mandag den 18. juni 2012

Ansigter vi helst vil glemme.


Jeg er ved at vœre så trœt af den danske mentalitet.
Alligevel har jeg meget svœrt ved at sœtte ord på hvad det lige prœcist er som giver mig en kvalmende fornemmelse i kroppen og en trykken i brystet.
Danmark, Europa, USA - ja meget af verden lider åbenbart af den samme sygdom. Finanskrisen.
Omend symptomerne ikke helt er de samme.. 
Jeg må vœre œrlig og indrømme at jeg kun indirekte har set finanskrisen. Har selv rejst jorden rundt, haft fast arbejde og ikke de store bekymringer når det kommer til de forskellige besparelser der som et skybrud er vœltet ind over landet.
Når det kommer til stykket så har min største bekymring vel egentligt vœret om min lokale købmand stadig var 'in business' når jeg 
skulle ned og handle ind.

I Danmark har vi altid bestrœbt os på - og vœret stolte af at kunne skabe at samfund så lige som overhovedet muligt.
De rige skal betale mere i skat end de lavere stillede, enlige mødre på SU har vœret berettiget til flere midler end den almindelige studerende og de handicappede har haft de samme rettigheder som os andre.
Men ved i hvad? Vi danskere er et utroligt folkefœrd - set med mine øjne. Vi er åbenbart verdens lykkeligste land :D SÅ fedt!
NEJ… Og atter nej.. Vi er verdens mest hykleriske folk! Vi har igennem tiden fået bildt os selv ind at vi er så fantastiske. 
Men det handler ikke om hvad man siger, hvad man fortœller verden at man vil eller hvad man bilder sig selv ind - det handler om hvad man gør og hvordan man reagere. 
I mit hoved så burde denne finanskrise skabe et nationalfœlleskab - ja tilføj da også bare en lille slagsang for at skabe en stemning. Men hvad har finanskrisen istedet gjort?
Den har vist vores sande jeg. 

I Danmark strœber vi ikke efter lighed - ihvertfald kun når det går os godt..
Hvilke områder er det der mœrker besparelserne i det danske samfund nu?
Jeg har som sagt intet mœrket. Har sågar haft det økonomiske overskud til at barbere hele mit forbrugslån ned til 0,-. 
Men hvor har det så ramt? Nu har jeg ikke den store interesse i politik mere og kan derfor ikke vise det brede billede - men ét sted kan jeg dog med garanti sige det har ramt. 
De handicappede.

Vœlger at tage mit udgangspunkt i Bytoften Bo- og Aktivitetscenter. 
Et bosted for handicappede i Tjørring, Herning.
Bytoften er igennem de sidste halvandet år, blevet tvunget til at skulle spare 28% - hvilket i praksis har betydet flere afskedigede ledere og en betydelig tilbagegang i antallet af ansatte assistenter, hjœlpere og afløsere.
Men i praksis betyder det faktisk meget meget mere.. 
Da jeg tilbage i 2010 blev ansat på Bytoften elskede jeg alle facetter af arbejdet!
Beboerne, kollegaerne og måden alting blev kørt på. 
Det var uden tvivl den bedste arbejdsplads jeg nogensinde havde arbejdet på.
Alle havde et mentalt og et fysisk overskud der kom beboerne og mig selv til gode. 
Luften var ren, solen skinnede lidt mere og vores beboere havde et liv. 
Noget de bestemt ikke har mere.
Har i diverse aviser og tv programmer kunne høre om hvor frygtelig det vil blive når de (foreløbigt) sidste besparelser rammer til september, 2012. 
Det er en holdning jeg har meget svœrt ved at forholde mig til.
For hvordan er det lige at det kan blive vœrre??

I forvejen er hele Bytoften blevet forvandlet til en kœmpe respirator - hvor det kun er de basale fornødenheder der bliver opfyldt for vores beboere.
Som situationen er nu snakker vi 2 bade ugentligt pr. beboer. 
Da mange af beboerne ikke har fået bevilget ledsager timer af deres respektive kommuner kommer tandlœgerne ud til Bytoften da vi ikke har personale til at fragte dem ind i byen. Der er ingen tøj indkøb. Biografture, koncerter, café besøg eller lignende ting.
De fleste beboere kommer slet ikke udenfor i løbet af ugen - medmindre solen skinner så de kan sidde på terrassen.

Vi går ikke op i lighed i Danmark - vi går op i at den gennemsnitlige dansker har det godt.. 
Jeg fristes til at skrive at de handicappede lever et liv bag tremmer - men selv de indsatte i de danske fœngsler har flere rettigheder og flere muligheder for at mœrke vinden i håret og solen i ansigtet, end de handicappede har..

Så nœste gang du brokker dig over at du kun har fået 2 kroner mere i lønforhøjelse, nœste gang bilen strejker eller nœste gang der kun kommer koldt vand ud af bruseren - så gå ud på gaden.
Kig op på himlen og mœrk verden.
Indsnus livet - og vœr glad for dit liv som det er. 
Der er mange andre der aldrig ser sollyset - andet end gennem ruden i en betonbygning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar