fredag den 8. oktober 2010

Ting jeg elsker.

Nu når jeg har lavet en "Ting jeg hader liste" burde jeg vel også lave en "Ting jeg elsker liste". Men hvordan definere man ordet eller følelsen ´at elske´?.



Altså hvor går grænsen imellem de ting man elsker - og så de ting man holder af? Personligt så vil jeg sige at man kan elske en kæreste fordi vedkommende er som de er. Men uden at jeg er en decideret "cat-man" så synes jeg også at jeg elsker mine 2 katte. De er begge nære "familiemedlemmer". Og så er der måske nogen der ku finde på at spørge om man kan elske et dyr? Det kommer jo så helt an på hvordan man definere ´at elske´. Det kan jo betyde mange ting - nogle siger at de elsker popcorn, mens andre føler det er et kostbart ord som de kun bruger om en person de virkelig elsker, "kæresten, børnene eller mor og far".


Noget af det vigtigste er vel egentligt at elske livet. At være i live og at leve det fuldt ud. Det sværeste må være at elske sig selv og acceptere at man er som man er. Og egentligt kommer man vel længst ved at være som sig selv?!

En definition af ´at elske´ kunne være at man siger at det man elsker er det man ville sørge over at miste - hvorimod de ting man holder af kan erstattes af nye ting.
Men det er svært. Nogen ting elsker jeg bare for deres affektionsværdi, andre for de minder de bringer.


1:Jeg elsker at sidde et afsondret sted og bare lytte til verden. Fuglene, blæsten og hvad der nu bevæger sig.

2:Følelsen lige før man falder i søvn.

3:Elsker frostklare morgener

4:Solopgange- og solnedgange.


5:At gå en tur i skoven om foråret imens alting er ved at springe ud.


6:Elsker de bøger der er så gode at man har svært ved at lægge dem fra sig igen.


7: Elsker følelsen man får ved at hjælpe andre.


8: Elsker når man har gjort noget der virkelig gør en forskel. Det kan være forskellen på liv eller død - eller bare en stor forskel for den enkelte man har hjulpet.


9: Elsker at røgdykke. Følelsen det giver når man kravler rundt i et hus helt nede ved gulvet imens der bare er et tykt mørkt tæppe af røg 30 centimeter over gulvet, og man kan høre ilden knitre.


10: Elsker at sætte mig på min altan i bar overkrop og med en kold øl i hånden, en sommerdag hvor solen bare bager ned på en. Med musik i baggrunden, og så ellers bare tænke på ingenting.


11: Elsker at vågne spontant en vinternat hvor himlen bare er fuldstændig klar og fyldt med stjerner.


12: Elsker at cykle en mørk aften hvor det eneste der lyser op er månen og stjernerne.
13: Elsker at løbe tosset rundt under en vandspreder en sommerdag ude på en random mark.

14: Elsker store familiefester.

15: Elsker at rejse. Ikke for at se alverdens store monumenter eller noget lignende. Hellere "bagsiden af medaljen". De ting som de færreste vil bruge deres ferie på at se.


16: Elsker at udfordre mig selv. Det kan være med uddannelse, bungyjump, rapelling og lignende ting.


17: Elsker følelsen af at "føle sig hjemme". Trygheden og bare det at hvile i sig selv.


18: Elsker at blive rost af folk.


19: Elsker når folk ringer eller skriver til en for at høre om man ikke skal ses - følelsen af at folk har lyst til at tilbringe tid med en.


20: Elsker at føle mig værdsat.


21: Elsker de få gange i livet hvor jeg har kigget mig i spejlet og bare tænkt: Det er sku okay det her Kim. Du kan være tilfreds med dig selv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar