Her tænker jeg ikke fysisk, men mere mentalt og kulturelt?
I dag snakker man meget om de 2 generationer: //Generation X// & //Generation Y//
som hver især kendetegner nogle kulturelle/samfundsmæssige perioder.
Generation X er ofte beskrevet som kyniske og utilfredse. De er født i 60´erne og har haft store problemer med at få alting til at hænge sammen. De vil gerne bruge meget tid på familien og vennerne, men synes ikke rigtigt at de kan finde timer nok i døgnet til det - når de samtidigt gerne vil realisere sig selv. Derfor ser vi idag generation X "købe" sig til sine børns kærlighed, når de nu ikke kan finde tiden til at fortjene den igennem nærvær.
Generation X forsøgte/forsøger at finde og definere nogle enkle værdier i livet - i et overfladisk samfund fyldt med informationsstrømme.
Generation Y deriomod er født i 70´erne og 80´erne. De er opvokset i en tid med højkonjunktur hvor alt har været muligt. Og derfor er de (mig selv inkluderet) også blevet opdraget i den ånd.
Og ikke nok med at det meste har været økonomisk muligt for os - så har vi også været meget eftertragtede, da vi er en forholdsvis lille generation i forhold til tidligere generationer. Det betyder at vi har kunnet vælge og vrage i vores valg af arbejdsgiver. Generation Y er os kendt som Generation-why. Fordi det ikke længere bare er nok at have et arbejde - nu skal det også give mening. Vi ønsker at få en forklaring på, hvorfor vi skal gøre som vi bliver bedt om. Vi vil have en mening med opgaverne- ellers er det ligegyldigt.
Vi er vant til altid at være "online" og mobile - og har derfor et stort netværk som vi hele tiden benytter os af.
Vores privatliv og arbejdsliv smelter sammen til ét - det kan godt være at vi lige skal træne eller spille tennis fra 11-13, men tilgengæld løser vi da bare arbejdsopgaven derhjemme fra 20-22.
Tid er ikke så vigtigt for os - for vores arbejde er ikke bare et arbejde, det er også en hobby.
Man kan også kalde os for primadonna generationen -
- Selvpromoverende
- Selviscenesættende
- Egoistiske
- Rastløse
- Forkælede
- Bekræftelssøgende
Men har vi så også det? Altså styr på sagerne.
Et stort minus ved vores generation er at vi også er hykleriske. Og hvad mener jeg så med det?
Jov altså:
Hykleri er at foregive at have en særlig tro, holdning, værdisæt, følelse, kvalitet eller standard, som man rent faktisk ikke har.
Hykleri er i denne forstand udtryk for ens frygt for konsekvenserne af at udtrykke sin sande holdning etc
Og det er lige præcis det jeg mener..
Vi (Red. generation Y) har store problemer med at finde os selv. Det moderne veldfærdssamfund har skabt et solidt servicefundament under vores tilværelse, som giver os mulighed for at realisere os selv. Den deraf stigende individualisme vi får gør os samtidigt mere sårbare. Når vi render rundt og prøver på at selvrealisere os selv - så er det med tanke på lighed. Altså vi mener at alle har lige muligheder idag. Alle kan tage hvilken uddannelse de vil. Vi kan alle rejse hvorhen vi vil. Men det skaber store konflikter for det enkelte individ, da virkeligheden jo faktisk ikke er sådan. Vi kan ikke alle blive stjerne for en aften.
Ideen om at vi alle kan blive til hvad vi vil - lægger et kæmpe pres på den enkelte. Hvor tit hører man ikke om studerende der ikke er tilfredse når de kommer ud fra eksaminationslokalet med en "skaldet" 10´er? Inklusiv mig selv?
Hvor ofte har i ikke hørt om studerende der knap nok har tid til familien og vennerne fordi de bruger alt deres tid på at læse på universitetet foreksempel?
Samtidigt så giver ideen om at alle kan "skabe deres eget liv" også problemer i forhold til at finde sin egen identitet.
Identitet er ikke kun en personlig sag idag - men påvirkes i stor grad udefra. Vores forståelse af hvem vi er afhænger også af hvordan omverdenen opfatter os, og behandler os.
Det er derfor mange af os er Shopaholic´s. En af måderne vi opbygger og udtrykker vores identitet overfor omverdenen er nemlig igennem elementer som: hvad vi spiser, hvad vi drikker og det tøj vi går i.
Fx så er synet fra omverdenen helt forskelligt på manden der kommer hjem fra arbejde på knallert og åbner en øl til aftensmaden - og så på ham der løber hjem fra arbejde og drikker et glas halvdyrt amarone til sin mad. Vi køber os så at sige til en form for identitet. Men man kan ikke købe sig til alting.
Man kan os tale om Formbarhed - vi har idag den forestilling at alt kan formes efter eget ønske.
Både kroppen, karrieren og vores materielle status.
Vi tror simpelthen at vi selv er 100% instruktør for vores eget liv - men igen er virkeligheden en anden. Det er ikke altid muligt at leve op til alles forventninger, eller ens egne. Og derfor føler mange sig utilstrækkelige.
- Og netop derfor er der mange der gør skade på sig selv idag. Om det er med steroider, barberblade eller farlige slankepiller er faktisk underordnet. Jeg siger ikke at alle der gør skade på sig selv gør det fordi de føler sig utilstrækkelige - men mange gør. Og det værste ved det hele er netop at fordi vi lever i et samfund i dag hvor man kan blive alt og realisere sig selv, så er der ikke plads til at være ked af det, og have det dårligt med sig selv - derfor tror jeg også at mange vælger at skære i sig selv foreksempel. De føler så meget indre smerte - men tør ikke komme ud med det af frygt for omverdenens reaktion og den eneste måde de kan overleve på er ved at prøve at ændre den psykiske smerte til en fysisk.
Mange er af den opfattelse at folk gør skade på sig selv, for at få opmærksomhed og råbe om hjælp. Det er der givetvis også mange der gør- men jeg tror át ligeså mange gør det for at prøve at komme af med lidt af smerten.
Men hvor er vores generation så på vej hen?
Jeg tror faktisk at det går i den rigtige retning - at skålen tipper.
Mon ikke vi pludselig blir trætte af hele tiden at prøve at blive det vi ikke er? Mon ikke vi blir trætte af at prøve at gøre alle andre end os selv tilfredse?
Mon ikke vi en dag bliver ligeglade med hvad andre tænker om os?
Det kan man da kun håbe på.
- den dag min blog pludseligt ikke eksistere mere jeg har índset det.
Indset at det er ligegyldigt hvad andre tænker.
Hvornår kommer dagen for dig?
Det er lidt det samme med facebook, twitter og denne blog her. Vi deler vores liv med hele verdenen - men kun de ting vi har lyst til at dele. Kun de gode billeder, og de kommentarer vi vil have respons på. At skrive en blog handler jo foreksempel ikke om at indvie andre i ens liv. Det handler i bund og grund om at indvie andre i det liv man gerne vil vise man lever.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar