Der er efterhaanden mange ting jeg ikke forstaar i verden i dag.
Fatter ikke hvorfor der altid er 1000 ekstra kanaler i tv-pakken, som ingen alligevel gider se.
Forstaar ikke hvorfor valget faldte paa at foere 2 krige mod Afganistan og Irak – naar det samlede beloeb for disse kunne have stoppet alt sult i verden 3 gange..
Fatter ikke hvorfor udseende betyder noget som helst, naar det i sidste ende alligevel er udstraaling det handler om.
Forstaar ikke de folk der ikke kan taenke laengere frem, end til deres egne taender..
Fatter ikke populisme.. Saa kan man da ikke vaere en serioes politiker..
Ja, som sagt – mange mange ting jeg ikke forstaar.
Men noget af det jeg overhovedet ikke forstaar er folks tendenser til ikke at komme op til overfladen, og indse at vi faktisk er i det 21. aarhundrede.!
Det 21. aarhundrede er fyldt med ALLE muligheder. Man kan stort set alt hvad man vil i dag.
Men alligevel brokker vi os..
Vi kan rejse hele jordkloden rundt paa relativt faa timer, noget som man ikke turde droemme om for bare 100 aar siden. Vi kan rejse til stjernerne. Bestige alle verdens bjerge, tage nogle af verdens bedste uddannelser samtidig med at vi har et socialt sikkerhednetvaerk under os..
Og det er maaske her det hele gaar galt faktisk.
Min konklusion er at vi simpelthen har det for godt.
Vi er ikke skabt til at leve et stille og roligt liv i fredelig idyl.
Vi er maaske skabt til at skabe?
Ja meget forvirrende er det vel. Men proev at haeng i lidt endnu ikk?
Der er en stor tendens idag (nu skriver jeg i flertal fordi det ikke kan passe at det kun er hos mig at sovsen klumper.!)
Men tendensen er at vi alle i stoerre eller mindre grad oensker forandring, fornyelse og fremskridt. Hvilket kan komme til udtryk paa mange forskellige maader – dog med det til faelles at det handler om en utilfredshed med det nuvaerende, og deraf et oenske mod noget 'bedre'.
En slags 'graesset er groennere paa den anden side' foelelse.
Og det er saa her jeg bliver irriteret – nok mest fordi jeg ikke kan finde ud af hvad jeg skal synes om dette.
Paa den ene side saa tror jeg helt klart at det er hele denne drivkraft i os mennesker som har foert os til hvor vi er i dag. Vi stiller os aldrig tilfredse.
Paa den anden side saa ender vi vel aldrig med bare at vaere 'tilstede i nuet'. Nyde livet.
Synes 80'erne og 90'erne var praeget af et kaempe fokus paa egoisme, selvudvikling og forbedring.
Vi skulle tage ansvar og blive bedre paa alle kanter.
00'erne kom istedet til at handle om det mere personlige og spirituelle plan. Vi skulle vaere mere afslappede, mindre stressede og familien blev en mere betydningsfuld ting. Socialt samvaer, kaerlighed og flower power blev det nye sort!
Men disse to tilgange kan ikke forenes?
De er i sagens natur modstridende, og kan man baade vaere tilfreds og tilstede i nuet, samtidigt med at man vil aendre, have fremgang og videre?
Et aabent spoergsmaal.
Alting idag er efterhaanden blevet saa rent og sterilt.
Hvor vil jeg hen med det?
Jo altsaa – idag skal der ikke mange ting til at slaa os ud af kurs. Bakterier vi foer i tiden kunne taale, og levede omgivet af kan idag slaa de aeldre ihjel, og holde os andre derhjemme i flere uger.
Der skal ingenting til at banke os af den planlagte rute idag.
Vi har det simpelthen for godt til vores eget bedste..
Vi har for lidt at brokke os over idag. Det virker ihvertfald saadan..
Har 1000 eksempler jeg kunne komme med, men for overskuelighedens skyld maa jeg hellere bare tage et par stykker.
Blev idag kaldt ind paa min chefs kontor, simpelthen for at faa af vide at jeg ikke maatte baere kasket ude paa arbejdet.. (Det skal lige siges at mit haar er jaevn klamt grundet haarlaengden, saa det er bestemt ikke en fordel for min arbejdsplads at jeg ikke maa baere hat!)
Aarsagen var at min chef ikke syntes at det hoerte sig til.
Lidt den oldschool holdning hvor man ikke bar hat ved bordet, tog den af naar man besoegte nogen osv.
Og det er ogsaa fint nok – lige bortset fra at vi altsaa er i det 21.aarhundrede!
Hvis jeg arbejdede i en bank, i receptionen paa et hotel eller lignende steder saa ville jeg maaske godt kunne forstaa det. De steder forventes det at man baere uniform, jakkesaet eller lignende og at man udviser en serioesitet og en profesionalisme.
Min arbejdsplads er derimod praeget af individualisme..
Der er ansatte i aldersgruppen 18-60 aar, og det ses tydeligt i hverdagsbilledet.
Vi bruger ikke uniform og kommer derfor meget individuelt klaedt. Hvilket da er det fede!
Vi er os selv, men arbejder stadig profesionelt.
Der er et regelsaet der siger at man ikke maa gaa i for nedringet toej, eller for korte shorts
– hvilket jeg synes er helt fint. Her er der tale om hvilke seksuelle signaler man bevidst eller ubevidst ku sende. Men nu er det at baere en kasket altsaa aabenbart blevet foejet til regelsaettet, ihvertfald for mit vedkommende!.
Det pisser mig af.. Foeler det som et angreb paa min personlighed og ikke mit udseende.
Nu naevnte jeg kort at mit haar ser rimelig klamt ud for tiden.
Sidst jeg var til frisoer var i marts maaned, foer min jordomrejse.
Og jeg kan faktisk se en stoerre grund til lige at prikke til mig, hvis jeg netop ikke bar en hat pga vildskaben i mit haar for tiden.
Men har bestemt at mit haar faar lov til at gro saa tosset det vil – indtil jeg engang blir traet af det og faar det klippet.
Og det eneste jeg faktisk venter paa nu er at min chef beder mig om at blive klippet – saa render baegeret sku over hos mig..!
Det foerste jeg saa goer er at sige mit job op.!
Ingen tvivl om det.
Naa det var lidt off topic.
Hold da op hvor bliver der diskuteret mange ligegyldige ting idag. Og det er ikke emner der bare kortvarigt dukker op til overfladen – nej det er ligegyldige, intetsigende ting der bliver diskuteret fuldstaendigt i smadder.
Folk brokker sig over at graesset ikke gror i den rigtige retning, ikke er groent nok eller whatever..
Det regner for meget, det er for lummert, avisdrengen kroeller avisen ja det er sku ikke nemt at vaere dansker.!.
Holdkaeft hvor er jeg traet af at hoere paa det hele.
Og hvorfor er det lige saadan??
Folk har aldrig proevet at have rigtige problemer..
Eller ogsaa har de saa mange at de ikke toer snakke om dem.. Alting pakkes fandeme ind i vat..
Kan faktisk ikke finde kaerlighedshistorien her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar