onsdag den 23. februar 2011

Frivilligt arbejde og nødhjælp - hjælper det?

Ja det er den super smarte overskrift til et emne jeg (for at sige det lige ud) overhovedet ikke har styr på.. Og nej jeg orker faktisk heller ikke at bruge endeløse timer på at sætte mig ind i det..
Jeg tror det her indlæg kommer til at handle om hvad der lige falder mig ind - så forbered dig på et virvar af rod.!.
MEN - min holdning er helt klart at man skal hjælpe de folk der har brug for hjælp.
Kort og godt.
Ja der er mange der bruger pengene ufornuftigt, og ja vi andre ved da helt sikkert hvad der ville være bedst for dem, og ja mange af pengene ender ikke lige de rigtige steder etc etc.. Men nej!
Kort og godt - dem der har brug for hjælp - skal hjælpes.

Ting der kan pisse mig af er at se folk der støtter en eller anden åndsvag gruppe på facebook - fx med titlen "Hvorfor skal vi hjælpe mellemøsten når de brænder vores flag af?? Lad os hellere bruge pengene i Danmark".. Flot smarte.. For ja i har jo helt ret - samtlige mennesker i mellemøsten render rundt og tramper på danske flag med ild i..
Fordi de viser 5000 mennesker der gør det i tv, kan man vel ikke udlede at det er alle dernede der har det sådan??
5000 - ud af mange mange mange millioner..!.
Det er lidt det samme som at sige at alle danskere er nazister - fordi Jonni Hansen og 25 paphoveder render rundt og spiller smarte én gang hver 3. uge..
SUK..!..
Det at hjælpe andre kan betyde mange forskellige ting. At være der for dine venner når de har behov for det (tak til Mads, Michelle, Victor og Cathrine da jeg var hjemløs i en kortere periode).
Det at man ved at man kan stole på hinanden.

Forleden dag stod jeg i Fakta et sted midt i køen (dvs halvvejs nede i butikken!) - og kunne ikke forstå hvorfor det hele gik så langsomt. Jeg kigger ned mod kasserne og kan se en ældre dame der står og bakser med 45 mere eller mindre halvstore varer - imens køen bare bliver længere og længere.
Køen er fyldt med mødre og fædre der skal hente børn og hjem og lave mad - hveranden kigger desperat på deres armbåndure imens man bare kan se frustrationen brede sig i deres ansigter. En del rømmer sig, og folk giver igennem deres lyde og kropssprog udtryk for at nu må den ældre damen egentligt godt se at skynde sig.
Og jeg bliver simpelthen så arrig..!.. Ikke på den ældre dame - men på alle de mennesker der bare står og bliver mere og mere frustrerede, uden at gøre noget ved det. Jeg marchere ned til kassen og spørger om jeg ikke skal hjælpe hende, da jeg kan se at det er nogle store varer som hun står med.
Hun var så taknemmelig at man skulle tro at det var løgn. Hun kunne da ligeså let som jeg fornemme at folk var irriterede. Det tog 20 sekunder og så var hendes ting pakket og hun gik en anelse gladere ud fra butikken..
Et enkelt butiks besøg kunne have endt med at ødelægge hendes dag.. Det synes jeg betyder noget.
De små ting. Hvis det store flertal mener at vi skal smide milliarder af kroner i det danske samfund så vi alle sammen får det godt - hvad så med at starte nede ved din lokale købmand? Hvad med at udvise almindelig høflighed og hjælpe personen der står lige foran dig?

Men ja hjælp kan være mange ting. Alting kan ikke gøres op i penge. Det at lytte til hvad folk siger er ihvertfald et skridt i den rigtige retning.
Og en ting man skal gøre op med sig selv er - man kan ikke hjælpe hele verden (taler af erfaring).
Og man skal heller ikke prøve på det. Det er en alt for stor mundfuld.

tirsdag den 1. februar 2011

Er mit liv en dårlig ide?

Har du nogensinde fået en så dårlig ide at det nagede dig bagefter?

Var ham fyren eller hende pigen du tog med hjem fra byen en dårlig ide?
Uddannelsen du hoppede fra som du skulle have gjort færdig?
Den fede lejlighed du flyttede i - som alligevel ikke var så fed?
Rejsen du tog på, eller hoppede fra igen?
Noget du ikke fik gjort som ung?

Ja der er vist mulighed for at vi alle kan ærgre os over et eller andet.
Dårlige ideer er der bestemt nok af!

Men har det lidt sådan at jeg hader at ærgre mig.
Kender i følelsen? Følelsen af fortrydelse?
Hader følelsen.!.
Hader når kroppen gennemsyres af afsky og panik forårsaget af en fortrydelse der bare bruser igennem kroppen. Nær bristepunktet hvor det føles som om halsen snører sig sammen i et forsøg på at lade en forsvinde fra overfladen ved kvælning..
Den underlige virkelighed hvor det går op for en at det her faktisk er en følelse forårsaget af en selv.

Når man fortryder noget rejses der ofte en slags eksistentielt spørgsmål, idet vi tænker,
”Hvad nu hvis?”.
Hvis jeg havde handlet anderledes i denne situation, havde mit liv så været anderledes eller havde jeg været en anden person? Der tænkes i baner som vi ikke er i stand til at begribe. Vi har friheden til at tænke, måske endda ligefrem filosofere lidt over hvordan livet kunne have været, men vi har ikke friheden til at tage tilbage og ændre det der allerede er sket.

Nu snakker vi selvfølgelig i de store baner her. De punkter i livet der betyder meget.
Man kan sige at samvittighed og fortrydelse er tæt forbundet. - Uden samvittighed ville de færreste fortryde noget. Jeg har det alligevel sådan at jeg fortryder meget få ting.
Dog mener jeg selv at jeg har masser af samvittighed.

Jeg tror faktisk kun at jeg fortryder 2 ting. Ihvertfald 2 store ting.
Fortryder at jeg ikke har været der nok for min lillesøster og min lillebror.
Og så fortryder jeg min egoisme.
Min egoisme i det store verdensbillede - men også på det almindelige plan.
Det lyder altsammen så fornemt og helligt ja - kald mig bare guddommelig ;)

Men nej ellers har jeg det privilegie at jeg ikke fortryder ret meget.

Selvom jeg os får min del af dårlige ideer. Men tror jeg vælger at se konstruktivt og ikke mindst positivt på mine valg igennem livet.
Var det en dårlig ide at blive uddannet maskinsnedker - selvom jeg sandsynligvis aldrig kommer til at arbejde indenfor det fag igen?
Nej - jeg lærte mange ting jeg stadig bruger den dag i dag. Fik masser af venner og udviklede mig.
Var det en dårlig ide at tage stoffer, drikke konstant og slåsse for til sidst at finde mig selv helt ude på grænsen til.. Ingenting? Nej selvfølgelig var det ikke det. Har været med til at definere mig som den jeg er i dag. Det har lært mig værdifulde ting om kammeratskab, tillid og lært mig om følelsen af at ´høre til´.
Var det en dårlig ide at flytte til Herning på grund af en pige, hvor alting bare endte endnu mere i lort end det var i forvejen?
Slet ikke. Selvom det nok er en af de beslutninger der har skabt mest ´røre´ i mit liv - så er det bestemt også en af de bedste jeg har truffet.
Ellers havde jeg aldrig mødt alle de fantastiske mennesker som jeg arbejder sammen med på Bytoften.
Ellers havde jeg ikke mødt de 2 venner jeg nu skal på jordomrejse med. Jeg ville ikke have mødt min ´gamle klasse´ fra HF og jeg havde aldrig truffet valget om at flytte til Skotland.

"En god idé er lige så meget værd som en dårlig, hvis den ikke udføres i praksis. ..."

Man kan sige at det er lidt noget andet med handlinger der sårer andre mennesker. Jeg fortryder på et eller andet plan ikke ret meget. Selvfølgelig er jeg ked af at jeg sårede min eks kæreste. At vi sårede hinanden. Selvfølgelig er jeg ked at have såret nogen som helst. Men et eller andet sted ikke ret meget.
Det lyder virkelig kold og kynisk - for vil hellere end gerne undgå at såre folk. Men det kan bare ikke undgåes altid. Man bliver også selv nød til at have det godt.
Jeg har haft en stor tendens til at ville gøre alle mennesker glade - det er bare gået op for mig at den eneste der ikke blev glad var mig så. Og sådan kan man ikke leve et liv.

Jeg tror at en af årsagerne til at jeg ville gøre alle glade - var for at gøre mig selv glad.
Jeg har altid ´jagtet lykken´ - men selfølgelig er det med lykke som det er med alle andre ting i livet. Det man jagter og indædt prøver at få, det får man ikke.
En god kammerat skrev fornyligt til mig - efter at jeg havde fortalt at jeg skulle flytte til Edinburgh:

"Selv tak Kim, pas godt på dig selv! Husk på at slå dig til ro på et tidspunkt, og ikke jage luftkasteller! Livet leves her og nu, og roen findes blot ved at være til stede, og vide at man er på det rette sted, lige der hvor du er, og ikke jage efter noget der er bedre, længere fremme, eller på et andet sted! God vind på din færd, og glæder mig til at følge dig!"

I en eller anden grad har det været åbenlyst at jeg har jagtet noget bedre. Ikke fordi jeg ikke har det godt nok her hvor jeg er nu. Har bare altid stræbt efter ´mere og mere´.
Det med at jeg vil flytte til Skotland er nu ikke noget jeg vil lave om alligevel. Skal det prøves så skal det prøves nu. Og trænger til luftforandring.

Trænger til at komme væk fra dårlige minder.
Det der bare er med at komme væk - er at man desværre også rejser væk fra de gode minder.
Heldigvis bestemmer man selv hvad man vil fokusere på.
Jeg vælger at beholde de gode minder og glemme de dårlige.