fredag den 5. november 2010

On the highway again..

Det er efterhånden gået op for mig at livet består af 2 dele. Hele eksistensgrundlaget består af 2 dele.
Ja alt i verden består af 2 dele.
Et frem og tilbage. Et op og ned.
Livet består af en mand og en kvinde.
Livet består af nedture og opture.
Livet består af fremgang og modgang.

Og det gælder simpelthen alting.
I politik - en venstrefløj og en højrefløj.
En ekspansiv finanspolitik og en kontraktiv finanspolitik.
En himmel og et helvede.
En ying og en yang.
Et øst og et vest.
Et hvidt og et sort.
Og gud og en satan.

Det sjove er hvor lang tid det egentligt har taget mig at indse. Og det er vel egentligt det som det handler om? At forlige sig med tanken om at det ikke altid går líge godt - og at det andre gange går fantastisk.

Mit arbejde består i at passe handicappede mennesker. En af personerne jeg passer som hedder Jette har flere gange gentaget den samme sætning igen og igen når hun skulle sove og jeg har sagt til hende at jeg lige rykkede hende frem i sengen - " Frem og tilbage er lige langt "
Men først efter at have hørt den sætning 100 gange gik det op for mig at hun har helt ret.

Der vil altid være de dårlige perioder - men de vil så sandelig også blive afløst af de gode perioder igen. Man skal ikke forvente at gå igennem livet helskindet uden nogensinde at have haft det svært.
Og når man tænker over det - så ville livet slet ikke være værd at leve hvis alting var en dans på roser.
Hvis du aldrig har været rigtigt sulten, vil du ikke sætte ordentligt pris på at få mad.
Hvis du aldrig har manglet penge vil det ikke betyde nær så meget at vinde en million.
Hvis du aldrig har oplevet ulykkelig kærlighed vil du heller ikke kunne sætte pris på det, den dag du møder ægte kærlighed.
Og sådan kan man ellers fortsætte.
Man siger tit at nederlag osv. gør en stærkere. Det kan der være en vis sandhed i - hvis man formår at bruge det konstruktivt. Men det er ihvertfald sikkert at modgang og nederlag gør en i stand til at sætte pris på en masse ting, man måske ikke ville have sat pris på ellers.

Men ja - jeg er da så heldigvis ved at ramme en kurve i mit liv der går opad. Arbejdslivet går perfekt - arbejder sammen med de mest fantastiske kollegaer og passer de rareste beboere. Fremtidsplanerne er der også styr på for første gang i mange mange år, og sådan generelt går det bare derud af;)
Og har fundet på de mest geniale julegave ideer ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar