Mit "sociale jeg"

Siden sidst er der faktisk ikke sket så meget. Ihvertfald ikke noget totalt overrumplende og overraskende som ændrer ligepræcis dit liv, imens du er ved at læse denne tekst xD
Måske derfor jeg har droppet facebook? Fordi der skete for lidt i mit liv til at følge med alle de andre i statusopdateringer?
Men nej sådan forholder det sig nu ikke.. Jeg må efter flere år på facebook nok konstatere at man ikke behøver at have vildt meget indhold i sit liv for at kunne følge med strømmen derinde. Ligegyldige og totalt uinteressante opdateringer poppede op hver eneste gang man loggede på den famøse hjemmeside.

Sådan som jeg ser det så er der umiddelbart 3 store grupper der dominere facebook/fjæsbog/face eller hvad man nu vælger at kalde det.

1. Den selvpromoverende gruppe
2. Den "sociale" gruppe
3. Generation X gruppen

Den selvpromoverende gruppe er dem der prøver at iscenesætte hele deres liv derinde. Og så alligevel ikke. For man må jo hurtigt konstatere at disse (Red: mig selv) ikke udstiller hele deres liv på facebook. Og hvis man nu tænker at det er da klart at man ikke fortæller de mest intime ting på face - så er det slet ikke det jeg mener.. Selvfølgelig fortæller man ikke de dybeste hemmeligheder man har - men folk i denne gruppe bruger stadig utrolig meget tid på kun at fortælle og udstille de dele af deres liv som lykkes. De fede ting. Alle festerne, rejserne, det fede job, alle de gange man mødes med vennerne etc etc.. I bund og grund så får man det til at lyde som om hele ens liv er en dans på roser. Det er kun de bedste billeder og videoer der når ud til "facebook-folket". Det er snart vigtigere at poste de fede billeder fra en fest - end selv at opleve selve festen. Folk i denne gruppe behøver ikke at have et skod liv fyldt med depressioner, modgang og kampe der skal udkæmpes konstant. Men det behøver slet ikke være derfor at de kun udstiller de gode sider af deres liv. Det er helt almindelige, jordbundne og ordinære mennesker - som simpelthen er ked af at være ligeså gennemsnitlig som resten af kongeriget Danmark.

Og det er sådan set klart når man kigger på samfundet i dag.
Altså alting handler jo om reklame. Ikke den kommercielle af slagsen, hvor det i sidste ende handler om hvor mange penge der ryger i kassen - men den personlige. Alt handler efterhånden om at sælge sig selv i dag. Det kan ses på vores tøj indkøb, daglivarer, luksusvarer, hvilke restauranter vi spiser på, hvilken fond vi støtter etc.
Det handler altså om at skabe et image udadtil der sælger.

Den "sociale gruppe" på facebook er så dem der kommer med hvad jeg vil kalde totalt ligegyldige opdateringer om alt imellem himmel og jord. Hvad deres kat har fået af spise, hvornår man laver aftensmad, hvor træt man var da man vågnede imorges og så videre.. For denne gruppe handler det om at vise andre hvor socialt man er ved hele tiden at råbe "Se på mig! Se på mig!" igennem 500 opdateringer, der også bliver kommenteret med mere eller mindre ligegyldige kommentarer.
Denne gruppe prøver ikke at selviscenesætte sig selv ved kun at smide de fede kommentarer, men fyre tværtimod omkring sig med alle mulige underlige ting for ligesom at blive bekræftet konstant.

Og så er der jo så den sidste gruppe. Generation X gruppen har jeg valgt at kalde den - da størstedelen af denne gruppe er fra denne generation, selvom der selvfølgelig er flere undtagelser. Denne gruppe har vel nok det sundeste forhold til det sociale netværk, og mange bruger det faktisk mest til at finde tidligere bekendtskaber, gamle klassekammerater og faster Erna som de sidst snakkede med i 93.. De har postet få billeder af dem selv, og kommer ikke med specielt mange opdateringer. De tjekker Facebook engang imellem for at se om der er sket noget nyt, eller om der lige skulle være en der har haft skrevet til dem siden sidste uge hvor de var derinde. De har ikke et behov for at blive bekræftet derinde og behøver ikke lige tjekke alting hver eneste dag.

Det er selvfølgelig meget firkantet skåret ud. Men tænker at de fleste mennesker der læser denne blog er på facebook - og der er tingene jo omend ikke mere firkantet så ihvertfald ligeså firkantet som dette.
Men nej det er overhovedet ikke en hetz imod facebook-folket. Som tidligere nævnt har jeg selv brugt ufattelig mange år på facebook, og jeg må da os tilstå at de sidste 10 dage - siden jeg meldte mig ud af det socialenetværk, faktisk også føler mig meldt generelt ud af det sociale. (spis en tudekiks - ja tak!)
Føler stadig det er den rigtige beslutning for mig, da jeg tilsidst var ved at brække mig over ligegyldige opdateringer og min egen trang til konstant at tjekke om der var sket noget nyt. Men ja må da konstatere at jeg lidt savner den måde at være social på. Det med lige at chatte med dem der lige var logget på. Det med at blive informeret om ting der skete i mine "nærmeste´s" liv. Og dermed havde muligheden for at følge med i tingene.
For kan efter 10 dages afholdenhed konstatere at jeg ikke aner en kæft om hvad der er sket i nogens liv. Kan konstatere at jeg fra at snakke med 10 mennesker om dagen på facebook nu er faldet i et dybt hul hvor mit "sociale jeg" er faldet med 90 %.
Og lige præcis på det punkt er facebook faktisk smart. Hvis man arbejder mere eller mindre konstant og hopper fra den ene dagvagt til den næste aftenvagt og derfor ikke har de store muligheder for at mødes med folk, så er facebook en let måde lige at have lidt social kontakt udover arbejdet.

Men må så leve med at mit "sociale jeg" ikke bliver tilfredsstillet før april 2011 hvor jeg kan begynde at skrue ned for arbejdsrytmen og istedet nyde en jordomrejse og en flytning til København.

Nu endte mit indlæg så med at handle om facebook og min forargelse/forundring over dette medie, hvor det istedet var meningen at det skulle handle om hvilke "spændende" og "interessante" ting der er sket i mit liv siden sidst.. Altså en form for forlængelse af en facebook statusopdatering..!?
(Ironi tilsættes i passende mængde..!!..)

Men for at opsummere mit tilsyneladende ikke-så-interessante-liv så er der sket dette:

• Har modtaget mit Wondercard fra kilroy
• Min jakke blev væk i byen i Skive til min mors fødselsdag
• Min email virker ENDELIG igen
• Har for første gang været på Bones og fejre min papmors fødselsdag
• Skal til bryllup med arbejdet på lørdag
• Og ser frem til en julefrokost den 6. november med q-klassen fra HF.

Mit liv som tinsoldat.

Der var engang 25 børn der gik i klasse sammen. Allesammen kom fra den samme by og allesammen var mellem 12 og 13 år. De var alle født i det samme samfund og alle havde de samme muligheder. Den ene elev lignede livagtigt den anden, kun en eneste var lidt forskellig. Han var mere mut og mere indelukket end de andre, fordi han på trods af at de alle havde de samme muligheder - ikke havde haft de samme vilkår. Han manglede psykisk et ben. Dog stod han ligeså fast igennem systemet - og livet som de andre. Og det er ham der er mærkværdig.

Han forblev altid tavs, for det passede sig ikke at råbe op.


I landet hvor de levede var mange andre børn. Der var også flere der ligesom den mærkværdige manglede et ben. Men de var få, og vidste derfor ikke noget om hinanden.


Livet gik sin gang og den mærkværdige spekulerede over sin gang her i verden. Han måtte jo være speciel siden han var den eneste der manglede et ben. Der måtte være et formål med ham.
Men det var svært. Den mærkværdige søgte og søgte efter en jomfru der ligesom ham selv manglede et ben.
Men hver gang han troede han havde fundet jomfruen, viste det sig at hun slet ikke manglede et ben alligevel. Den mærkværdige manglede bare så inderligt en jomfru - en sjæleven at han så alle mulige andre ting - men ikke at begge ben var der.

Når den mærkværdige endelig troede at han havde fundet sin jomfru rørte han sig ikke ud af stedet. Han stod standhaftigt på sit ene ben og lavede ikke en bevægelse. Selvom hele verden omkring ham rasede rundt, slog kolbøtter, førte krig og holdte bal.

Efter mange år på denne måde, gik det pludseligt op for den mærkværdige at han ikke var så mærkværdig alligevel. Hvor han før troede at hans mærkværdige liv havde et formål, gik det nu op for ham at han havde samme ligegyldige formål som alle andre.

Vinduet gik op og træk-vinden hev den mærkværdige ud fra tredje sal. Han fór igennem luften med en skrækkelig fart med sit ene ben strittende standhaftigt op i luften.
Han landene på brostenene - og selvom verden var lige ved at træde på ham, så så den ham ikke alligevel. Havde den mærkværdige råbt: Her er jeg! så havde den nok fundet ham. Men han fandt det ikke passende at skrige højt da han jo var standhaftig.

Nu begyndte det pludseligt at regne, og den ene dråbe med den anden blev til en flod.
En flok drenge der alle selv manglede en legemsdel fandt ham og tog ham med i deres båd.
Med tiden endte den mærkværdige med at være alene tilbage i båden. De andre som ham, var alle en efter en faldet med hovedet først over rællingen, og var forsvundet i flodens dyb.

Nu da den mærkværdige igen var helt alene fór båden under rendestenens bræt og ned i kloakkens mørke dyb. "Hvor mon jeg nu bliver ført hen", tænkte han, "ja ja, det er træk-vindens skyld. Sad jeg dog bare ikke alene men med min jomfru her i båden, så måtte her gerne være endnu mørkere".
Den mærkværdige blev ført hastigt afsted i strømmens stride bølger. Og kunne i horisonten øjne den lyse dag, men han hørte også en brusende lyd, der kunne gøre en tapper mand forskrækket. Der for enden af den mørke kloak var et kæmpe vandfald. Men han var allerede så tæt på vandfaldet at han ikke kunne standse.
Båden fór ud i lyset - og over vandfaldets kant, men den mærkværdige holdt sig så ret som han kunne, så standhaftigt som han kunne. Ingen skulle kunne sige om ham at han blinkede med øjnene.
Båden snurrede rundt og blev hurtigt fyldt med vand. Den mærkværdige sank mod det mørke dyb imens han tænkte på den nydelige jomfru der måtte være derude et sted. Som han nu aldrig ville få mulighed for at finde.
Lige før den mærkværdige nåede bunden, blev han slugt af en kæmpe fisk.


Nej hvor var der mørkt derinde. Endnu mørkere end under rendestenens bræt, og snævert var der også. Men den mærkværdige forblev standhaftig og sagde ikke et ord.
Fisken fór omkring i de store floder og nåede endda ud til selve havet.
Og sådan gik tiden i så lang tid at den mærkværdige aldrig troede at han skulle se lyset igen.
Selvom den mærkværdige nåede omkring alle verdenshavene, så fik han aldrig set noget som helst. Andet end fiskens inderste mørke.

Endelig en dag blev fisken stille og der farede en lysstråle igennem den. Lyset blændede den stakkels mærkværdige og der var flere der råbte højt: " Se det er den mærkværdige", og folk vidste nu pludseligt alting om ham.

Fisken var blevet fanget, bragt op til torvet, solgt og kommet op i køkkenet hvor fruen skar den op med en stor kniv. Hun tog med sine to fingre den mærkværdige om livet og bar ham ind i verden, hvor alle ville se den mærkværdige mand der sådan havde rejst hele verden rundt i maven på en fisk. Men den mærkværdige var ikke stolt.

Han var i den selvsamme verden som han havde været i før. Med de selvsamme børn og de selvsamme bygninger.
Og der stod en jomfru som holdt sig på et ben og var standhaftig som ham. Det rørte den mærkværdige og han var lige ved at græde, men det passede sig ikke. Han så på hende og hun så på ham men de sagde ikke noget.
I det samme tog en af smådrengene den mærkværdige og kastede ham lige ind i kakkelovnen, uden nogen som helst grund. Det var bestemt træk-vinden der var skyld i dette!
Den mærkværdige stod ganske belyst og følte en hede han aldrig havde prøvet før. Om det var ilden eller kærlighed vidste han ikke.
Han så på den lille jomfru, hun så på ham og han følte at han smeltede. Men han stod endnu ret og standhaftigt.
Pludselig gik der er dør op og vinden tog fat i jomfruen og hun fløj lige ind i kakkelovnen til den mærkværdige, blussede op og forsvandt i lys lue.

Så smeltede den mærkværdige og da fruen dagen efter tog asken ud, fandt hun ham som et lille tinhjerte. Af jomfruen var der derimod kun en palliet tilbage. Og den var brændt kulsort.

Ting jeg elsker.

Nu når jeg har lavet en "Ting jeg hader liste" burde jeg vel også lave en "Ting jeg elsker liste". Men hvordan definere man ordet eller følelsen ´at elske´?.



Altså hvor går grænsen imellem de ting man elsker - og så de ting man holder af? Personligt så vil jeg sige at man kan elske en kæreste fordi vedkommende er som de er. Men uden at jeg er en decideret "cat-man" så synes jeg også at jeg elsker mine 2 katte. De er begge nære "familiemedlemmer". Og så er der måske nogen der ku finde på at spørge om man kan elske et dyr? Det kommer jo så helt an på hvordan man definere ´at elske´. Det kan jo betyde mange ting - nogle siger at de elsker popcorn, mens andre føler det er et kostbart ord som de kun bruger om en person de virkelig elsker, "kæresten, børnene eller mor og far".


Noget af det vigtigste er vel egentligt at elske livet. At være i live og at leve det fuldt ud. Det sværeste må være at elske sig selv og acceptere at man er som man er. Og egentligt kommer man vel længst ved at være som sig selv?!

En definition af ´at elske´ kunne være at man siger at det man elsker er det man ville sørge over at miste - hvorimod de ting man holder af kan erstattes af nye ting.
Men det er svært. Nogen ting elsker jeg bare for deres affektionsværdi, andre for de minder de bringer.


1:Jeg elsker at sidde et afsondret sted og bare lytte til verden. Fuglene, blæsten og hvad der nu bevæger sig.

2:Følelsen lige før man falder i søvn.

3:Elsker frostklare morgener

4:Solopgange- og solnedgange.


5:At gå en tur i skoven om foråret imens alting er ved at springe ud.


6:Elsker de bøger der er så gode at man har svært ved at lægge dem fra sig igen.


7: Elsker følelsen man får ved at hjælpe andre.


8: Elsker når man har gjort noget der virkelig gør en forskel. Det kan være forskellen på liv eller død - eller bare en stor forskel for den enkelte man har hjulpet.


9: Elsker at røgdykke. Følelsen det giver når man kravler rundt i et hus helt nede ved gulvet imens der bare er et tykt mørkt tæppe af røg 30 centimeter over gulvet, og man kan høre ilden knitre.


10: Elsker at sætte mig på min altan i bar overkrop og med en kold øl i hånden, en sommerdag hvor solen bare bager ned på en. Med musik i baggrunden, og så ellers bare tænke på ingenting.


11: Elsker at vågne spontant en vinternat hvor himlen bare er fuldstændig klar og fyldt med stjerner.


12: Elsker at cykle en mørk aften hvor det eneste der lyser op er månen og stjernerne.
13: Elsker at løbe tosset rundt under en vandspreder en sommerdag ude på en random mark.

14: Elsker store familiefester.

15: Elsker at rejse. Ikke for at se alverdens store monumenter eller noget lignende. Hellere "bagsiden af medaljen". De ting som de færreste vil bruge deres ferie på at se.


16: Elsker at udfordre mig selv. Det kan være med uddannelse, bungyjump, rapelling og lignende ting.


17: Elsker følelsen af at "føle sig hjemme". Trygheden og bare det at hvile i sig selv.


18: Elsker at blive rost af folk.


19: Elsker når folk ringer eller skriver til en for at høre om man ikke skal ses - følelsen af at folk har lyst til at tilbringe tid med en.


20: Elsker at føle mig værdsat.


21: Elsker de få gange i livet hvor jeg har kigget mig i spejlet og bare tænkt: Det er sku okay det her Kim. Du kan være tilfreds med dig selv.

Ting jeg hader!..

Der er faktisk ufatteligt mange ting jeg hader i dagens verden..


1: Den måde hvor på nogle religiøse mennesker overhovedet ikke vil tro på at de måske tager fejl. Uanset hvor mange argumenter du kommer med - og hvor lidt de selv kan modargumentere.

2:Folk der synes at det er fedt at man kan se 20 cm underbukser der stikker ud fra deres bukser. Nej vi gider ikke se på jeres valg af undertøj..!! Uanset om der står Bjørn Borg eller Calvin Klein på lortet..

3: At stå i kø. - Det er da et absolut tidsspilde..

4: Folk der ikke ved hvordan man siger "tak". Sig mig hvor uopdragen og utaknemmelig kan man lige være??

5: Folk der ikke ved hvordan man tilgiver. Nogen gange laver man bare fejl... Ingen er fucking fejlfri!! Hvorfor så ikke lære at tilgive hinanden og komme videre??

6: Folk der ikke vil indrømme noget de har gjort. Hvis du har lavet lort i den så sig det da forfanden... Enten ved alle andre det godt, ellers så bliver det ihvertfald opdaget før eller siden..

7: Folk der ikke ved hvordan man går på kompromis. Det kan pisse mig af.. "Nej alt skal bare køre efter mit hoved - fucking lorte mentalitet!!" Man kommer ingen fucking vegne uden samarbejde..

8: Folk der fortæller deres små børn sandheden om julemanden. Læste et sted at gennemsnitsalderen for børn der har set en eller anden form for porno er ca 12 år.. Så lad da forhelvede børnene være børn så længe det er muligt..

9: At man mange gange først kan se kvaliteten af ting/personer, når de er væk. Det gir jo absolut ingen mening??

10: Janteloven - hader når folk har ondt i røven over andres succes.

11: Hader folk der i forvejen har fordomme om bestemte "typer" personer uden de egentligt har snakket med dem. Eller folk der har hørt rygter om andre - og så er det bare sådan!!?? Der er ikke kun én side af alle sager... Verden er ikke kun sort og hvid... Prøv da at snakke med personen - og få så din EGEN mening!

12: Når cyklen takker over og man smadrer bjælderne ned i stangen. Og det sker bare ikke kun én gang i livet...

13: Folk der udendørs brokker sig over lugten af tobaksrøg. Nu er vi rygere i forvejen forbandet ud af alle arbejdspladser, restaurationer og barer... Lad os nu forhelvede være!

14: Det der vand der kommer ud af senneppen før der kommer sennep. Hvad fanden skal det lige til for?? Det er da uber klamt!

15: Piger der mener de ser godt ud med en ½ liter maling i face. Come on!! Det er hverken fedt at kunne smage makeup - eller skulle fjerne "klovne" fjæset der har brændt sig ned i hovedpude betrækket..!

16: Piger der ophøjer sig selv på en piedestal, og mener at verden kun eksistere for dem. Specielt de tøser der bare hakker en eller anden stakkels fyr ned når han kommer hen og snakker med dem, fordi han ikke lige ligner Jean Claude van damme, kører i sportsvogn og har røven fuld af penge..!

17: Folk der lyver. Det bliver ALTID opdaget før eller senere.. Og så er tingene bare langt værre...

18: Folk der ALTID kommer forsent. Hvad fanden sker der for det?? Hvis man altid kommer forsent så burde man måske overveje at lette røven 10 min tidligere næste gang..

19: Folk der spiser med åben mund og smasker. Det er jo bare klamt... Hvis jeg har lyst til at se forarbejdsningsprocessen på din mad, så skal jeg nok selv sige til..

20: Når man sluger en flue om sommeren, når man er ude og cykle...

21: Når man får vand i næsen...

22: Når Jehovas vidner ikke forstår at når man i forvejen har takket nej 7 gange - så ombestemmer man sig nok ikke lige... Prøv næste kan de ringer på at spørge dem om du fortsat kan komme i den homoseksuelle swingerklub som du plejer..

23: Irriterende folk i gågaden der bliver ved med at komme hen og presse en til at støtte alverdens ting og sager. Fint at støtte de svage.. Men fandeme ikke fedt at blive presset til lortet..

24: Matematik!...

25: Hader ynkelige mennesker der lever det meste af deres liv på tilskud fra staten og som så samtidigt konstant brokker sig over at kommunen ikke vil støtte dem mere, at hele deres liv er frygteligt og at de hader deres sagsbehandler. Det er ofte folk som vil leve et liv som alle os andre der tjener vores egne penge, de føler sig ofte udenfor fordi de ike har råd til det samme som os andre - og så stemmer de naturligvis S.

26: Jeg hader k...vinder der forventer at vi mænd skal gøre alt for dem!.. Kvinder der forventer at blive behandlet som prinsesser og vartet op i hoved og røv, har vist glemt hvem fanden det er, der kontant råber op om ligestilling, ligeløn, lige løn og hvad de nu ellers vil have. Jeg er helt enig i at der skal være ligestilling imellem mænd og kvinder.... MEN så kan man da ikke som en seriøs kvinde i dagens samfund forvente at blive behandlet som om de var lavet af glas på andre tidspunkter?? Hvis en kvinde forventer at jeg skal købe flotte gaver til hende konstant, tage hende med til månen på mit flyvende tæppe, invitere hende på de dyreste restauranter, invitere hende på en welness ferie (hvad end det så betyder), smide mig i muderet for hende og gøre alt hvad hun beder om - ja så kan hun os lave mad (eller for én gang skyld invitere mig på restaurant), gøre rent, vaske tøj og ALDRIG have hovedpine for mig... Vi lever i et moderne samfund.... Noget for noget - og LIGESTILLING!.

27: Jeg er fucking træt af gamle mennesker i trafikken!! Det er så pisse irriterende at ligge og køre bag en eller anden idiot der ingenting fatter.. Man kan hurtigt spotte dem - det er de eneste der kører 10 km/t under hastighedsgrænsen, glemmer at blinke, fortryder de ville dreje og svinger tilbage og tusinde andre eksempler.. Det er virkelig noget der pisser mig af... Specielt hvis man i forvejen har travlt..! Hvis man er bange for at køre bil (eller bare ikke evner det) så skal man sku til at tage bussen, investere i en cykel eller bare blive hjemme og se matador..!

28: Hader de gamle mennesker der mener at alt er tilladt for nu har de jo betalt skat i så mange år.. Det er dem der bare går ind midt i køen nede i supermarkedet eller bare går hen til kassen på posthuset uden at trække et nummer..! "Nå skulle jeg trække et nummer??" Nej men det er da os noget vi lige har fundet på.... Det er noget helt nyt jo..

29: Hader folk der går hen til bankterminalen, hæver nogle penge - og så bagefter bliver stående for at tjekke kvitteringen igennem!!.. Hvad fanden vil de gøre hvis de opdager der er en fejl i kvitteringen?? Ordne det med automaten igen eller?? Smut nu væk fra den skide automat så vi andre kan komme til og orden eventuelle fejl inde i banken (Som jo er det eneste sted det kan ordnes!!)

Og så kom jeg vist af med lidt af min galde.:)