onsdag den 9. marts 2011

Kritik af en verden jeg ikke forstår

Det er ekstremt let at kritisere verden.
Noget af det letteste her i livet er vel sådan set at kritisere ting?
Fremfor at forstå dem.
Jeg ser mig selv som en rimelig forstående person.
Jeg er meget empatisk og kan derfor "fungere" blandt de fleste mennesker.
Jeg møder sjældent nogen hvor jeg tænker at jeg ikke kunne få et eller andet venskabeligt forhold til vedkommende.
Politisk har jeg i flere år været total splittet. Har altid kunnet se fordele og ulemper hos både rød og blå blok. I dag er jeg så nået til det punkt hvor jeg ikke gider stemme mere. Vil ikke engang prøve på at sætte mig ind i tingene, - så jeg ellers kunne lyde I så klog og belæst når emnet engang imellem lander på det politiske
( hvilket det utvivlsomt vil gøre igen ).

Men det er ikke kun det politiske jeg boykotter. Synes efterhånden jeg er begyndt at se mere og mere kritisk på hele verdensbilledet.
Ta de kongelige foreksempel. Måske tjener de deres løn ind i form af promotion af Danmark. Måske.
Og hvis det er tilfældet så synes jeg da bestemt også at de er værd at beholde - men jeg kan simpelthen ikke få ind i hovedet hvorfor de skal promoveres så meget i vores presse??
De bliver jo fremstillet som de rene rockstjerner, og groft sagt - så er det eneste de har gjort jo sådan set bare at blive født..

Generelt så forstår jeg ikke så meget af samfundet i dag..
Er hele verden i opløsning eller hvad?
9 ud af 10 mennesker lever jo et samlebåndsliv.!..

  • Man bliver født og går igennem folkeskolen
  • Man afslutter folkeskolen og starter på en decideret uddannelse - enten med det samme eller efter nogle sabbatår.
  • Man afslutter uddannelsen, arbejder og finder sig en kæreste.
  • Man får børn, bliver gift og køber hus/lejlighed i vilkårlig rækkefølge
  • Rouletten starter forfra med ens egne børn og på et tidspunkt bliver man skilt
  • Pension, børnebørn, villa, volvo og vovse
I løbet af ovenstående liv bruger man groft sagt halvdelen på at arbejde.
Man ser tv i tusindvis af timer og bruger 12 måneder på at holde for rødt lys, hente børn osv..
Man bruger tonsvis af tid på at bekymre sig over om man ser godt nok ud, om man er sund nok og på at følge de tusindvis af råd der konstant kommer om hvad man skal gøre for at undgå kræft.
By the way - var i klar over at det kostråd som vi har hørt igen og igen hele det sidste år "6 om dagen" der referere til at man skal spise 6 stykker frugt om dagen for at være sund - er løgn og bedrag?
I virkeligheden var det en gruppe amerikanske forskere der fastslog at 3 stykker frugt om dagen ville være sundt og forebyggende. Man valgte bare at ændre det til "6 om dagen" da SEX jo sælger - og derfor ville folk have lettere ved at huske det..
Og det er jo nærmest det eneste man får ud af medierne - PROPAGANDA..

Synes det er utroligt så bundet alle mennesker er af samfundets normer.
Og tror desværre vi er langt ovre ´Point of no return´. Specielt taget i betragtning af hvor globaliseret verden er blevet i dag.

Jeg har selv i alt for mange år være bundet af de samme ritualer som alle andre.
Både fysisk men ikke mindst psykisk. Og jeg ved faktisk ikke hvad der er sket siden jeg pludselig har ændret mig. Jeg er ihvertfald blevet inspireret af folk i min omgangskreds
- men hvad der har gjort det sidste udfald ved jeg ikke.

Jeg er nået til det punkt hvor hjernen koger og blodet fosser rundt med 110km/t.
Jeg gider ikke være en del af den store roulette mere.
Jeg vil fandeme bare have det sjovt og lave det jeg selv har 100% lyst til.
Gider ikke uddanne mig, for bare at ende som et tal i en eller anden samfundsnyttig statistik.
Hvis jeg vælger at tage en uddannelse skal det være fordi det er ligepræcis det jeg har lyst til.
Vil styre mit liv udfra dette simple kodeks:
"Jeg træffer mine egne valg - jeg skaber min egen værdi -  jeg er passioneret og drevet fordi jeg laver hvad jeg elsker"
Jeg bestemmer over mig selv - HVIS jeg vil have sex for sjov, så har jeg det. Uden at ta hensyn til hvad andre mener.
HVIS jeg vil sælge min krop for 1 million - så er det hvad jeg gør. Jeg bestemmer over min egen krop.

Men hvad elsker jeg så? Hvad har jeg lyst til?
Som jeg har det lige nu vil jeg ihvertfald ikke uddanne mig mere. Vil arbejde med det jeg synes er sjovt og spændende - om det er bag en bar, som brandmand, vicevært eller noget helt fjerde er fuldstændig irrelevant.
Det eneste jeg forventer af livet er at have det sjovt. Forventer at verden aldrig står stille for mig - og at jeg vil få det bedste ud af det.
Lige nu er det eneste jeg har lyst til, at rejse verden tynd. Efter jordomrejsen vil jeg arbejde i Skotland og tjene penge ind så jeg kan blive totalt gældfri - totalt uafhængig. Derefter vil jeg rejse igen. Måske Afrika. Måske Grønland - igen underordnet.

Jeg har aldrig nogensinde følt mig hjemme nogen steder - og det er efterhånden ved at gå op for mig hvorfor det har været sådan.
Det er ekstremt svært at føle sig hjemme i en verden der er bundet op omkring regler, normer, kultur og tradition - hvis man er bare en smule anderledes.
Efter at være brudt ud af det mentale fængsel som de fleste kalder samfundet føler jeg mig stadig ikke hjemme noget sted. Men har fundet ud af at det er helt iorden.
Jeg føler en kæmpe trang til ikke at være afhængig af noget mere. Alt afhængighed er progressiv. Mere vil ha mere.
Derfor har jeg også fået et stort ønske om at droppe alt den slags.
  • Fjernsyn
  • Smøgerne
  • Kaffen
  • Banken og staten
Nu kan man sige at man også er afhængig af en kæreste - så det burde også være på listen over ting der skal boykottes. Men jeg tror ikke at man nødvendigvis behøver være afhængig af en anden - bare fordi man er kærester. Det handler om at give hinanden friheden til at udleve sine drømme og tanker.

Samtidigt så er jeg begyndt at tro på skæbnen - ikke sagt at jeg tror at hele mit liv er udformet på forhånd. Men jeg tror et eller andet sted på at vi alle er født med et mål. Og at vi så selv vælger hvilken sti vi vil tage derhen.
Og jeg vil fandeme leve mit liv på kanten.
Ved ikke hvorfor jeg altid har haft et behov for det - måske for at føle at jeg er i live.
Måske for at bevise noget for mig selv.
Kartoffel/kartoffel - det er ligegyldigt
Livet skal leves - og det eneste jeg vil være afhængig af er mig selv.

4 kommentarer:

  1. Respekt Kim...Super fedt indlæg !! er sikker på de næste par år af dit liv nok skal give dig nogle oplevelser du aldrig vil glemme.. En kanon indstilling at ha, lyder til du er ved at få styr på tingene :D Dejligt...

    SvarSlet
  2. Tusind tak Ørving :)
    Super fedt med sådan en kommentar. :)

    SvarSlet
  3. Jeg syntes mange af dine synspunkter/holdninger er inspirerende og samtidig modige.
    Der er bare en hår fin balance mellem at tænke konstruktivt og destruktivt i den her sammenhæng. Og kunsten i denne proces du befinder dig i lige nu er, at vælge om du vil bruge dine holdninger/synspunkter til konstruktivt at modarbejde samfundet, eller vælge den anden vej, og det er, jo mere du hader verden desto mere had vil du finde på din vej. Den sande helt, vælger den konstruktive vej.

    SvarSlet
  4. Jeg tænker helt bestemt konstruktivt:)
    Men vil ikke konstruktivt modarbejde samfundet - jeg vil bare ikke være en del af det som de fleste kalder samfundet.
    Vil være mig selv, træffe mine egne beslutninger og ikke mindst undgå at være afhængig af andet end mig selv.

    SvarSlet