Ansigter vi helst vil glemme.

Jeg er ved at vœre så trœt af den danske mentalitet.

Alligevel har jeg meget svœrt ved at sœtte ord på hvad det lige prœcist er som giver mig en kvalmende fornemmelse i kroppen og en trykken i brystet.

Danmark, Europa, USA - ja meget af verden lider åbenbart af den samme sygdom. Finanskrisen.

Omend symptomerne ikke helt er de samme.. 

Jeg må vœre œrlig og indrømme at jeg kun indirekte har set finanskrisen. Har selv rejst jorden rundt, haft fast arbejde og ikke de store bekymringer når det kommer til de forskellige besparelser der som et skybrud er vœltet ind over landet.

Når det kommer til stykket så har min største bekymring vel egentligt vœret om min lokale købmand stadig var 'in business' når jeg 

skulle ned og handle ind.

I Danmark har vi altid bestrœbt os på - og vœret stolte af at kunne skabe at samfund så lige som overhovedet muligt.

De rige skal betale mere i skat end de lavere stillede, enlige mødre på SU har vœret berettiget til flere midler end den almindelige studerende og de handicappede har haft de samme rettigheder som os andre.

Men ved i hvad? Vi danskere er et utroligt folkefœrd - set med mine øjne. Vi er åbenbart verdens lykkeligste land :D SÅ fedt!

NEJ… Og atter nej.. Vi er verdens mest hykleriske folk! Vi har igennem tiden fået bildt os selv ind at vi er så fantastiske. 

Men det handler ikke om hvad man siger, hvad man fortœller verden at man vil eller hvad man bilder sig selv ind - det handler om hvad man gør og hvordan man reagere. 

I mit hoved så burde denne finanskrise skabe et nationalfœlleskab - ja tilføj da også bare en lille slagsang for at skabe en stemning. Men hvad har finanskrisen istedet gjort?

Den har vist vores sande jeg. 

I Danmark strœber vi ikke efter lighed - ihvertfald kun når det går os godt..

Hvilke områder er det der mœrker besparelserne i det danske samfund nu?

Jeg har som sagt intet mœrket. Har sågar haft det økonomiske overskud til at barbere hele mit forbrugslån ned til 0,-. 

Men hvor har det så ramt? Nu har jeg ikke den store interesse i politik mere og kan derfor ikke vise det brede billede - men ét sted kan jeg dog med garanti sige det har ramt. 

De handicappede.

Vœlger at tage mit udgangspunkt i Bytoften Bo- og Aktivitetscenter. 

Et bosted for handicappede i Tjørring, Herning.

Bytoften er igennem de sidste halvandet år, blevet tvunget til at skulle spare 28% - hvilket i praksis har betydet flere afskedigede ledere og en betydelig tilbagegang i antallet af ansatte assistenter, hjœlpere og afløsere.

Men i praksis betyder det faktisk meget meget mere.. 

Da jeg tilbage i 2010 blev ansat på Bytoften elskede jeg alle facetter af arbejdet!

Beboerne, kollegaerne og måden alting blev kørt på. 

Det var uden tvivl den bedste arbejdsplads jeg nogensinde havde arbejdet på.

Alle havde et mentalt og et fysisk overskud der kom beboerne og mig selv til gode. 

Luften var ren, solen skinnede lidt mere og vores beboere havde et liv. 

Noget de bestemt ikke har mere.

Har i diverse aviser og tv programmer kunne høre om hvor frygtelig det vil blive når de (foreløbigt) sidste besparelser rammer til september, 2012. 

Det er en holdning jeg har meget svœrt ved at forholde mig til.

For hvordan er det lige at det kan blive vœrre??

I forvejen er hele Bytoften blevet forvandlet til en kœmpe respirator - hvor det kun er de basale fornødenheder der bliver opfyldt for vores beboere.

Som situationen er nu snakker vi 2 bade ugentligt pr. beboer. 

Da mange af beboerne ikke har fået bevilget ledsager timer af deres respektive kommuner kommer tandlœgerne ud til Bytoften da vi ikke har personale til at fragte dem ind i byen. Der er ingen tøj indkøb. Biografture, koncerter, café besøg eller lignende ting.

De fleste beboere kommer slet ikke udenfor i løbet af ugen - medmindre solen skinner så de kan sidde på terrassen.

Vi går ikke op i lighed i Danmark - vi går op i at den gennemsnitlige dansker har det godt.. 

Jeg fristes til at skrive at de handicappede lever et liv bag tremmer - men selv de indsatte i de danske fœngsler har flere rettigheder og flere muligheder for at mœrke vinden i håret og solen i ansigtet, end de handicappede har..

Så nœste gang du brokker dig over at du kun har fået 2 kroner mere i lønforhøjelse, nœste gang bilen strejker eller nœste gang der kun kommer koldt vand ud af bruseren - så gå ud på gaden.

Kig op på himlen og mœrk verden.

Indsnus livet - og vœr glad for dit liv som det er. 

Der er mange andre der aldrig ser sollyset - andet end gennem ruden i en betonbygning.

Ansigter vi helst vil glemme - Historien om en anderledes verden.

Foto Mathias Foley

Through my eyes bringer i dag en sjœlden - men langtfra unik fortœlling fra et barn af en misbruger. 

I tre uger levede han på gaden og han tilbragte flere år i forskellige misbrugsmiljøer.

Dette er historien om hvordan uheldige omstœndigheder og miljø kan påvirke et enkelt menneskes liv.

Fortœlleren har valgt at fremstå anonym, da han ikke ønsker at œndre andre folks syn på ham og fordi hans familie ikke kender hele hans historie.

Jeg er en ung mand i midten af 20'erne. Jeg har vœret hjemløs én gang i mit liv for ca. 2 år siden. 

Jeg boede på gaden i tre uger - men har faktisk følt mig hjemløs i de sidste 10 år. 

Dette er min fortœlling om hvordan mit liv er forløbet indtil videre.

Opvœksten.

Min opvœkst var hårdere end så mange andres. Det vil jeg ikke lœgge skjul på. 

Vi var en lille børneflok på tre børn hvoraf jeg var den œldste. Min lille søster som den mellemste og min lillebror som den mindste. 

Jeg har altid fået det meste af opmœrksomheden derhjemme, måske fordi jeg som lille baby var ved at dø flere gange pga. nogle ukendte bakterier jeg fik ind i kroppen. 

Alle mennesker har en eller anden 'placering i flokken' - min var at jeg var ham der havde overlevet på trods af megen sygdom.

Udover at have overlevet sygdom i mere eller mindre 8 år skulle jeg samtidigt slåsse med at overleve livet.

Mine søskende og jeg blev født ind i en verden af nikotin, alkohol, stoffer og vold og måtte derfor tit klare os selv.

Jeg blev hurtigt den pligtopfyldende der altid hjalp til i huset med rengøringen. 

Jeg var ikke mere end 6 år gammel da jeg passede min lillesøster alene for første gang, indtil min mor og stedfar kom hjem nœste morgen.

Vores mor arbejdede on and off - og når hun havde et arbejde så skulle hun altid møde før jeg tog i skole og før mine søskende skulle i dagpleje. Derfor stod jeg tit med den post.

Jeg brugte meget af min barndom på at skifte bleer, vaske op, gøre rent og passe mine søskende. 

Jeg beklager mig ikke over disse ting. De har vœret vigtige og de har lœrt mig at kunne klare mig selv, men én ting er gået op for mig i dag. Jeg mangler en desideret barndom med leg, ingen bekymringer og flere venner. 

Og én ting der er gået igen op til i dag er mit krav om opmœrksomhed. 

Et krav der gør at jeg altid vil gøre det så godt for alle andre, som jeg kan, også selvom jeg skal løbe dobbelt så stœrkt som alle andre. 

Vores barndomsår var i høj grad prœget af vores forœldres misbrug og omgangskreds. 

Alt vi kendte til var alkohol, vores forœldres venners stofmisbrug, at vœre alene i et par dage hvor vi skulle passe os selv og så alle de vœrtshuse vi blev slœbt rundt på.

Teenageårene.

Jeg havde ingen venner som barn. Kun min søster som jeg følte mig forpligtet og ansvarsfuld overfor. 

Og jeg nåede reelt set ikke at have nogle venner i folkeskolen - udover ganske få. 

Det blev selvfølgelig kun besvœret af at jeg hele tiden skulle skifte skole fordi min mor flyttede. 

Så istedet endte jeg altid ud som det foretrukne mobbeoffer. 

Udenfor skolen fik jeg tilgengœld en håndfuld venner - hvorfor jeg blev accepteret der, det ved jeg ikke helt prœcist, men det hœnger nok sammen med at de alle kom med en rygsœk der var ligeså fyldt som min. 

Det gjorde os samtidigt ikke til det bedste slœng i byen. 

Vi udøvede hœrvœrk, slåssede med alle dem vi kunne komme til og solgte en smule stoffer. 

Guds rareste børn var vi bestemt ikke. Vi fulgte ikke reglerne og hadede autoriteter. 

Men vi fik opmœrksomhed. Og det var det vi søgte. 

At forlade folkeskolen var for mig som at komme i paradis. 

Jeg slap for de daglige mobberier der blev fuldstœndigt ignoreret af lœrere og forœldre. 

Dog stod jeg nu med en fremtid jeg ikke vidste hvor lå.

I de efterfølgende 2 år gik det fuldstœndigt ned ad bakke for alle mine venner. 

Flere af dem blev fœngslet for butiksrøverier, narkotikahandel og salg af steroider. 

Samtidigt døde 2 af dem i et trafikuheld og ved at sniffe lightergas. 

Ovenstående ting kunne jeg ligeså godt selv vœre blevet fœngslet for. 

I løbet af de forgående 3 år havde jeg selv gjort mig skyldig i salg af steroider og forbudte slankepiller, butikstyveri og vold. Ting jeg dog indtil videre havde formået at holde skjult for de offentlige myndigheder. 

Men som det ofte sker når man bevœger sig i disse miljøer så blev jeg også selv en misbruger.

Af lige netop slankepiller og steroider. 

Jeg bevœgede mig lœngere og lœngere ud til jeg ikke kunne bunde mere.

I disse år fortalte min søster mig at hun som barn også var blevet seksuelt misbrugt som jeg selv var blevet det - det var det der œndrede verden for mig. 

Nu skulle der simpelthen ske noget. 

Min søster bevœgede sig på grœnsen til selvmord, slugte piller, tog stoffer og skar i sig selv. 

Jeg rykkede mig fri fra flokken af venner og startede på en uddannelse. 

En uddannelse jeg gennemførte med stor bravour. 

En bravour der nok igen kan tilskrives min higer efter opmœrksomhed - hvis jeg var den bedste ville man lœgge mœrke til mig. 

Den ene uddannelse affødte den anden og jeg var godt kørende. 

Økonomien havde jeg ikke styr på men jeg havde altid et fast arbejde og havde efterhånden også fået mig en ny vennekreds.

Tiden gik ligeså stille og jeg begyndte at kede mig i min hverdag. Jeg besluttede mig for at håndvœrker faget alligevel ikke var noget for mig og valgte istedet at starte på en HF. 

I mellemtiden mødte jeg dog en pige der boede i en anden by - 60 kilometer vœk, og det kunne selvfølgelig ikke gå. Impulsiv som jeg var rykkede jeg teltpœlene på og flyttede ned til hende og startede istedet for på HF der. 

Det holdte kun et lille år og så var den gal. I bund og grund ville vi nok aldrig kunne have levet sammen resten af vores liv, men det var mig der endte med at dødsdømme vores fremtid sammen. 

På davœrende tidspunkt var min hverdag prœget af at jeg havde fået af vide at min mor led af en kronisk sygdom, der i sidste ende ville slå hende ihjel. 

Det og mange andre ting gjorde at jeg prøvede at finde trøst hvor jeg kunne.

Det endte med at jeg var hende utro og så var den ligesom lukket der. Forståeligt nok. 

Min verden styrtede i gruset og alt vœltede om ørene på mig. 

Min forhenvœrende kœreste begyndte at skœre i sig selv og endte op på lykkepiller. 

Jeg havde pludseligt intet sted at bo og fandt mig selv stående på gaden i december 2009. 

Jeg kunne i sidste instans godt vœre flyttet ind hos min mor eller min far - min min stolthed var for stor. Samtidigt så ville jeg straffe mig selv. Jeg skulle ikke bare valse ind og bo et nyt sted, nu jeg havde gjort så megen skade på min tidligere kœreste. 

Jeg levede på gaden i 3 uger. Jeg kommer aldrig til at glemme det. 

Folk der sover under broer, på bœnke, i parken. 

Det eneste det handlede om var at finde mad til resten af dagen. 

Dog formåede jeg at fortsœtte på HF - ikke at jeg husker meget fra de uger. 

Det hele var som at vœre i en tilstand af evig tåge og dis. Jeg kom ikke rigtigt i bad eller blev barberet. Nogle dage fik jeg slet ingenting at spise og de fleste aftener og nœtter blev brugt på at vandre rundt på øde landeveje hvor det eneste der fyldte var mørket og stjernerne.

Her følte jeg mig virkelig ensom og alene i verden.

Til sidst kunne jeg ikke klare mere. Presset blev for stort. Efter uger uden ordentligt mad eller søvn og hvor jeg frøs konstant flyttede jeg ind til min far. 

Senere fandt jeg en lejlighed og gennemførte HF - igen med bravour.

Jeg ville tilbage til livet.

I dag.

I dag bor jeg i egen bolig og har et fast arbejde.

Jeg har vœret på en stor rejse rundt i verden og planlœgger allerede den nœste. 

Synes stadig ikke at livet er nemt. Min barndom og åndsvage valg prœger mig stadigt og jeg forsøger stadig at få opmœrksomhed konstant. 

Men tågen er lettet og jeg er fuldt fokuseret på min fremtid.

(Se)x-faktor. Volume 3.0 My footprints -

Har du spredt din kœrlighed til verden i dag?

Nej, tœnker ikke på dine positive tanker, ej heller da du hjalp en œldre dame over vejen.!

Tœnker på den fysiske situation hvor du ligger sveddryppende, rød i hovedet med et åndedrœt der gallopere og et hjerte der banker som var det for sidste gang.

Her er naturligvis tale om sex.

"Det er muligt, at der er ting her i livet, der er bedre end sex, og der er helt sikkert mange ting, der er værre, men intet menneske på jorden har nogensinde fundet noget magen til."

Citat W.C. Fields

Sex er jo en fantastisk ting kan de fleste vist blive enige om. 

Men hvad er sex egentligt for en størrelse idag? 

Efter at have knaldet mig igennem de sidste 26 år (dog minus en lille barndom) 

synes jeg egentligt at have en del at kunne snakke med om.

Og efter flere dybdegående samtaler (med mig selv) 

er jeg kommet frem til en del ting, jeg i mit ego-univers selvfølgelig synes i allesammen burde vide.

Der er ingen facitliste, blot en masse tanker.

Efter et tœt samarbejde med Hr. Sigmund Freud er vi nået frem til denne konklusion:

-Den eneste unaturlige seksualadfærd er ingen seksualadfærd. 

Og hvad er det at 'vœre seksuel' egentligt?

Hvis du giver en veninde et kram, eller bare generelt er meget udadvendt kropsligt overfor det modsatte køn, er det så at vœre seksuel? Eller er det bare en måde at vise hengivenhed, glœde og almindelig kœrlighed overfor et andet menneske?

Og er sex lig med kœrlighed?

Alle er idag seksuelle, på den ene eller den anden måde. 

-Med andre, eller med sig selv.

Men er vi nu også det?

For hvad er sex egentligt?? 

Vi er helt klart seksuelle med os selv - men har vi egentligt nogensinde haft sex med andre hvis vi tœnker ordentligt efter?

For dem som stadig ikke er helt med, kommer her et lille eksempel.

For flere år siden mødte jeg en kvinde som jeg følte mig tiltrukket af. Tiltrœkningen var gensidigt og efter lidt dates krydret med lidt flirten frem og tilbage, oprandt den store dag hvor vi skulle have sex for første gang.

Forventningerne var selvfølgelig skruet i vejret, men til min overraskelse var det slet ikke fantastisk sex som jeg havde regnet med.! 

Af uklare årsager tœndte hun mig simpelthen ikke så meget som jeg faktisk troede at hun gjorde. 

Elektriciteten, spœndingerne og gløden manglede simpelthen,

Det var mildest talt en flad fornemmelse.!..

Et halvt år senere støder jeg ind i en kammerat som fortœller at han bare har fundet 'the one and only'.

Han var total høj og fortœller hvordan han og den nye kvinde i hans liv fornyligt havde sex for første gang. 

En oplevelse som han beskriver med ord som ekstatisk, fantastisk, sensuelt og frœkt. 

Han havde aldrig haft bedre eller mere nœrvœrende sex med nogen i hele sit liv. 

Det her var kvinden i hans liv var han overbevist om.

Efter et stykke tid går det op for mig at kvinden han taler om var hende jeg for et halvt år siden havde haft sex med.. 

Noget jeg havde oplevet som en kedelig affœre.!

Og det er jo pisse interessant!

Det var samme kvinde, samme krop, samme kønsdele, vœremåde, stemme og personlighed..

Men vi 2 forskellige mœnd havde haft vidt forskellige oplevelser af hvordan det at have sex med hende var.

Men hvorfor er der så stor en forskel på vores oplevelser af at have sex med den samme kvinde??

Og netop her kommer min pointe til sin ret.

Ingen har nogensinde prøvet at have sex med andre end sig selv. Det eneste vi oplever når vi har sex er vores egen tankegang og inderste meninger. 

Og netop vores tankegang er med til at definere hvordan vi oplever sex - ikke vedkommende vi er sammen med. 

Sex er 'kun' 2 kroppe der gnider sig op ad hinanden, presser sig mod hinanden, sveder, blodet ruller i årene, kønsdele svulmer op, pikken glider ind og ud af skeden, muskler trœkker sig sammen. 

Sex kunne ligeså godt vœre en uskyldig omgang strœkøvelser, en dans, en svømmetur i havet eller bare det at trœkke vejret. 

Derfor havde min kammerat og jeg så vidt forskellige oplevelser af sex. 

Det er tankegangen bag der afgør hvordan du oplever sex. 

Dine tanker og overbevisninger om hvordan sex skal vœre - og hvis sex lever op til netop disse overbevisninger om hvad du synes der er ophidsende og frœkt, så er det godt sex.

Hvis vedkommende siger og gør de ting som lige netop du mener er ophidsende - så oplever du det som ophidsende og skønt. 

Hvis ikke - ja så blir det lidt fladt.  

"At knalde er at leve"

Det vildeste ville simpelthen vœre at have sex uden nogen som helst forventninger, bagved liggende tanker eller overbevisninger. 

Dette er selvfølgelig lettere sagt end gjort - det krœver at vi forviser vores tanker, alt vi har opfanget igennem hele livet som har vœret med til at skabe vores forventninger, og lever totalt i nuet. 

Det krœver at vi er 100% opmœrksom på virkeligheden, som den rent faktisk udfolder sig 

LIGE NU.

Praktisktalt umuligt.

 Nœste gang en af mine venner spørger mig om hvordan det var at have sex, vil jeg svare helt œrligt og med et stort smil på lœberne: "Det ved jeg ikke!"

Denne tese, at ingen nogensinde har prøvet at have sex med et andet menneske, fordi det eneste vi oplever er vores egen tankegang, viser også at der ikke er forskel på at masturbere helt alene og på at have sex med et andet menneske. 

Fordi det eneste du oplever i begge tilfœlde er din egen tankegang! 

I nogle tilfœlde kan det simpelthen vœre mere ophidsende at masturbere end at have sex - fordi når man masturbere så lever ens fantasi i det mindste op til det man forventer.

Og er sex egentlig stadig forbeholdt 2 mennesker? Nu snakker jeg ikke om tre, fire eller femkanter 

(som vel egentligt også er helt iorden), nej snakker om sex imellem et par. 

En amerikansk sociolog, Eric Anderson, argumentere for at vi faktisk bør bolle udenom. 

Hans tese er at monogamiet, som vi kender det idag er drœbende for det enkelte parforhold. 

Specielt for mœnd.

Mœnd kan sagtens elske deres partner, men have sex med andre kvinder.

Hvor kvinder har en større tendens til at slœbe følelserne med sig. 

Det at mœnd lever i monogame forhold (og ikke er utro) er samtidigt en vis gøren vold på deres egen natur.

Mœnd er pr. instinkt sœdspredere - hvorimod kvinder pr instinkt skal finde 'den stœrke han' til at videreføre generne.  

Spørgsmålet som Anderson rejser er, om dette er rimeligt?

Med utroskabsprocenter for begge køn, på 50-70% og skilsmisse-procenter på 40-50% er det svœrt at hœvde at monogamiet er en speciel stor succes.!

Her handler det nok om hvad man føler er vigtigt.

Kan man sagtens have et åbent forhold, og dermed have sex med andre kvinder/mœnd - både for at 'prøve noget nyt' men også for at få et behov dœkket - uden kœrligheden spiller ind?

Altså elske et menneske højt - og samtidigt få dœkket et fysisk behov, uden følelserne spiller ind?

Sidespring:

Superhelte har altid facineret mig.

Min yndlings superhelt igennem alle tider er Supermand.!

Ikke fordi historien er god. Ikke fordi tegningerne er professionelle og filmen er great.

For let's face it - historian stinker, tegningerne kunne selv jeg have lavet bedre og filmen blev aldrig et hit.

Nej han er min yndlings superhelt fordi han ER supermand.! 

Bruce Wayne vågner hver dag op som Bruce Wayne. Han skal tage en dragt på for at blive Batman - hans alter ego.

Supermand vågner derimod op som supermand hver dag. Hans dragt er lavet af klœder der var i hans rumskib da han blev fundet på jorden som barn. Klœder hans mor og far havde givet ham.

Supermand's alter ego er derimod Clark Kent. 

Clark Kent er simpelthen Supermand's bedømmelse af hvordan menneskeracen er.

Hvad er dit alter ego?

Og hvem vågner du op som?

Dig selv, eller dit alter ego?

"Rigtigt brugt er livet langt nok." 

Et liv i det forkerte spor.

Hvad har alle unge piger og drenge tilfœlles?

Hvad har alle børn, unge og flere og flere voksne tilfœlles?

På tvœrs af landegrœnser, sprog, udseende og køn?

Alle har uden undtagelse spurgt sig selv, på et eller andet tidspunkt:

Hvad gør mig speciel?

Hvad er jeg sat på jorden for?

Hvad er meningen med mit liv?

Alt det er jeg sådan set ligeglad med. Der går lige en anelse bitter-blog i mig der - nok mest fordi jeg ikke aner noget som helst om disse ting selv.

Ej screw it.. 

Tror jeg fortsœtter bitter blog stilen i dag.

Ikke fordi jeg er sådan specielt bitter alligevel. Det har jeg ihvertfald ingen grund til at vœre.
Alting kører sådan set stille og roligt.

Og det er hvad min verden er. Stille og rolig. 

Sidder nu og har brugt endnu en af mine i-forvejen-for-mange-fridage, på absolut ingenting.
Og det er jo ikke sådan at jeg sidder og klynker over at jeg ingenting har at lave - har sådan set mange projekter jeg kunne gå igang med, venner at besøge og ting at spekulere på.

Og jaja, på papiret ser alting da også skønt ud. Har et dejligt og livsbekrœftende arbejde.
Har en skøn kœreste, lånet er barberet ned til et minimum og lejligheden er sådan set også cool nok.

Der går bare for lidt futurisme i alting. Tror seriøst ikke at jeg egner mig til et stille og roligt liv. Og igen hvem gør så det? 

Ja tilsyneladende alle mennesker jeg kender og hører om, pånœr nogle ganske få. 

Vi kunne kalde dem for 'de få rå'.

Men så igen ville et navn som 'Generation-hoppet-af-sporet' måske vœre en mere passende titel. 

Jeg har opdaget at jeg tilsyneladende elsker forvirring. Fart, farver, urbanisering, modernitet, krig, industri og storby, er alle ord der åbenbart beskriver mit liv når det er bedst.

Et liv i nødsporet er ikke sådan at kimse af.

Jeg har satme lavet meget lort igennem mit relative korte liv.. Det er nok de fœrreste ting jeg er stolt af, men alligevel dukker der da guldkorn op ind imellem. 

Jeg er normalt ikke fan af at sœtte ting i bokse.

Alligevel vœlger jeg at bevœge mig ind på (forholdsvis) usikker grund og går nu helt amok med de bokse der..

For vi går jo alle igennem forskellige faser her i livet.

Den uskyldige barndom.

Den vilde ungdom.

Og sidst men ikke mindst:

Året hvor den røde tråd starter.

Det er så meningen at vi allesammen (cirka), skal finde ud af hvem vi er igennem disse faser.
Finde ud af hvor vi står i livet, hvad vi vil, hvilken type mennesker vi vil omgåes og hvad vi vil med fremtiden.

Men hvad hvis du så bare har fucket det meste op? 

Nejnej du har selvfølgelig stadig alle muligheder i dag. Det benœgter jeg ikke. 

Men det burde sgu da vœre en menneskeret at hœnge bare en smule sammen mentalt?

Men heller ikke her kan jeg få min vilje..

Det kunne vœre totalt fedt hvis man kunne sige at man har vœret frontløberen i sit eget liv.
Ham der styrede showet i de retninger livet nu har taget, istedet for marionet-dukken styret af tilfœldigheder.  

Men så igen - ville ikke overlade roret til mig selv om skuden så var ved at synke på åbent hav.

Det kan irritere mig at alting er så materialiseret idag.. Alt afhœnger af madpakken du har med på job, bilen du kører i og pengene du ikke har. 

Og nu vi snakker penge.!. 

Hader penge.. Jojo jeg elsker da at have dem - men hvad fanden er det for en mental-dørstopper?? 

Nogen gange ville jeg virkelig ønske at jeg ikke havde nogen at få dårlig samvittighed overfor.
Ingen at savne. 

Havde det vœret tilfœldet havde jeg brœndt alle mine penge (okay okay, der er ikke flere end de kan vœre i askebœgeret) og lavet julehjerter af alle mine plastik kort. 

Havde rejst fra alting uden at se mig tilbage. Rejst verden rundt, arbejdet mig frem og levet af naturen. 

Ingen ville have forventninger til mig og intet samfund ville begrœnse mig.

Jeg ville sœtte mine egne footprints.

Men - back to reality. 

Det hele kan ikke smage af solskin.

Jeg har trådt på mange mennesker igennem mit liv. 

Jojo, mange gange har det da ikke vœret med vilje, men i nogle tilfœlde har det vœret sådan
"Kig på mig når jeg trœder på dig" tilfœlde. 

Alligevel har jeg formået - og formår stadig at få en kœreste. Måske er det fordi de ser nogle andre niveauer af mig. Problemet er bare at jeg ikke har andre niveauer.

Og ja, jeg har da œndret mig meget igennem livet frem til idag - men er stadig ligeså uafklaret og forvirret som jeg var som 13-årig. 

Burde jeg så istedet springe på en uddannelse som skuespiller? Hvis man er i stand til at narre det meste af verden er man vel også i stand til at udfylde en hovedrolle? 

Måske tilfœldighederne ville vœre bedre end mig til at vœlge den nœste uddannelse.. 

Bare smide en bunke med papirlapper hvor jeg har skrevet 10 forskellige, mere eller mindre ligegyldige uddannelser og så lukke øjnene og tage en.

Ja kan da sagtens lade vœre med at tage en uddannelse mere - men helt seriøst, hvad skal jeg så lave??

(Se)x-Faktor, Volume 2.0

Hvor svœrt Kan Det Vœre? 

Tilsyneladende overordentlig svœrt! For igen og igen går det galt. 

Igen og igen er der en der kvajer sig, et forhold der ikke fungere og en tøs der bliver sur.

Og hvorfor er det så lige at vi fyre bliver ved med at dumme os?

For let's face it - 80% af gangene er det jo os fyre der formår at ødelœgge alting. 

Hvad er det vi vil have? 

Hvad er det vi ikke forstår? 

Og hvad er det i kvinder vil have?

Ved i det overhovedet selv?

Nej vel - så lad mig hjœlpe jer.

Der er mange måder at definere forholdet imellem os mœnd og jer kvinder.

Flere tusinde måder faktisk. Siden tidernes morgen har the issue imellem venus og mars altid vœret det verden har drejet sig omkring.

The center of all problems and all solutions.

Kvinder vil have mange ting.! Og allerede her ryger kœden af..

Vi mœnd skal helst have store muskler. Hår på brystet er en smagssag og intelligens en bonus. 

Vi skal vœre galante, modige og ku beskytte. Samtidig skal vi kunne opfostre børn som havde vi selv født dem og vœre kreative og humoristiske.

Vi skal kunne finde ud af at 'søndags-hygge' med svigerfamilien men stadig vœre os selv. 

Omsorgsfulde, følelsesmœssige jeg-kan-grœde-til-en-film-mœnd, imens vi stadig skal kunne forsvare jer, bikse motoren i bilen og bygge trœhuset i haven.

Kan vi samtidigt vise at vi holder af dyr, lave mad og har en stor diller så har I jo fået pladen fuld.!

Men ryst lige posen her tøser.

Nej selvfølgelig kan i ikke få alting medmindre i slår en annonce op i den lokale avis hvor i søger Ernst/Peter og Kenneth - fyren de andre kalder for skizofren Lars.

Sådan fungere det bare ikke.

Men så har vi da noget at forholde os til. 

Heldigvis er vi mœnd slet ikke så dømmende eller krœvende i vores valg af partner.

(Tøse-ironi tilsœttes i de mœngder i behøver)

Tror faktisk at vi krœver mindre af jer kvinder end vice versa.

Dette skal selvfølgelig krydres med den fantastiske indsigt og dertil hørende subjektivitet jeg ser det med.

So maybe im wrong. Nobody knows? But everybody's talking about it.

Men hvis jeg har ret - hvorfor er vi så ikke så krœvende? Det er vi vel i vores fulde ret til at vœre??

Tror måske det hele gik galt da i kvinder fik stemmeret for første gang. 

Det gik muligvis først alvorlig galt senere i historien, men nu kan jeg da sœtte et årstal på. Win win.!

Nej du kan stille og roligt sœnke paraderne igen Conny.!

Jeg er ikke ude på at starte en ny version af klodernes kamp - denne her
gang kaldet kønnenes kamp, jeg har det faktisk helt fint med at i fik stemmeret. 

Meget få manchauvinistiske tanker herfra.

Men det var på dette tidspunkt at vi mœnd stille og roligt mistede vores position i hjemmet.

Der er da ikke en bjœlle i behøver os til mere. 

Jo jo, vi har da også lœrt at trylle en ret med pasta og ketchup frem, men synes måske vi ellers er røget noget ned på rangstigen.

Der er ufattelig mange teorier om os mœnd. 

Blondiner, en fast røv, store bryster, stram f… og so on.

Men helt œrligt - her klumper sovsen sgu lidt.. Vi fyre er sgu ikke mere interesserede i blondiner fremfor brunetter, rødhårede eller Hanne der har farvet det grønt. 

En fast røv og store bryster.. Hm det er klart at udseende betyder noget. Det er førstehånds indtrykket over dem alle - men heldigvis er vi ikke alle ens. Drop nu den der selvmedlidende "er mine bryster for små skat?" 

Nej er det simple svar.! 

Dine bryster er fine - men nu er det faktisk din røv jeg kigger efter, så ta at spørg mig om den istedet. 

Vi fyre går LANGTFRA ligeså meget op i jeres udseende som jer selv, jeres veninder, deres veninder og resten af byen hvor I bor tilsyneladende. 

Vi fatter 'hat und glasses' af hvilken slags tøj der passer sammen, jeres makeup har vi ikke styr på og vi ser kun sjœldent med det samme at i er blevet klippet igen..

Udstråling, hengivenhed og latter er ting vi meget hellere vil arbejde med. 

Jeg tager ikke mœndenes parti i det her spil. Vi mœnd elsker sgu jer kvinder. Jeg elsker kvinder. 

Ikke på den freaky 'jeg vil hore alle' måde. 

I er bare nogle fantastiske skabninger. 

Og nu når jeg sådan udpensler en masse forskelle der er imellem os - så skal man bare forstå at det ikke er fordomme kønnene imellem jeg taler om.

Man skal ikke lade sig begrœnse af vores forskelle. 

Hellere bruge det konstruktivt. 

Hvad kan vi ikke ende med at lœre af hinanden hvis vi vœlger at se positivt på tingene.

Ja vi mœnd virker til tider følelsesmœssigt amputeret. 

Og surprise! 

DET ER VI OGSÅ.

Men hallo.. I kan ikke klare at vi klynker når vi ligger i sengen med 40 i feber - hvordan ville det så ikke gå hvis alle vores følelser, indtryk af verden og samtalen fra middagspausen skulle vendes, drejes og diskuteres i smadder..?

Vi har aldrig rigtigt fundet vores plads i forholdet igen efter at I kvinder har krœvet mere og mere ligestilling. Vi siger ikke at i ikke har jeres fulde ret til dette - 

vi aner bare ikke hvordan vi skal arbejde med det. 

Mœnd og kvinder ER forskellige.

Så hvorfor prøve at œndre på det? 

Hvorfor arbejde imod dette faktum når man istedet kan arbejde med det?

What's the big deal about us men?

Vi mœnd er faktisk overraskende simple. 

Nej - i skal ikke bekymre jer om at vores venner ved alt om jer i sengen, skœnderiet vi havde eller om den skœve storetå.

Vi snakker sjœldent om de ting - og gør vi det endelig så er det hverken nuanceret, detaljeret eller grafisk udpenslet.

Vi interessere os for en masse forskellige emner som alligevel kan opsummeres ganske kort:

-Film

-Musik

-Biler

-Sport 

-Indsœt selv femte ting.

Og nej vi forventer ikke at i ved alting om ovenstående - vi ser faktisk helst at i ved mindre end os om disse emner.

Og nej i behøver heller ikke sidde og se fodbold med os - så lœnge vi istedet må invitere vennerne over for at se en kamp.

Vi har heller ikke den samme trang til at gå på cafe, i et shoppingcenter eller bare sidde og drikke en kop kaffe med gutterne. Jovist det kan da vœre hyggeligt, men er ikke et 'must' for os. 

Vi elsker at få ros og vi elsker at føle os intelligente.

Vi elsker humoristisk sans og vi elsker at udrette.!

Ja, vi mœnd er nogle drengerøve. Vi ved det godt selv og vi nyder det. 

Ja vi taler da om pik og patter - men langtfra så detaljeret og ofte som i kvinder gør det. 

Vi tœnker ofte og meget på sex. Og ja vi kan sagtens lokkes til at gøre ting for sex.

Vi har også drømme om fremtiden. Knapt så detaljeret som 'prinsen på den hvide hest' drømme, men alligevel..

Vi vil gerne vœre galante - det fungere bare ikke så godt som på film.

Jo vi kan sagtens vœre kreative, - vi kan bare ikke vœre det når vores venner ser på.

Ja - vi har højst sandsynligt haft sex med flere piger end vi har fortalt jer om.

Men det betyder ikke så meget for os. Det er fortid og vi lever i nuet. Derfor det vi sagde igår - ikke kan bruges om os idag.

Vi elsker at blive betragtet som 'manden'. Forsørgeren, krigeren, skafferen og jœgeren. Det gœlder alle uden undtagelse - biologisk betinget. 

Ja vi onanere selvom vi har en kœreste. 

Det er en 'guy-thing'. 

Vi er simple selvom i finder os så svœre at forstå til tider.

Hvergang i er i tvivl, så vœlg den letteste svar mulighed.

Hvis man ligesom jeg har et mere eller mindre agnotisk syn på verden kan man kun komme frem til en konklusion:

• Du er ikke speciel - anderledes og unik ja. Men ikke mere speciel end andre mennesker.
• Der er ikke en højere mening med din tilstedevœrelse her på jorden. Du er ikke andet end         konsekvensen af nogle biologiske og kemiske processer - tilsat en lille kœrlighedshistorie.
• Meningen med dit liv er at have det godt.

Hvad du har det godt med må du selv opdage.

=  Det kan da godt ske at vi har forskellige farver, forskellige køn og forskellige holdninger. 

Men nu er vi altså bare nu engang allesammen blevet sat på den samme planet - så lad os da finde ud af det sammen. 

Vi er alle mennesker.

(Se)x-Faktor. Volume 1.0

Sex er noget sjovt noget.. Det kan betyde utrolig meget, men også utrolig lidt.

Ligeså fantastisk som sex kan vœre ligeså dårligt, afskyeligt og knapt så mindesvœrdigt kan det vœre.

Sex kan foregå på 1001 forskellige måder og alle gør det (medmindre du er munk i Tibet, ikke er sœrlig gammel eller hedder biblioteks Johnny uden skuldre, med cola i årene og acne i hele krydderen).

Så ja sex er vel aktuelt.

Sex er pisse almindeligt og alle er med på den vœrste. 

- Well so to speak.

Sex sœlger - så hvis du vil stå forrest i køen må du reklamere for dem der står forrest i køen. Og dem der står forrest vil have sex. Ikke bare en snert 

- men masser af det og i alle afskygninger.

I et samfund hvor 1 ud af 4 under 25 år har haft en kønssygdom og hvor fortrydelsespillen er begyndt at fungere som et prœventionsmiddel frem for en 'last solution' må man sige at sex spiller en stor rolle i alt hvad vi foretager os. 

Sex er blevet (endnu) en måde hvorpå vi definere os selv som personer. Som individer.

Sex er blevet endnu en brik til vores efterhånden slidte spil - hvor vi alle håber at kunne råbe banko når pladen er fuld. 

Der er bare ingen vindere - og det er da skod (Indsœt selv brœksmiley).

Sex er hvad man gør det til.

Er du til engangsknald? Friends with benefits? Venter du til efter brylluppet eller holder du dig tilbage indtil du får en 'rigtig' kœreste?

De 2 sidstnœvnte kan ligeså godt opgive på forhånd. Sig mig er i slet ikke med på moden idag? 

Er i hoppet af sporet?

Eller vœlger i bare at 'gøre det selv'?

Hvilket jo også kan fungere vœldig godt (og det gør det også for størstedelen af alle mennesker. 

Ja piger -ALLE mennesker. I kan ikke skjule det. Det var kun i 50'erne det var forbeholdt os mœnd at blive blinde fordi vi sov med hœnderne under dynen/rykkede i trompeten eller hvad i nu vil kalde det).

Sex er ikke lœngere en privat sag som hører til inde bag hjemmets fire vœgge.

Sex er blevet for folket.

Hvordan har du knaldet dig igennem livet?

På kryds og tvœrs, frem og tilbage og nogen gange i numsen??

Og hvor mange har du knaldet indtil nu? Hvis du siger 5 så siger jeg du lyver.

Og what's the big deal??

Folk har ondt i røven (og ikke på grund af førnœvnte) over hvor mange du har knaldet med. 

Specielt hvis du modsat mig ikke er født med 2 hjerner. 

I piger knalder til højre og venstre - PRŒCIS som os fyre. 

I har bare et bagland af indebrœndte veninder der bare venter på deres 'one and only chance' 

for at bagtale jer, kalde jer 'sluts' for dermed at få lidt bedre samvittighed selv.

Facinerende.

Og en anelse skrœmmende.

Hvad handler livet om? Med ganske få ord?

Nej stop med at tœnke på at livet handler om at reproducere sig selv. At få børn.

Verden er i forvejen overbefolket og det går kun ned ad bakke mester.

Livet handler om at have det sjovt. 

At have det godt.

Og det er heldigvis ved at gå op for de fleste mennesker. 

Fuck om du har en million til at stå på bankkontoen til dine børn, børnebørn og din lille Chihuahua hund du så ømt har valgt at kalde Henning når du dør.

Hvis de ikke kan klare sig selv har du ikke opdraget dem ordentligt. 

Man har et standpunkt til man tager et nyt. 

Jeg maner ikke til oprør blandt landets par, ej heller vil jeg presse folk til at gøre noget de ikke har lyst til. Og det er ligeprœcis det jeg mener. Gør det DU har lyst til. 

Nej selvfølgelig skal du ikke vœre din kœreste utro eller give falske forhåbninger til alle byens fyre eller skanks. 

Som samfundet er indrettet i dag er det heller ikke nødvendigt. 

Der er altid en der som dig selv er klar til noget uforpligtende sex uden de store følelser. 

Min karakter og/eller holdninger skal ikke forståes som du sikkert opfatter det.

Nej selvfølgelig skal du ikke bare 'leve livet' uden forståelse, empati og en smule tanke på dine medmennesker.

Det jeg siger er bare at hvis du har lyst til at kvitte din uddannelse for en anden, jamen så gør det da for helvede. Hvis du er trœt af dit job - så find et nyt. 

Vil du ud at rejse så flyver der i massevis af fly hvert minut.

Og sidst men ikke mindst - vil du have sex så gå da ud og få det. 

"Hvor er min (se)x-faktor???"

Nej pigerne/fyrene kommer højst sandsynligt ikke rendende af sig selv.. 

Og er du en af de typer der går i forvaskede Jack&Jones t-shirts, slidte joggingbukser og stadig bor i din mor og fars kœlder - ja så har du nok brug for lidt hjœlp. 

Jeg har pisse mange issues og er bestemt ikke nogen Don Juan.

Dog vil jeg alligevel gøre et mere eller mindre ynkeligt forsøg på at hjœlpe ligeprœcis dig.

I bund og grund handler det nok mere om at jeg rider den store fede ego-bølge. 

Jeg vil have fan-aktivitet. 

Jeg vil tœnke 'out of the box' tanker. Hvem ved - måske jeg selv bliver klogere.

Anyway så vil jeg alligevel give dig en chance for at se mig latterliggøre mig selv på the World Wide Web.

Måske du bliver klogere i takt med at latteren over mine åndsvage indlœg breder sig.

Worst case scenario er altså at du får det sjovt.

Min blog er ikke en reklamesøjle og er åben for alle. 

At blogge er som vi kender det i dag mest til for envejs-kommunikationens skyld. (Jeg skriver, du lœser).

Men hvis ideen skal fungere som tiltœnkt bliver jeg nød til at tage et nyt standpunkt ;)

-Så del endelig bloggen med så mange som i har lyst til. 

-Tilmeld dig endelig bloggen via email eller som fast lœser i spalten til venstre.

-Og sidst men ikke mindst giv gerne respons i form af 'like/dislike' og kommentarer til indlœggene.

Der vil fra dags dato komme som minimum 1 kapitel i ugen omhandlende "Hvor svært Kan Det Være?"

Hvad det kommer til at omhandle er delvist op til jer.

Udgangspunktet bliver:

Hvor svært Kan Det Være? At finde 'manden'.

Hvor svært Kan Det Være? At finde 'kvinden'.

Hvor svært Kan Det Være? At få sex.

Hvor svært Kan Det Være? At lœre os mœnd at kende.

Hvor svært Kan Det Være? At lœse kvinders tanker.

Hvor svært Kan Det Være? At blive 'the one he/she will remember' i sengen.

I vilkårlig rœkkefølge.

Så "Welcome to the show".

Verdens dårligste indlœg

'Through my eyes' proudly presents 

Verdens dårligste blogindlœg

Hvad er verdens dårligste indlœg? 

Googlede det og fandt frem til diverse wannabe badboy sites der alle klynkede over hverdagens små problemer. 

I samme ombœring fandt jeg verdens mest bitre blog og verdens bedste blog.

Sidstnœvnte er da i det mindste noget man kan forholde sig til. 

Var det verdens bedste blog - nej det synes jeg bestemt ikke. 

Men i det mindste var det ikke en blog fyldt med selvmedlidende indlœg ej heller en blog fyldt med bitre udtalelser om alt der foregår i denne verden.

Men hey - who am I to judge?

Sidder endnu en mørk aften efter midnat med ikke andet at lave end at skrive et nyt ligegyldigt indlœg som 40 mennesker der kender mig på facebook kan lœse. Ydermere har jeg endda fået mig en besøgstœller blot for at påråbe mig retten til at blœre mig over besøgstallet - som dog intet er at sammenligne med så mange andre sites. 

Men alligevel.

Desperat som jeg er gennemgår jeg igen og igen nettet for at se om der er noget interessant at skrive om. Ja altså ikke noget som jeg nødvendigvis finder interessant, men noget der vil interessere 'The Public' - noget der vil trœkke lœsere til.

Jovist jeg kan da give mit besyv med i historier der omhandler Anders Breivik, Osama bin laden, 

Helle Thorning og jeg har da lœst en jumbobog eller 2. 

Men det er jo ikke interessant. Ingen gider lœse endnu et indlœg om hvor dårlig den nye statsminister er. Ingen gider lœse om de tusindvis af konspirationsteorier der kører om Osama og ingen gider bestemt lœse endnu et indlœg om hvor forfœrdelig Anders Breivik er..

Gentagelse på gentagelse. 

Alt i dag er efterhånden et copy/paste af et copy/paste. 

Det er svœrt at opfinde sig selv i en verden hvor alting i forvejen eksistere.

Jeg ser mig selv som lidt af en holic.

Workaholic, sexaholic, worldaholic og lifeaholic.

Når jeg ser mig selv i spejlet frembringer det mange ting. Jovist en smule stolthed. 

Lidt har man da brilieret. 

Men samtidig frembringer det en tvivl. 

En tvivl på mig selv. En tvivl på verden omkring mig og en tvivl på hvad fremtiden vil bringe. 

Mest fordi vi alle på papiret har lige muligheder idag. 

Men det er stadigvœk ikke alle der kan blive stjerne for en aften.

En selvmodsigelse der viser hvor splittet alting i virkeligheden er.

I teorien kan vi en masse ting idag - men når vi kommer til det praktiske så halter det.

Hvem af jer har realiseret sig selv?

Dig måske?

Nej nej vi er selvfølgelig stadigvœk unge og udødelige allesammen - men er der nogen af jer der er på vej i den rigtige retning?

I såfald hvem har i så spurgt om vej?

I dag kan man vœlge at vœre alle steder i verden.

Alligevel vœlger jeg dog at vœre der hvor jeg er. 

Nu er det slut med fiaskoerne. Jeg er uofficielt kongen af succes. Jeg har for eksempel formået at stramme kœden på min cykel (rettelse: min fars cykel) op så den ikke lœngere falder af. - 

Vejen ud af dårlig transport.

Jeg har også rengjort min lejlighed i alle kroge. Jeg blev forpustet og svedte, og eksperterne vurderer at min sexappeal peakede lige netop den time. Eller, de timer.. Jeg er pœnt langsom til at gøre rent. Langsom og grundig, ligesom når jeg udfolder mig sportsligt, udover at resultatet ofte er jammerligt når jeg dyrker sport. 

Måske jeg bare skulle skrive om sex. Sex er da noget man kan forholde sig til. Noget alle mennesker dyrker, på den ene eller den anden måde. Sex er tillokkende.

Sex har altid eksisteret og vil altid vœre interessant. Men så igen - 

det er rimelig kliche agtigt at skrive om et emne blot for at lokke lœsere til.

Hvad synes du jeg skulle skrive om?