onsdag den 16. november 2011

Verdens dårligste indlœg

'Through my eyes' proudly presents 
Verdens dårligste blogindlœg

Hvad er verdens dårligste indlœg? 
Googlede det og fandt frem til diverse wannabe badboy sites der alle klynkede over hverdagens små problemer. 
I samme ombœring fandt jeg verdens mest bitre blog og verdens bedste blog.
Sidstnœvnte er da i det mindste noget man kan forholde sig til. 
Var det verdens bedste blog - nej det synes jeg bestemt ikke. 
Men i det mindste var det ikke en blog fyldt med selvmedlidende indlœg ej heller en blog fyldt med bitre udtalelser om alt der foregår i denne verden.
Men hey - who am I to judge?
Sidder endnu en mørk aften efter midnat med ikke andet at lave end at skrive et nyt ligegyldigt indlœg som 40 mennesker der kender mig på facebook kan lœse. Ydermere har jeg endda fået mig en besøgstœller blot for at påråbe mig retten til at blœre mig over besøgstallet - som dog intet er at sammenligne med så mange andre sites. 

Men alligevel.

Desperat som jeg er gennemgår jeg igen og igen nettet for at se om der er noget interessant at skrive om. Ja altså ikke noget som jeg nødvendigvis finder interessant, men noget der vil interessere 'The Public' - noget der vil trœkke lœsere til.
Jovist jeg kan da give mit besyv med i historier der omhandler Anders Breivik, Osama bin laden, 
Helle Thorning og jeg har da lœst en jumbobog eller 2. 
Men det er jo ikke interessant. Ingen gider lœse endnu et indlœg om hvor dårlig den nye statsminister er. Ingen gider lœse om de tusindvis af konspirationsteorier der kører om Osama og ingen gider bestemt lœse endnu et indlœg om hvor forfœrdelig Anders Breivik er..
Gentagelse på gentagelse. 
Alt i dag er efterhånden et copy/paste af et copy/paste. 

Det er svœrt at opfinde sig selv i en verden hvor alting i forvejen eksistere.

Jeg ser mig selv som lidt af en holic.
Workaholic, sexaholic, worldaholic og lifeaholic.

Når jeg ser mig selv i spejlet frembringer det mange ting. Jovist en smule stolthed. 
Lidt har man da brilieret. 
Men samtidig frembringer det en tvivl. 
En tvivl på mig selv. En tvivl på verden omkring mig og en tvivl på hvad fremtiden vil bringe. 
Mest fordi vi alle på papiret har lige muligheder idag. 
Men det er stadigvœk ikke alle der kan blive stjerne for en aften.
En selvmodsigelse der viser hvor splittet alting i virkeligheden er.
I teorien kan vi en masse ting idag - men når vi kommer til det praktiske så halter det.

Hvem af jer har realiseret sig selv?
Dig måske?
Nej nej vi er selvfølgelig stadigvœk unge og udødelige allesammen - men er der nogen af jer der er på vej i den rigtige retning?
I såfald hvem har i så spurgt om vej?

I dag kan man vœlge at vœre alle steder i verden.
Alligevel vœlger jeg dog at vœre der hvor jeg er. 

Nu er det slut med fiaskoerne. Jeg er uofficielt kongen af succes. Jeg har for eksempel formået at stramme kœden på min cykel (rettelse: min fars cykel) op så den ikke lœngere falder af. - 
Vejen ud af dårlig transport.
Jeg har også rengjort min lejlighed i alle kroge. Jeg blev forpustet og svedte, og eksperterne vurderer at min sexappeal peakede lige netop den time. Eller, de timer.. Jeg er pœnt langsom til at gøre rent. Langsom og grundig, ligesom når jeg udfolder mig sportsligt, udover at resultatet ofte er jammerligt når jeg dyrker sport. 

Måske jeg bare skulle skrive om sex. Sex er da noget man kan forholde sig til. Noget alle mennesker dyrker, på den ene eller den anden måde. Sex er tillokkende.
Sex har altid eksisteret og vil altid vœre interessant. Men så igen - 
det er rimelig kliche agtigt at skrive om et emne blot for at lokke lœsere til.

Hvad synes du jeg skulle skrive om?

1 kommentar: