torsdag den 26. november 2015

Det er blevet In at vœre In.

Dansken er verdens lykkeligste folk. Det siger i hvert fald flere målinger lavet over de sidste år.
Men er vi i virkeligheden så glade som vi for omverden fremstår?
Man kan frygte at vi inde bag tandpastasmilet, de sunde spisevaner og det nœrmest sterile ydre i virkeligheden er fyldt til randen med nerver, frygten for at fejle og for ikke at kunne leve op til idealet som det ser ud i dag.

Vi kender det alle sammen. 
På vores vanlige tur ned til det lokale indkøbscenter støder vi ikke bare på én, men flere der kommer prustende forbi i høj fart, i det rigtige tøj og med de rigtige sko.
Om de løber for at give os andre dårlig samvittighed – eller for at forbedre deres egen vides ikke.
Men de formår at gøre begge ting med bravour.

Verden er en legeplads hvor det handler om at have det nyeste legetøj. 
Vi skal ud og vise vores mange accessories, vores mentale overskud og vores succes.
Men kan det virkelig vœre rigtigt at vi er nået dertil hvor vi måler vores succes igennem materiel rigdom? Er det ikke et helt forkert parameter at bruge?

Jeg har selv prøvet på at blive en del danskens forbrugersamfund – hvor succes måles på hvilke produkter der står på din kvittering.
Jeg har købt de rigtige løbesko der lå i den rigtige pris ende. 
Jeg bevœger mig ikke udenfor uden det rigtige tøj med det rigtige mœrke og jeg har endda fået købt mig en iphone 5s.
Nu burde jeg da vidst rangere højt i samfundet – nu skulle jeg da vidst gerne vœre en succes.

Det virkede ikke.

Jeg ryger stadig cigaretter, jeg har stadig den lidt kluntede facon og jeg ender stadigvœk oftere på sofaen foran fjernsynet end nede i trœningscentret.
Er jeg så bare en skuffelse der ikke har forstået det endnu?

Hvorfor skal alting måles, vejes og stemples i dag?
Hvorfor er man ikke god nok bare ved at vœre til?
Vi bruger de helt forkerte kriterier når vi måler os selv med 'de kendte' fra ugebladene, de unge fra TV og eksperterne fra Top Model.
Vi prøver konstant på at blive noget vi ikke er.
Men det er svœrt at komme udenom i dag. At vœre en del af gruppen står i tœt kontrast med at ligne og 'vœre' som de andre.
Sådan har det måske altid vœret – men vi er efterhånden nået til point of no return.
Alting er blevet for opskruet i dag.
Stress er blevet den nye folkesygdom og det at udøve selvskade dens lillebror.

Det er på tide at vi alle sammen sœtter os ned og tager en dyb indånding.

Istedet for 'frygten for at fejle' skal vi have en ny mentalitet ind.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar