Siden sidst er der så også sket det at jeg har sagt op ved brandvæsenet.. Ikke en sjov fornemmelse, men jeg kan simpelthen tjene mange flere penge ude på kollektiv centret. Og penge har jeg kraftigt brug for! Jordomrejse, studie i Kbh osv tære kraftigt på økonomien. Og man tjener bare næsten ingen penge som brandmand.. Det er et job hvor arbejdet bærer lønnen i sig selv - og det gør det også.. Derfor er det os mega irriterende at det har været en nødvendighed at sige op.. Har haft nogle af de bedste stunder med gutterne dernede, og tak for det.
Det værste ved at skulle flytte til København er at jeg ved at med det samme jeg bor derovre, så vil jeg savne Herning vildt meget. Vennerne, kollegaerne og allesammen.
Men har virkelig os brug for at der sker noget nyt.
Har brug for luftforandring.
Siden mig og eks kæresten gik fra hinanden sidste år har det bare ikke været det samme.
Føler mig lidt som en fisk på land.
Den eneste grund til at jeg overhovedet endte i Herning var jo Pga. hende.
Tror seriøst at jeg har en 25 års- krise.. Alting hænger mig bare langt ud af halsen. Gider ingen ting.
Løber ikke engang mere. Eller træner. Laver ikke andet end at gå i skole, arbejde og så ellers bare fede den. Orker ikke engang at rydde op i min lejlighed - selvom det nok er jævnt meget tiltrængt..!
Savner HF.. Savner da jeg var ansat ved Karup Møbler og hang ud med vennerne derfra.
Savner vores sædvanlige tur på Potten i Skive hver anden weekend, hvor vi vel nok nærmest brændte det meste af vores løn af på øl, vin, whisky og special øl.
Det er et af mine helt store svagheder. Ja nok den største hvis jeg selv skal sige det. Jeg er så fucking god til ikke at nyde øjeblikket - og så bagefter savne det. Sådan er det med alting.. Mens jeg står i det så synes jeg at jeg har det "okay" - men først bagefter ser jeg hvor godt jeg egentligt havde det..
Før i tiden var jeg vel det man kalder metroseksuel - jeg gjorde meget ud af hvordan jeg så ud. Ikke at jeg gik i jakkesæt og skjorte konstant, men jeg tænkte alligevel meget over mit udseende. Kunne snildt bruge ligeså lang tid som flere af mine tidligere kærester på badeværelset. Tjekke om håret sad rigtigt, at der ingen bumser var etc etc.. Men det er sku os forsvundet.. Orker ikke at rende rundt og se pæn ud - bare for at se pæn ud. Er sådan set blevet ligeglad med hvad min omgangskreds synes..
Så ja ved ikke hvad fanden det er der sker med mig - kan da kun håbe på at det er en eller anden 25 års- krise. For hvis det ikke bare er en krise - men mig der seriøst er blevet sådan her, så er jeg sku ilde redt..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar