmand.
Men alligevel - ingen af de jobs kunne jeg forestille mig at lave de næste 40 år. Men det er selvfølgelig heller ikke et kriterie at man har det samme job hele livet igennem.

Mit valg af forskellige uddannelser synes jeg måske er et produkt af tilfældigheder. Jeg har aldrig haft en decideret drøm eller ønske om hvad jeg ville være som voksen. Jeg har derimod haft nogle klare linjer i forhold til hvad jeg ihvertfald ikke ville være..
Men det er jo pisse let. Det er let at være Mr. nice guy. Det er let at have et job. Det er let ikke at drikke mere end til fester. Det er let at sige nej tak til stoffer. Det er let at være et ordentligt menneske.

Det er derimod ikke let at have ligepræcis én drøm. Et ønske - og så udleve det. Jeg kan ihvertfald ikke finde ud af det.

Jeg har 1000 ønsker som jeg ikke kan få udlevet hurtigt nok. Måske derfor jeg har prøvet så meget forskelligt. Men tror faktisk at jeg efter 25 år er ved at falde lidt til ro. Prioriterer ihvertfald anderledes i dag end jeg gjorde tidligere. Nu handler det for mig om bare at nyde livet. Have det sjovt. Være sammen med så mange venner og veninder som muligt.

Har absolut ikke den fjerneste ide om hvad jeg ender med at lave. Og et eller andet sted så er jeg faktisk blevet pisse ligeglad. Om jeg laver det ene eller det andet kan vel være ligegyldigt - så længe jeg har penge til at overleve og ellers har det godt i min situation.

Hvad ville du være da du var barn?
Kunne faktisk være interessant at høre.

Jeg ville et eller andet sted nok bare have respekt. Have at folk kunne li at tilbringe tid med mig.
Jeg ville redde hele verden - (Hvilket jeg faktisk stadig vil) og så ville jeg være glad.