Kender i det?
Toget der kommer buldrende med 310 km/t ned ad jernbanesporene - foer det med fuld skrald hamrer direkte ind i dig.
De sekunder der bare foeles som aar.
Den dybe vejrtraekning som blev overfladisk.
Foelelsen af at man ikke slaar til. Foelelsen af ikke at kunne goere nok.
Det er de tanker der ligger bag dette indlaeg.
At foele sig utilstraekkelig.
For mig personligt er det noget af det svaereste. Hader at foele at jeg ikke er god nok. Alligevel er det en foelelse der overmander mig igen og igen.
Nej jeg ved sku godt at jeg er god nok til mit job. Ved da godt at der er pisse mange ting jeg er gode til.
Jeg koerer den fede stil - og har du ikke samme mening som mig, jamen saa fair nok. Det er sku da det mest fantastiske! At der er plads til os alle.
Har i et tidligere indlaeg skrevet om selvvaerd og selvtillid - og hvordan jeg definere disse ord.
Og her er det helt klart en mangel paa selvvaerd jeg har.
En rigtig god veninde sagde det faktisk perfekt:
"Du har et lavt selvvaerd som du proever at kompensere for med din selvtillid"
-Ord der kunne vaere taget direkte fra min mund.
Mangler ikke selvtillid - slet ikke.
Men den der foelelse af at vaere god nok - den ejer jeg ikke, kender ikke til den og foerst for nyligt gik det op for mig at det ikke bare er en myte som alfer og eskimoer..;)
Og tror at det netop er fordi mit selvvaerd ligger paa et meget lavt sted at jeg har lavet saa mange ting i mit liv.
Altsaa.. Har proevet at styrke min selvtillid igennem de ting jeg udretter, for at kompensere for selvvaerdet.
Har aldrig foelt at jeg har gjort eller vaeret tilstraekkeligt. Og ligesaa stille er det gaaet op for mig hvorfor det er saadan. Og dog.
Der er rigtig mange bagvedliggende aarsager som helt sikkert spiller en stor rolle - men i bund og grund saa handler det vel om at jeg forlanger for meget af mig selv og at jeg er for usikker netop fordi jeg ikke foeler mig tilstraekkelig. En ond cirkel..
Eller noget andet lort..xD
Selvtilliden koerer som sagt for mig. Men ikke selvvaerdet. Proever igen og igen at goere alle mennesker glade - paa bekostning af min egen livsglaede.
Proever konstant at redde hele verden paa den ene eller den anden maade. Men det er jo en umulig opgave - og det vaerste er at jeg godt ved det.
Og det skaber et kaempe pres.!
Aldrig at foele at man goer tingene godt nok.
Altid at leve for- og under andres behov og oensker.
Maa sige at jeg er blevet klogere med tiden.
Idag ser jeg ikke paa verden som jeg gjorde for bare 2 aar siden. Meget har aendret sig.
Livet er en opdagelsesrejse anfoert af et kompas.
Et kompas styret af?
Ja for mit vedkommende har det jo saa vaeret et kompas styret af usikkerhed og samvittighed.
Og det kan jo ikke blive ved med at gaa.
For at opnaa det liv jeg gerne vil have, maa jeg revidere det kompas jeg i over 25 aar er blevet vejledt af.
Og det er da det fede! Og faktisk hele min pointe.
Det ER muligt at aendre retning.
Livet er en rejse.
Ikke alle dele er lige fantastiske, begivenhedsrige eller vidunderlige.
Nogle passager er enormt tunge, overvaeldende og haarde.
Andre foeles som om man svaever paa en sky og alting koerer paa skinner.
Nogle passager er hurtige og andre foeles som evigheder.
Men livet er hvad man goer det til, hvad man vaelger at fokusere paa.
Saa fuck da hvad andre mener.. Det er DIT liv det drejer sig om - ikke deres.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar