onsdag den 29. december 2010

Bekendelser

Sex & erotik?

Et af de elementer der ikke er blevet et tabu at tale om er helt klart sex!
Men hvad er det der altid har facineret os så meget ved sex? Sex har jo altid fyldt enormt meget i vores verden. For hundrede år siden handlede diskutionen bare om hvorvidt sex skulle være et offentligt emne eller et privat. Men facinationen har altid været der. Og når man tænker over det, så er det jo egentligt ret mærkeligt. Sex er en ligeså naturlig del af livet som at skulle på toilet, trække vejret og indtage mad. Alligevel er sex en del af det forbudte.
Er det mon de følelser der er forbundet til sex? Og er der egentligt følelser bundet til sex i dag?

I know what you did last summer!
- Det er sku ingenting i forhold til hvad jeg har lavet i weekenden..

Engangsknald er blevet en normal ting at tale om og praktisere i dag. Eller hylster sex som jeg vælger at kalde det. Sex udelukkende baseret på egoisme og en eller anden form for selviscenesættelse.
Og er det egentligt så skidt? Hvis begge parter er indforstået med at det KUN er sex og ikke andet?
Der er ingen der bliver såret ( Hvis man går ud fra at begge er singler ) og begge får dækket et fysisk behov som vi alle har?
Hvis man smider alle kortene på bordet så er der jo relativt mange der gør det. Det er så nok alligevel et af de emner der ikke snakkes om med alle vennerne. For hvem vil have titlen "skank", "slutty" eller "luder" printet på sig? Nu er jeg ikke en pige - og ja vi fyre har det jo nok lidt lettere når det kommer til det emne - men det er alligevel ikke fedt at man bliver presset til det punkt hvor man overvejer at lyve for en ny kæreste, omkring sine tidligere "erobringer". Ingen vil jo høre at man har kastet rundt med 10-20-30 kvinder før hende..
Og det kan vel et eller andet sted kun være en fordel for den nye kæreste? Et eller andet sted må man da have lært et par tricks eller 3, der kun kan gavne personen?
Men hvis jeg vender den om er det selvfølgelig os klart at man ikke føler sig så speciel mere hvis man bare er én ud af 50.
Men når alt kommer til at så tror jeg alligevel at jeg ´synes godt om´ princippet med hylster sex - så længe ingen bliver såret. Det kan selvfølgelig være at min holdning er en afspejling af mit ellers så kedelige single liv - som iøvrigt ikke blir krydret med engangsknald.!..
Så er det jo klart at jeg synes om det - så ved jeg at muligheden ihvertfald er der..

Men hvor ofte skal man egentligt have sex for at få dækket sit naturlige behov? Og hvor ofte skal man have sex for at få dækket det almindelige behov?
Og hvad er forskellen?
Det er jo ekstremt individuelt hvor meget man har lyst til sex. Der er så mange aspekter der tæller med her. Har man en fast kæreste? Er man lige blevet single? etc. etc.
For mig personligt betyder sex en stor del. Uanset om jeg er i et forhold eller ej. Og synes faktisk at mit behov er større når jeg har en kæreste. Her ville det ikke gøre mig noget at have sex en 5-10 gange i ugen - og tror det bunder i en form for bekræftelse jeg vil have. En bekræftelse af at jeg er åh så fantastisk på alle måder. Anderledes trist er det når jeg er single. Nu er det jo ikke sådan at jeg ikke har lyst til sex, og ikke har sex når jeg er single.. Jeg er sku ikke bedre en alle andre. Men mine forventninger til hvor ofte jeg skal have sex er helt anderledes nedskruet. Kan faktisk gå flere måneder uden jeg har en decideret lyst til det. Og arbejder trods alt sammen med 20 kvinder hver dag..

Når det kommer til sex er jeg nok lige så udforskende som jeg er i det virkelige liv ( ironi indsættes i passende mængde! )
Men har den holdning at jeg gerne vil have det bedste ud af det. Det vil vi vel alle? Og jeg synes det er svært at få det bedste ud af sex hvis man ikke er eksperimenterende - for hvordan lærer man ellers hvad man kan li?
Nu skulle jeg lige til at skrive at "alt skal prøves mindst én gang" sådan har jeg det nu ikke helt. Der er mange ting jeg aldrig kunne drømme om at prøve (trækors og dyr fungere bare ikke for mig)
Men synes alligevel at jeg er klar til at prøve det meste - og har prøvet en del. Og på nogle punkter tror jeg faktisk at det kunne være lettere med hylster sex her. Fungere lortet ikke så er det bare ærgerligt. Desuden tør man nok os kræve helt andre ting af vedkommende, end hvis det er kæresten.
Tror mange render rundt med nogle ting de gerne ville prøve - som de bare ikke tør fortælle deres kæreste. Tænker ikke på analsex eller andet ligeså (efterhånden normalt) men de lidt mere kinky ting.Hvad vil kæresten ikke tro om dig?
Men det kommer selvfølgelig an på hvilket forhold man har til sex - og til kæresten.

Nu fylder sex jo som sagt en stor del af mit liv - hovedsageligt fordi jeg nok gerne vil bekræftes. Uanset om det er i et forhold med kæresten - eller som single. Men hvorfor er bekræftelsen man får (Læs mig) af sex bedre end al mulig anden bekræftelse? Det at blive rost for et veludført arbejde, eller at der er mange der gerne vil tale og tilbringe tid med en er jo også en bekræftelse af at man er okay.

For mit vedkommende handler det nok om kropsfiksering. Jeg har brugt endeløse timer på at blogge om hvor pisse rasende jeg kan blive over samfundets holdning til kroppe, image, karakterer etc etc. men alligevel er jeg så pisse opslugt i det selv.!. For 2-3 år siden vejede jeg 15 kilo mere end jeg gør i dag. Jeg løb, styrketrænede og kørte en stram madplan og havde hvis jeg selv skal sige det, en kanon krop..
Og jeg havde det sku bedre med mig selv dengang. Andres mening om mig betød mindre, fordi jeg et eller andet sted godt kunne mærke at der blev set mere på mig. Jeg var mere afslappet og havde aldrig en desperation gemt i baghovedet. Jeg havde det faktisk super. I dag er jeg så nået til det punkt at jeg ikke orker det lige nu. Arbejdet fylder alt for meget. Men bare det at en bedre krop var lig med en bedre psyke fortæller jo alting. Jeg er ligeså fanget i samfundets spind omkring image og kropsfiksering. Og tror at det er derfor at bekræftelsen i sex fylder mere for mig end bekræftelsen i et veludført arbejde.
Her får jeg på et eller andet punkt en følelse af at jeg er attraktiv nok. At der er en der tænder på min stil og min krop.
Og ja - det betyder åbenbart meget for mig.. Og det er fandeme trist!

Tror jeg er i underskud af fysisk berøring. Ikke bare sex ( men ja-ja, okay, også det ), men også bare den helt almindelige, helt uskyldige slags. Der er vist noget med at spædbørn der ikke får nok kropskontakt bliver mærkelige i hovedet, måske er det hvad der sker med mig lige nu.
  • Jeg vågner flere gange om natten med de vildeste og mest underlige drømme om folk jeg snakker med nu - og folk jeg ikke har set i mange år.
  • Jeg bliver fuldstændig paf hvis veninder røre mig fx bare på armen, som en venlig gestus. Og skal næsten hindre mig selv i at råbe "MERE, MEEERE!!"
Gad vide hvor mange der har det på samme måde?
Det er jo ikke fordi det her er en helt ny ting - jeg har bare aldrig rigtig overvejet det før jeg hørte det med spædbørnene. Og hvad gør man lige ved det? Ynkeligt og klamt at opsøge massør, ikke på grund af ømme muskler, men fordi jeg har brug for at nogen rører ved mig... Ad.. Ser allerede overskrifterne for mig: "Små-pervers omsorgsmedhjælper udnytter intetanende klinikassistent!"
Har prøvet at kigge min telefonbog igennem, men der er sku ikke nogen jeg er nusse-okay med som kan hjælpe her og nu.. Hvilket sku da er en fejl. Og hvordan skulle man lige bringe det op? Uden frygt for at blive misforstået. Det er jo ikke bare sådan noget man smækker op på facebook.

Ved godt det mest holdbare ville være at finde en kvinde der kan holde ud at være sammen med mig. Men det kommer jo tydeligvis ikke til at ske lige nu.. Måske det der med at betale sig fra det ikke er nogen dårlig ide..

5 kommentarer:

  1. Well..
    Det lyder jo meget rigtigt!
    Men jeg vil nu sige at efter 3 år som dedikeret single, er sex bare sex efterhånden.

    Når jeg er single bliver min telefonbog et menukort og når jeg er sulten så spiser jeg.
    Det er lang tid siden jeg har følt noget særligt eller specielt mens eller efter jeg har ''knaldet''.
    Jovist, jeg nyder det (hvis det er værd at nyde) men det gør intet for mig rent mentalt eller følelsesmæssigt.
    Det ligger en kæmpe bekræftelse i at gå i byen og score for mig. Men næste morgen er jeg også helt klar på at tage mit tøj og gå hvis det ikk er i min lejlighed.
    Mange gange håber jeg på at stå op og smutte inden han vågner.

    ''Jeg fik hvad jeg kom for, jeg smutter. flot hat forresten.. hej''
    Om det så er et bootycall eller en scoring fra byen.

    Det føles godt når jeg kan sige jeg ikke har betalt en bytur de sidste syv måneder. Og når jeg kan sidde og kigge på en fyr der skåler til mig, og så lave dådyr øjne og rykke på skuldrene fordi jeg ikke har noget at drikke, hvor han og hans 3 venner ved samme bord rejser sig for at hente noget til mig, så giver det mig en følelse af seksuel magt og overskud. Når jeg kan ''vælge og vrage'' er det mig der styrer og det føles godt.

    Sex handler i bund og grund om image og magt i min verden. Hvem scorer hvem? Og jeg er nok en ''slut'' men hold nu kæft jeg nyder det.. og så fuck hvad andre kalder mig og siger om mig.

    Mit behov bliver stillet og jeg knalder jo ikke hvem som helst, kun dem JEG har lyst til (igen magt følelsen).

    Jeg gider slet ikke at finde en kæreste mere. Når sex ikke er så spændende mere og jeg ikke føler jeg har brug for ''en ring på min finger'' så er det vel heller ikke nødvendigt. En kæreste ville for mig bare være et ekstra hensyn at tage, og det gider jeg sådan set ikke.

    SvarSlet
  2. Forstår bestemt godt hvad du skriver! :)
    Det er klart at de følelser det giver at tage i byen og score en er værd at tage med. Jeg synes helt klart at det kan være med til at styrke ens selvtillid og selfølelse. Og ja samtidigt giver det også en følelse af magt. Man vælger selv. Ved ikk om jeg helt tror på hvad du skriver når du siger at du ikke vil have en kæreste. Jeg tror at vi alle biologisk set er født med en drift der gør at vi ønsker andres nærvær. Sex med følelser. Selvfølgelig kan man godt have perioder i sit liv hvor man selv vælger ikke at have en kæreste af flere årsager. Man har ikke tid. Man vil bestemme selv. osv osv. Og jeg tror så at man i disse perioder med fordel kunne flirte og score i byen - for at få en følelse der minder om det en kæreste kan give en.

    SvarSlet
  3. "Desuden tør man nok os kræve helt andre ting af vedkommende, end hvis det er kæresten."
    Det kommer helt sikkert an på hvem man er som person. Har selv været single i flere år nu, og er ikke selv til det der med at finde et hurtigt knald i byen. Det er sket et par få gange, men hvis jeg skal være ærlig, så vil jeg hellere selv ordne det hvis jeg får lysten.
    Og så i forhold til at eksperimentere ville jeg nu hellere gøre det med en jeg var i et forhold med, så man er 100% tryg ved personen.. Men, det er nok smag og behag ;)

    SvarSlet
  4. Tror det er smag og behag som du selv siger - og afhænger af situationen :)Altså hvis man har et super forhold hvor man tør vise hele "sig selv" overfor sin partner - så tror jeg bestemt at det er lettest at prøve - og kræve ting af vedkommende. Men tror bare der er mange der ikke hviler i sig selv - ihvertfald ikke nok til at de tør dele alting med deres partner. Og i sådanne tlfælde ville jeg tro (taler ikke af erfaring her) at det er lettest at slå sig løs med en man ikke kender ;)

    SvarSlet
  5. Tja.. Jeg syntes nu det er lidt svært at forholde sig til, når man heller ikke selv taler at erfaring. :b Men jeg vil nu stadig mene det giver mere mening at kunne udtrykke hvad man har lyst til, overfor sin partner end en totalt stranger.. Et forhold bunder forhåbeligt i tillid, så det burde (i min verden) da være det mest naturlige sted at slå sig løs ;)

    SvarSlet