torsdag den 14. oktober 2010

Mit "sociale jeg"

Siden sidst er der faktisk ikke sket så meget. Ihvertfald ikke noget totalt overrumplende og overraskende som ændrer ligepræcis dit liv, imens du er ved at læse denne tekst xD
Måske derfor jeg har droppet facebook? Fordi der skete for lidt i mit liv til at følge med alle de andre i statusopdateringer?
Men nej sådan forholder det sig nu ikke.. Jeg må efter flere år på facebook nok konstatere at man ikke behøver at have vildt meget indhold i sit liv for at kunne følge med strømmen derinde. Ligegyldige og totalt uinteressante opdateringer poppede op hver eneste gang man loggede på den famøse hjemmeside.

Sådan som jeg ser det så er der umiddelbart 3 store grupper der dominere facebook/fjæsbog/face eller hvad man nu vælger at kalde det.
  1. Den selvpromoverende gruppe
  2. Den "sociale" gruppe
  3. Generation X gruppen
Den selvpromoverende gruppe er dem der prøver at iscenesætte hele deres liv derinde. Og så alligevel ikke. For man må jo hurtigt konstatere at disse (Red: mig selv) ikke udstiller hele deres liv på facebook. Og hvis man nu tænker at det er da klart at man ikke fortæller de mest intime ting på face - så er det slet ikke det jeg mener.. Selvfølgelig fortæller man ikke de dybeste hemmeligheder man har - men folk i denne gruppe bruger stadig utrolig meget tid på kun at fortælle og udstille de dele af deres liv som lykkes. De fede ting. Alle festerne, rejserne, det fede job, alle de gange man mødes med vennerne etc etc.. I bund og grund så får man det til at lyde som om hele ens liv er en dans på roser. Det er kun de bedste billeder og videoer der når ud til "facebook-folket". Det er snart vigtigere at poste de fede billeder fra en fest - end selv at opleve selve festen. Folk i denne gruppe behøver ikke at have et skod liv fyldt med depressioner, modgang og kampe der skal udkæmpes konstant. Men det behøver slet ikke være derfor at de kun udstiller de gode sider af deres liv. Det er helt almindelige, jordbundne og ordinære mennesker - som simpelthen er ked af at være ligeså gennemsnitlig som resten af kongeriget Danmark.

Og det er sådan set klart når man kigger på samfundet i dag.
Altså alting handler jo om reklame. Ikke den kommercielle af slagsen, hvor det i sidste ende handler om hvor mange penge der ryger i kassen - men den personlige. Alt handler efterhånden om at sælge sig selv i dag. Det kan ses på vores tøj indkøb, daglivarer, luksusvarer, hvilke restauranter vi spiser på, hvilken fond vi støtter etc.
Det handler altså om at skabe et image udadtil der sælger.

Den "sociale gruppe" på facebook er så dem der kommer med hvad jeg vil kalde totalt ligegyldige opdateringer om alt imellem himmel og jord. Hvad deres kat har fået af spise, hvornår man laver aftensmad, hvor træt man var da man vågnede imorges og så videre.. For denne gruppe handler det om at vise andre hvor socialt man er ved hele tiden at råbe "Se på mig! Se på mig!" igennem 500 opdateringer, der også bliver kommenteret med mere eller mindre ligegyldige kommentarer.
Denne gruppe prøver ikke at selviscenesætte sig selv ved kun at smide de fede kommentarer, men fyre tværtimod omkring sig med alle mulige underlige ting for ligesom at blive bekræftet konstant.

Og så er der jo så den sidste gruppe. Generation X gruppen har jeg valgt at kalde den - da størstedelen af denne gruppe er fra denne generation, selvom der selvfølgelig er flere undtagelser. Denne gruppe har vel nok det sundeste forhold til det sociale netværk, og mange bruger det faktisk mest til at finde tidligere bekendtskaber, gamle klassekammerater og faster Erna som de sidst snakkede med i 93.. De har postet få billeder af dem selv, og kommer ikke med specielt mange opdateringer. De tjekker Facebook engang imellem for at se om der er sket noget nyt, eller om der lige skulle være en der har haft skrevet til dem siden sidste uge hvor de var derinde. De har ikke et behov for at blive bekræftet derinde og behøver ikke lige tjekke alting hver eneste dag.

Det er selvfølgelig meget firkantet skåret ud. Men tænker at de fleste mennesker der læser denne blog er på facebook - og der er tingene jo omend ikke mere firkantet så ihvertfald ligeså firkantet som dette.
Men nej det er overhovedet ikke en hetz imod facebook-folket. Som tidligere nævnt har jeg selv brugt ufattelig mange år på facebook, og jeg må da os tilstå at de sidste 10 dage - siden jeg meldte mig ud af det socialenetværk, faktisk også føler mig meldt generelt ud af det sociale. (spis en tudekiks - ja tak!)
Føler stadig det er den rigtige beslutning for mig, da jeg tilsidst var ved at brække mig over ligegyldige opdateringer og min egen trang til konstant at tjekke om der var sket noget nyt. Men ja må da konstatere at jeg lidt savner den måde at være social på. Det med lige at chatte med dem der lige var logget på. Det med at blive informeret om ting der skete i mine "nærmeste´s" liv. Og dermed havde muligheden for at følge med i tingene.
For kan efter 10 dages afholdenhed konstatere at jeg ikke aner en kæft om hvad der er sket i nogens liv. Kan konstatere at jeg fra at snakke med 10 mennesker om dagen på facebook nu er faldet i et dybt hul hvor mit "sociale jeg" er faldet med 90 %.
Og lige præcis på det punkt er facebook faktisk smart. Hvis man arbejder mere eller mindre konstant og hopper fra den ene dagvagt til den næste aftenvagt og derfor ikke har de store muligheder for at mødes med folk, så er facebook en let måde lige at have lidt social kontakt udover arbejdet.

Men må så leve med at mit "sociale jeg" ikke bliver tilfredsstillet før april 2011 hvor jeg kan begynde at skrue ned for arbejdsrytmen og istedet nyde en jordomrejse og en flytning til København.

Nu endte mit indlæg så med at handle om facebook og min forargelse/forundring over dette medie, hvor det istedet var meningen at det skulle handle om hvilke "spændende" og "interessante" ting der er sket i mit liv siden sidst.. Altså en form for forlængelse af en facebook statusopdatering..!?
(Ironi tilsættes i passende mængde..!!..)

Men for at opsummere mit tilsyneladende ikke-så-interessante-liv så er der sket dette:
  • Har modtaget mit Wondercard fra kilroy
  • Min jakke blev væk i byen i Skive til min mors fødselsdag
  • Min email virker ENDELIG igen
  • Har for første gang været på Bones og fejre min papmors fødselsdag
  • Skal til bryllup med arbejdet på lørdag
  • Og ser frem til en julefrokost den 6. november med q-klassen fra HF.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar