Har du nogensinde fået en så dårlig ide at det nagede dig bagefter?
Var ham fyren eller hende pigen du tog med hjem fra byen en dårlig ide?
Uddannelsen du hoppede fra som du skulle have gjort færdig?
Den fede lejlighed du flyttede i - som alligevel ikke var så fed?
Rejsen du tog på, eller hoppede fra igen?
Noget du ikke fik gjort som ung?
Ja der er vist mulighed for at vi alle kan ærgre os over et eller andet.
Dårlige ideer er der bestemt nok af!
Men har det lidt sådan at jeg hader at ærgre mig.
Kender i følelsen? Følelsen af fortrydelse?
Hader følelsen.!.
Hader når kroppen gennemsyres af afsky og panik forårsaget af en fortrydelse der bare bruser igennem kroppen. Nær bristepunktet hvor det føles som om halsen snører sig sammen i et forsøg på at lade en forsvinde fra overfladen ved kvælning..
Den underlige virkelighed hvor det går op for en at det her faktisk er en følelse forårsaget af en selv.
Når man fortryder noget rejses der ofte en slags eksistentielt spørgsmål, idet vi tænker,
”Hvad nu hvis?”.
Hvis jeg havde handlet anderledes i denne situation, havde mit liv så været anderledes eller havde jeg været en anden person? Der tænkes i baner som vi ikke er i stand til at begribe. Vi har friheden til at tænke, måske endda ligefrem filosofere lidt over hvordan livet kunne have været, men vi har ikke friheden til at tage tilbage og ændre det der allerede er sket.
Nu snakker vi selvfølgelig i de store baner her. De punkter i livet der betyder meget.
Man kan sige at samvittighed og fortrydelse er tæt forbundet. - Uden samvittighed ville de færreste fortryde noget. Jeg har det alligevel sådan at jeg fortryder meget få ting.
Dog mener jeg selv at jeg har masser af samvittighed.
Jeg tror faktisk kun at jeg fortryder 2 ting. Ihvertfald 2 store ting.
Fortryder at jeg ikke har været der nok for min lillesøster og min lillebror.
Og så fortryder jeg min egoisme.
Min egoisme i det store verdensbillede - men også på det almindelige plan.
Det lyder altsammen så fornemt og helligt ja - kald mig bare guddommelig ;)
Men nej ellers har jeg det privilegie at jeg ikke fortryder ret meget.
Selvom jeg os får min del af dårlige ideer. Men tror jeg vælger at se konstruktivt og ikke mindst positivt på mine valg igennem livet.
Var det en dårlig ide at blive uddannet maskinsnedker - selvom jeg sandsynligvis aldrig kommer til at arbejde indenfor det fag igen?
Nej - jeg lærte mange ting jeg stadig bruger den dag i dag. Fik masser af venner og udviklede mig.
Var det en dårlig ide at tage stoffer, drikke konstant og slåsse for til sidst at finde mig selv helt ude på grænsen til.. Ingenting? Nej selvfølgelig var det ikke det. Har været med til at definere mig som den jeg er i dag. Det har lært mig værdifulde ting om kammeratskab, tillid og lært mig om følelsen af at ´høre til´.
Var det en dårlig ide at flytte til Herning på grund af en pige, hvor alting bare endte endnu mere i lort end det var i forvejen?
Slet ikke. Selvom det nok er en af de beslutninger der har skabt mest ´røre´ i mit liv - så er det bestemt også en af de bedste jeg har truffet.
Ellers havde jeg aldrig mødt alle de fantastiske mennesker som jeg arbejder sammen med på Bytoften.
Ellers havde jeg ikke mødt de 2 venner jeg nu skal på jordomrejse med. Jeg ville ikke have mødt min ´gamle klasse´ fra HF og jeg havde aldrig truffet valget om at flytte til Skotland.
"En god idé er lige så meget værd som en dårlig, hvis den ikke udføres i praksis. ..."
Man kan sige at det er lidt noget andet med handlinger der sårer andre mennesker. Jeg fortryder på et eller andet plan ikke ret meget. Selvfølgelig er jeg ked af at jeg sårede min eks kæreste. At vi sårede hinanden. Selvfølgelig er jeg ked at have såret nogen som helst. Men et eller andet sted ikke ret meget.
Det lyder virkelig kold og kynisk - for vil hellere end gerne undgå at såre folk. Men det kan bare ikke undgåes altid. Man bliver også selv nød til at have det godt.
Jeg har haft en stor tendens til at ville gøre alle mennesker glade - det er bare gået op for mig at den eneste der ikke blev glad var mig så. Og sådan kan man ikke leve et liv.
Jeg tror at en af årsagerne til at jeg ville gøre alle glade - var for at gøre mig selv glad.
Jeg har altid ´jagtet lykken´ - men selfølgelig er det med lykke som det er med alle andre ting i livet. Det man jagter og indædt prøver at få, det får man ikke.
En god kammerat skrev fornyligt til mig - efter at jeg havde fortalt at jeg skulle flytte til Edinburgh:
"Selv tak Kim, pas godt på dig selv! Husk på at slå dig til ro på et tidspunkt, og ikke jage luftkasteller! Livet leves her og nu, og roen findes blot ved at være til stede, og vide at man er på det rette sted, lige der hvor du er, og ikke jage efter noget der er bedre, længere fremme, eller på et andet sted! God vind på din færd, og glæder mig til at følge dig!"
I en eller anden grad har det været åbenlyst at jeg har jagtet noget bedre. Ikke fordi jeg ikke har det godt nok her hvor jeg er nu. Har bare altid stræbt efter ´mere og mere´.
Det med at jeg vil flytte til Skotland er nu ikke noget jeg vil lave om alligevel. Skal det prøves så skal det prøves nu. Og trænger til luftforandring.
Trænger til at komme væk fra dårlige minder.
Det der bare er med at komme væk - er at man desværre også rejser væk fra de gode minder.
Heldigvis bestemmer man selv hvad man vil fokusere på.
Jeg vælger at beholde de gode minder og glemme de dårlige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar